Only the eyes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Igang
Lucifer Alexsander Grace, er på trods af hans navn halv russer. Og med hans familie i Rusland kommer også en forbandelse han er tvunget til at live med resten af hans liv; man kalder det for death mark. Men ikke nok med denne forbandelse, så begynder hans liv også og blive vendt på hovedet. Da en sindsyg pige møder op og på står at hun er hans forlovede, men Lucifer har aldrig set pigen før. Og har kun en gang i sit liv være sammen med en pige. Kan dette være fordi hans tvilling stadigvæk er i live? Han havde ellers fået at vide at han døde for mange år siden

5Likes
10Kommentarer
817Visninger
AA

10. Tirsdag morgen, og jeg har sovet over mig.. igen..

Da jeg langt om længe vågnede og fik kigget på klokken, gik det ikke blot op for mig, at mit vækkeur ikke havde ringet, men at min far heller ikke var hjemme. Pis.. 

Fem minutter over halv otte. Jeg kunne lige så god ligge mig til at død. Men jeg havde ikke noget valg, jeg skulle op og af sted. 

Jeg snublede halvvejs rundt på mit værelse for at finde min ting. Jeg smid bare nogle tilfældige bøger ned min taske og håbede på det var de fag jeg skulle havde i dag, også at jeg kunne bruge de bøger jeg havde med fredag. Jeg hev et par bukser på, der var for små, gud hjælp mig. Fandt en eller anden skjorte og min skole jakke. Slipset blev bundet men løst og halv, og jeg hev min støvler på. Der efter gik der fem minutter med at finde mine nøgler og min mobil. 

Jeg fik kastet et blik i spejlet inden jeg jeg gik ud af døren. Mit hår stod til alle sider og var stadigvæk sort flere steder. Tjah mit ansigt var dækket af restene af den make-up jeg havde haft på igår. t

Ti minutter i otte. >fuck mit liv og løb< 

Jeg ikke langsom og slet ikke til at løbe, jeg kende smut vejen hen til min skole og på skolen gange. Jeg har det med en gang i mellem(lidt for tit i følge min far) at sove over mig. De fleste gang når jeg dog i skole til tiden. Men så ser er tit ud som jeg gør i dag. 

Jeg kom for modsatte ende af gang en for hold til min lære. et minut i otte. Jeg ville rent faktisk nå det!? Jeg nåde det 30 sekunder før min lære. Miriam hev min bare ned på min plads ved siden af hende. 

"Du ser forfærdlig ud. sovet over dig?" Jeg kunne ikke lagde være med at smile. 

"Behøver du at spørger? er det ikke tydeligt? " Hun lo bare og fandt hende bøger frem. Jeg rodet rundt i min egen taske. Samfundfag.. Der.. Jeg lagde bogen på bordet og ledte videre efter den anden. 

"Jeg havde eller håbet du ville se nogenlune ud i dag, vi for ny i klasse, men hvis jeg kender dig ret så her du glemt alt om det. " Jeg sukkede, glemt og glemt. Jeg har ikke ville tænke på det. Og på den anden side ny elve i klasse på tyder flere snobbede forældre der kommer med første dag for at se klassen an. 

"Glemt og glemt, talt og noget jeg har glemt, så det min bog. " Miriam smid en af hendes i hovedet på mig. Eller det vil sige hun smid min egen bog i hovedet på mig. Det rigtig jeg måtte have glemt den hos hende sidst vi læste sammen, hvilket nok var i torsdags. Jeg både mig og Miriam skulle være glad for at vores lære lige nu stod udenfor døren og snakke med den nye og forældrene. 

"Jeg tror bare ud skal være glad for jeg kan huske dine ting." Jeg snakkede bare og der bliv helt stille i rummet da vores lære kom en. Talt om en ikke helt normal folkskole niende klasse. 

Min lære stirrede på mig i tre skesunder enden hun smilte. 

"Alexsander kunne du i det miste ikke bare havde prøvet og set nogenlune ud bare i dag. " Jeg trak bare på skuldrene og sukkede. 

"De finder jo alle sammen ud af det på et eller andet tidspunkt, " Jeg rettede blikket mod den nye fyr. 

"Velkommen til, og håber du kan lide stedet og hvis ikke vi to" Jeg var klassen sorte får. Jeg hadet at være har men havde ikke noget valg. Miriam skubbede bare til mig, og min lære rystede på hovedet. 

"Han mener det godt, " Hun smilede til den nye, og hun havde helt ret i jeg mente det godt, men det gjorde ikke at jeg kunne lide stedet her mere. Men jeg var også har den holdning at jeg ligeså godt kunne for det bedste ud af det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...