I'm not that kind of girl- The Janoskians

Honkia er 17 år gammel. Hun er artig og sød og det har hun altid været. Hendes forælder er advorkater og er sjælen hjemme, men alligevel holder de vågnet øjne med Honkia. For de har nemlig folk til det. Honkia skal begynde på High school og hendes forælder har mange krav til hende. Hun skal have top karakter, læse dag og nat og ingen narstreger, men så møder Honkia The Janokians. Sammen med Luke, James, Daniel, Jai og Beau, holder Honkia ikke hvad hun lover. Det får hende til at gøre ting, som påvirker hendes skole gang. Honkia falder for Brooks brøderne, men hun lovede sig selv ikke at elske nogle som The Janosians. Finder hendes forælder ud af at hun ikke passe sin skole? Og hvad sker der med deres forhold?

32Likes
56Kommentarer
2691Visninger
AA

5. Den første gang

Den morgen følte jeg mig fuldstændig smadret. Jeg gjorde mig klar og lod som om jeg var helt frisk, så mine forældre ikke så, hvor træt jeg faktisk var. Min far lovede at køre mig i skole, men jeg gad ikke have et lift af ham. Han rystede på hovedet og læste hans avis videre. Mine forældre skulle være væk i en uge, så det var sidste dag enden de tog afsted. Jeg sagde pænt farvel og gik. Da jeg gik hen af fortovet, tænkte jeg på om det nu var klogt, at være en af drengene. Jeg sukkede tungt og så ned i jorden.

 

"Gæt hvem?", jeg mærkede et par varme hænder. Jeg grinede kort og tog min hænder op på personen hænder.

 

"Ja, gad vide hvem?", personen fjernede sine hænder. Jeg vendte mig om og der stod den søde Jai med det største smil. Jeg gav ham et venskabeligt kram og smilede kort til ham. 

 

"Jeg tog en anden vej, for at følges med dig Kira", jeg smilede kort til ham og han smilede igen. Han blinkede til mig og forsatte ned af fortovet. Efter vi havde gået et stykke tid så han på mig, med sine smilede øjne.

 

"I dag er det din første dag du er med i vores gruppe og det betyder at du skal lave ballade i dag", jeg smilede skævt og nikkede. Han smilede og vi forsatte.

 

"I må gerne holde pause", vores lærer Monika smilede og forlod klassen. Jeg rejste mig fra min plads og drengene kom hen til mig.

 

"Hvad så smukke?", Luke smilede og lagde armen omkring mig. Jeg smilede til drengene da de kom over til os. Daniel satte sig på en hvid stol ved siden af Beau og James ved siden af Jai.

 

"Er du klar til at lave noget ballade?", Beau grinede lavt og nikkede i retningen over mod døren. Jeg nikkede kort og drengene begyndte at gå. Jeg rejste mig og fulgte med dem. Vi ankom til det støvede bibliotek, som lå i den anden ende af skolen. Jeg frygtede at jeg ville få ballade. Beau satte sig ved sin af nogle piger, der gik i de ældste klasser. Han begyndte at  snakke til dem og lave nogle underlige lyde. Luke og Jai var i gang med at sætte en spand med vand over døren og Daniel og James filmede Brooks brødrenes show. Jeg gik over til Jai og Luke og spurgte om de vidste, hvad min første narre streg kunne være. Jai pegede over på Bibliotekaren. Jeg gik der over og jeg begyndte at stå at kigge på hende. Ikke andet, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave. Hun så surt på mig.

 

"Hvad han jeg så hjælpe dig med?", hun var gammel og havde en stor brun vorte på hagen. Det lignede hun havde skæg og hun gav mig virkelig kuldegysninger pga, hendes store, runde briller. Jeg blev bare ved med at kigge og sagde ikke et ord. Hun så mere vredt på mig og efter noget tid var hun blevet så træt af mig, at hun råbte af mig og i det hun råbte af mig, kom vores lærer Monika ind gennem døren og fik spanden med vand over hovedet. Hun gled i noget, landede på bibliotekarens vogn og kørte ind i en boghylde, så der væltede bøger ned. Drengene råbte at jeg skulle løbe, men i det jeg skulle til at løbe tog en rynket hånd fat i mig. Den gamle dames rynke hånd, holdt et fast grab. Hun gav ikke slip og det endte også med jeg fik skideballeden.

 

 

Jeg havde fået stuerest pga. det med skolen. Mine forælder havde fået besked og det var også fint nok. Jeg skulle sidde og lave lektier og kede mig ihjel. Jeg sukkede tung, men så hørte jeg noget der ramte min rude. Jeg gik over og åbnede vinduet og udenfor stod Jai og smilede. 

 

"Hey Kira, må jeg godt komme ind?" jeg fortalte Jai at det ikke var muligt efter det der skete i dag, men han grinede bare og hentede en stige bag busken og satte den op til vinduet og kravlede op. Jeg flyttede mig, så han kunne komme ind og efter han var kommet ind gennem det store vindue lukkede jeg det. 

 

"Hvad laver du så nu? Lektier?" Jeg nikkede kort og satte mig i sofaen.  

 

"Du skal være glad for ingen af vagterne så dig. For mine forælder er ude og rejse." Jai så underligt på mig og begyndte at grine højlydt. Han tørrede en lille tåre væk fra kinden og trak vejret dybt ind.

 

"Så du har stuerest, selom dine forælder ikke er hjemme?" Jeg nikkede kort og jeg fulgte Jai med blikket, da han gik hen og satte sig ved siden af mig.

"Du må have det svært", Jai sad og så mere alvorligt nu end før. Jeg fortalte ham om, hvordan mine forælder havde bestem, hvad jeg skulle gøre og hvilken udannelse, jeg skulle vælge. Han så på mig og nussede mit hår. 

 

"Det skal nok gå, vi to er jo sammen", han smilede det smil, jeg ikke kunne modstå. Jeg smilede genert igen og rettede på mit hår. Han forslog at vi lavede lektier sammen og jeg sagde ikke nej. 

 

________________________________________________________________________________________________

Nu begynder Honkia eller Kira at falde lidt for Jai da han er så sød ved hende:) Hvad tror i der sker næste gang?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...