I'm not that kind of girl- The Janoskians

Honkia er 17 år gammel. Hun er artig og sød og det har hun altid været. Hendes forælder er advorkater og er sjælen hjemme, men alligevel holder de vågnet øjne med Honkia. For de har nemlig folk til det. Honkia skal begynde på High school og hendes forælder har mange krav til hende. Hun skal have top karakter, læse dag og nat og ingen narstreger, men så møder Honkia The Janokians. Sammen med Luke, James, Daniel, Jai og Beau, holder Honkia ikke hvad hun lover. Det får hende til at gøre ting, som påvirker hendes skole gang. Honkia falder for Brooks brøderne, men hun lovede sig selv ikke at elske nogle som The Janosians. Finder hendes forælder ud af at hun ikke passe sin skole? Og hvad sker der med deres forhold?

32Likes
56Kommentarer
2739Visninger
AA

1. High school

Jeg frygtede virkelig den første skole dag. Den første skole dag for mig. Jeg skulle begynde i high school. Jeg begyndte faktisk midt i året, men mine forælder sagde at det ikke betød noget. Jeg hader det virkeligt. Alle har venner og veninder, og der står jeg som rest. Jeg håbede jeg mødte nogle der ville tage hånd om mig. En der altid har stået bag sine forælder. En der altid skulle være den artige. En der har mistet alle sine veninder, pga. sine forælder. Dem der siger jeg skal være den bedste. Ja, sådan er mit liv og sådan ville det altid være. Forevigt.

 

Jeg gik tidligt i skole den første dag. Jeg ville nødig komme forsent og få skæld ud af mine forælder. I følge dem skal en klog pige, kun være venner med sine bøger. Ja, det har jeg holdt, men da jeg trådte ind på denne skole var der noget der ikke virkede normalt som de andre. Den var fyldt med gåder og svar, der ventede på at blive løst. Jeg mødte en af skolens nørder. Han hed vist Darwis, men jeg glemte det hurtigt, da han ikke var min type. Som mange folk har sagt, du en flot pige, skam du begraver dig i dine bøger. Det samme problem som jeg har haft de andre steder.

 

"Du må være Honkia", en venlig dame kom over og holdt mig roligt på skulderne. Jeg nikkede roligt og så rundt på de blikke lærerne gav mig. Det var nok glade for at få en dygtig elev. Jeg havde nemlig hørt, at eleverne på Darksin High School skulle være noget så dovne og dumme.

"Jeg er din klasselærer, Monika. Lad mig vise dig, til din nye klasse", jeg fulgte bare med da hun trak mig hen ad gangen. For hvert skridt jeg tog, frygtede jeg mit livs nedtur. Jeg kunne bare ligge mig til at dø. Monika trak bare afsted med mig, som om hun var vantil den slags elever. Jeg sukkede tungt og fulgte roligt med. Hun åndede lettet ud og så roligt på mig. Hun stoppede uden for en dør og tog i håndtaget.

 

"Er du klar, til at se de dummeste børn i verden?", jeg gispede lidt over det hun havde sagt. Passede det virkelig at de var så dumme? Hun tog langsomt ned i håndtaget og åbnede døren. Da døren åbnede løb det koldt ned af ryggen. For det der mødte mig, var en spand vand i hovedet, på både Monika og mig. Jeg gispede og Monika sukkede. Jeg hørte latter og råb.

"Se, det var Monika og den nye pige der fik vand i hovedet", jeg sukkede tungt. Jeg valgte at gå ud på WC og prøve at tøre mit tøj. Monika sagde ikke noget til det. Hun valgte faktisk at køre hjem og hente nyt tøj. Det gik nu meget godt med at tøre mit tøj. Det holder sig nok hele dagen.

 

"Er du okay? Det var mening vi skulle ramme vores lærer. Ikke dig", jeg vendte mig om og så en sød fyr bag mig. Jeg nikkede roligt og rettede lidt på min make up.

"Jeg hedder Jai. Jai Brooks. Du kender mig sikkert fra The Janoskians?", jeg så mig kort i spejlet og vendte mig så om. Jeg studerede ham, nøje og sukkede kort. Jeg rystede roligt på hovedet.

"Nej, desværre. Jeg har aldrig nogensinde hørt eller set dig eller The Janoskians før", han så forbløffet på mig. Jeg smilte kort og han gengældte smilet. Han virkede sød og rolig. Ikke som andre fyre der prøvede at komme i bukserne på alle og en hver.

 

"Jai, du ved godt du er på pigetoilettet, Ikke? For du gør mig meget bange hvad det angår", jeg begyndte at grine. Det var første gang i meget lang tid. Jai så på mig og smilte roligt.

"Du ville måske gerne hilse på de andre?", jeg kunne ikke sige nej til hans smil og jeg nikkede kort. Jeg så mig hurtigt i spejlet og gik over til ham. Han var på højde med mig og det passede meget godt. Ikke fordi jeg ville være kærester med ham, men bare fordi han virkede filk. Det har ikke nogen betydning. Jeg fulgte roligt Jai.

 

"Jai, er du på pige sjov? Vi skal jo lave den der video nu og du må jo hellere lade være, med at ødelægge dit image", Jai kiggede kort på mig og rystede på hovedet. Jeg synes det var så søde. De sagde nogle sjove ting og de så vildt søde ud.

 

"Det her er Daniel og James. Det er min tvillinge bror Luke og min storebror Beau. Drenge det her er Honkia", drengene smilte og hilste pænt. Jeg tror vi ville blive gode venner. De virkede søde, men jeg kendte dem jo knap nok. Så derfor måtte jeg lærer dem at kende. Det slog mig lidt efter at han faktisk kendte mit navn, Læreren havde sikkert sagt det. Ellers ville jeg være lidt nervøs over, hvor han kendte det fra.

 

"Ja, det er så The Janoskians. Vi laver sådan nogle videoer som milk challenge, hvor  vi danser bag folk og mange flere. Du burte tjekke det ud", jeg kendte ikke rigtig noget til det de snakkede om, så jeg nikkede bare og smilte. Jai grinede kort. Beau så på mig og derefter på Jai.

"Jai, jeg er ked af det, men vi må gå nu", Jai så på Beau og så på mig. Han gik over til mig og holdt roligt om mig.

"Vi skal gå nu, Honkia. Jeg håber vi kan lære hinanden bedre at kende", han så kort på Beau der prøvede at hive ham væk. "Ja, vi ses Honkia", jeg smilte kort og vinkede. Drengene vinkede tilbage og gik. Timen var måske begyndt, men det tænkte de ikke over. Måske fordi de var dem de var. De var The Janoskians

 

_____________________________________________________________________________________________

Kender i ikke The Janoskians?? Så se på Youtube:) Tak fordi i gider læse den<3 Ses

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...