Only the eyes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Igang
Lucifer Alexsander Grace, er på trods af hans navn halv russer. Og med hans familie i Rusland kommer også en forbandelse han er tvunget til at live med resten af hans liv; man kalder det for death mark. Men ikke nok med denne forbandelse, så begynder hans liv også og blive vendt på hovedet. Da en sindsyg pige møder op og på står at hun er hans forlovede, men Lucifer har aldrig set pigen før. Og har kun en gang i sit liv være sammen med en pige. Kan dette være fordi hans tvilling stadigvæk er i live? Han havde ellers fået at vide at han døde for mange år siden

5Likes
10Kommentarer
822Visninger
AA

13. Seen vejr

Jeg skuttede mig og gyste, Det var koldere end jeg havde regnet med. Men jeg var også løbet til skole i morges. 

Det begyndte at seen, hvilket bare fik mig til at smile. Det havde været vinter længe, i mit hoved. Men seen vejr var ikke lige frem noget der irriterede mig. Jeg satte mig ned på en bæk, der hvor vi havde aftalt i går. Jeg fandt bare min blok frem mens jeg ventede, så jeg lagde ikke rigtig mærke til noget. Det var først efter et stykke tid jeg lagde mærke at en eller anden kiggede mig over skuldreren. Jeg løftede hovedet og vente det mod personen. 

Jeg stirrede lige ind i et par blå og hade fulde øjne. Resten af hendes trak var en smule sløret. Men jeg var sikker på hvem det var. Anja. 

"Det er altså ikke pænt at kigge folk over skuldreren på den måde.  " Hun fnyste og trak mig en flad. 

"Som om du ikke er lige glad, hvem venter du på" Jeg tog mig til kinden, den sad faktisk. 

"Anja, det ikke lige frem fordi det noget jeg føler du skal blande dig i, kan du et eller andet sted ikke bare være lige glad" Det var nok ikke de rigtig ord og bruge. 

"Lige glad!? Skal jeg så også være lige glad med at du flirter med min kæreste. Hvordan kan men over hovedet synke så dybt" Jeg sukkede bare over hende og hendes letter hysteriske tone fald. 

"Hør... " Jeg noget ikke at sige mere, før jeg blev afbrudt af nogen. 

"Anja det her vi snakket om jeg vil ikke være sammen med dig mere, Hør du var en godt ven, og det vil du stadigvæk være men.. for at være ærlig for jeg det dårlig ved tanken om at være sammen med dig på den måde, så vil du ikke nok være sød og stoppede med at kalde mig din kæreste" Han kunne havde brugt langt mindre ord. Men det ville havde gjort det langt mere uvenlig. 

Anja begyndte at græde, ikke at jeg bekymrede mig om det overhovedet. Men jeg kunne godt forstå hvis han gjorde de havde trods alt været bedste venner længe. At hun ville skubbe ham væk og løb sin vej, mens hun tude hendes øjne ud, var ikke lige det jeg havde håbet på. Og jeg havde en eller anden ide om at det bare ville gå hen og blive værre. 

Ikke bare med Anja, men også med Moe, Flame og de andre. Og den der pige jeg havde mødt forleden på gaden. 

"Fryser du ikke? " Thomas kiggede overrasket på mig. Og jeg rødme og smilte 

"Lidt, men det vidst hvad man for ud af at sove over sig" Han lo lavt. 

"Det undre mig nu ikke, men så lad os gå et eller andet sted hen, i Stedet for at blive her" Jeg nikkede bare. Det lyd nu som en meget god ide..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...