I'm not that kind of girl- The Janoskians

Honkia er 17 år gammel. Hun er artig og sød og det har hun altid været. Hendes forælder er advorkater og er sjælen hjemme, men alligevel holder de vågnet øjne med Honkia. For de har nemlig folk til det. Honkia skal begynde på High school og hendes forælder har mange krav til hende. Hun skal have top karakter, læse dag og nat og ingen narstreger, men så møder Honkia The Janokians. Sammen med Luke, James, Daniel, Jai og Beau, holder Honkia ikke hvad hun lover. Det får hende til at gøre ting, som påvirker hendes skole gang. Honkia falder for Brooks brøderne, men hun lovede sig selv ikke at elske nogle som The Janosians. Finder hendes forælder ud af at hun ikke passe sin skole? Og hvad sker der med deres forhold?

32Likes
56Kommentarer
2825Visninger
AA

2. Brooks brøderne

Jeg havde ikke set drengene hele dagen. De havde sikkert været i gang med deres video. Jeg savnede lidt Jais selskab. Måske kendte vi ikke hinanden særlig godt, men det stykke tid vi havde snakket sammen, følte jeg lykke. Jeg var IKKE forelsket i Jai. Det var bare den eneste fyr, jeg havde snakket med i flere år. Jeg valgte at tage på bibioloteket. Jeg elsker at begrave mig i bøger. Bøger er mit liv. Som ven, ville de hverken svigte eller bagtale dig, men de kan dog skuffe dig, hvis de er dårlige. Jeg nåde hurtigt til biblioteket. Jeg blev overresket over at se The Janoskians. De sad og læste. Jeg gik roligt forbi deres bord og kunne hurtigt mærke blikke efter mig. De var nok færdige med deres video. Jeg gik rundt for at finde den rigtige bog. Jeg havde svært ved at finde den.

 

"Skal jeg hjælpe dig med noget?", jeg kunne høre det var Jai. Jeg vendte mig om og jeg smilede sødt til ham. Jeg nikkede og fortalte at bogen jeg skulle finde hed Im not like you. Jai gad ikke at finde den alene og fik de andre til at hjælpe. Jai valgte efter et stykke tid, at snakke med mig. Han var så sød.

 

"Hvad lavede du før du kom på den her high school?", Jais søde smil fik mig til at smelte. Han virkede så sød og venlig i forhold til de andre, men det jo bare en fordom.

 

"Jeg blev undervist hjemme. Min mor og far valgte det og de syntes det var bedst", han smilte sødt igen og gik over på den anden side af bogreolen for at lede videre. Han trak en bog ud og så på mig.

 

"Har du så aldrig haft rigtige veninder?", han så undrene på mig og jeg rystede kort på hovdet. Han så trist på mig og han satte stille bogen tilbage. Han virkede rørt over det. Han tog en anden bog ned og pillede lidt ved det ødelagte hjørne. Mig og Jai var allerede på den første da, faldet for hinanden. Alså som venner. Han kunne lide, at jeg fortalte om min livs historie og det satte jeg pris på. Jeg havde virkelig brug for en at snakke med det om.

 

"Jeg kender det godt. Den gang jeg var lille og gik i de mindre klasser havde jeg kun min bror Luke. Beau var jo ældere end os", jeg så forsigtigt på ham. Det virkede som om, jeg var den første, han nogensinde havde sagt det til. Det rørte mig meget. Hans historie og min mindede om hinanden eller måske ikke helt, men lidt.

 

"Jeg følte mig så alene og forladt, også selvom min bror var ved min side. Dengang var han min bedste ven. Før vi mødte Daniel og James", jeg så på ham. Han stod stadig og nussede det hjørne, som var ødelagt. Jeg begyndte lydløst at græde. Så hørte jeg nogle fnise. Jeg kiggede på Jai. Han havde set at jeg græd. Han satte bogen på plads og gik over på den side, hvor jeg stod og strøg hånden over min kind.

 

"Du må ikke græde. Har du nogensinde haft en kæreste?", min krop stivnede. Gad vide om han hentydet til noget. Det virkede sådan.

 

"Når står man og flirter? Hvorfor må jeg ikke være med?", Beau kom over og holdt sin arm rundt om Jai. Jai sukkede kort og skubbede ham væk. Beau grinte og stillede sig over for mig. Beau trak mig ind til sig. Jeg nød enlig at han krammede mig og det føltes som om tiden stod stille.

 

"Honkia, vi har ikke kendt hinanden i særlig lang tid. Faktisk kun 1 dag, men stadig nok tid til at sige, at vi bliver bedste venner", han slap mig og så på mig. Han smilede et sødt smil og tog min hånd.

 

"Beau, nu skal du heller ikke flirte så meget. Honkia  vi fandt din bog", Luke smilte skævt til mig og rakte mig bogen. Hans smil var roligt og venligt. Det symboliserde venskab, hurtighed og klogskab. Det overreskede mig at alle deres smil symboliserde noget. Som Lukes som jeg nævnte, Beaus smil symboliserde mod, tryghed og  styrke og Jais smil symboliserde kærlighed, forelskelse og frihed.

 

"Honkia, ville du ikke tage ud og spise med os i dag? Vi betaler", jeg kom ud af min drømme verden. Jeg så på Daniel der lige havde invitert mig ud og spise. Jeg rystede roligt på hovedet og de så alle sammen skuffet ud.

 

"Mine forælder kommer hjem i dag og de ville faktisk ikke have jeg har nogle venner og slet ikke tage ud og spise med dem", jeg så på dem og deres triste blikke fik mig til at blive trist.

 

"Vi kan jo bare tage hjem og spise hos dig. Så kan vi møde din mor og far", de andre drenge nikkede ivrigt.  Jeg tænkte lidt over det og nikkede. Jeg smilte sødt til dem. De gav hinanden hive five og Beau slap min hånd. Brooks brøderne er søde, de er stærke og modige. Jeg er er forelsket. Forelsket i dem. Brooks brøderne

 

 

______________________________________________________________________________________________

 Så er kapitel to kommet til jer:) Hvem tror i at Honkia vælger? Giv en kommentar og et like^.^

Det skal lige siges at den historie Jai fortæller er ikke sand. Så det er ikke noget i skal gå og tænke over:)

 

MS.                                                                                                                                                                                       

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...