Only the eyes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Igang
Lucifer Alexsander Grace, er på trods af hans navn halv russer. Og med hans familie i Rusland kommer også en forbandelse han er tvunget til at live med resten af hans liv; man kalder det for death mark. Men ikke nok med denne forbandelse, så begynder hans liv også og blive vendt på hovedet. Da en sindsyg pige møder op og på står at hun er hans forlovede, men Lucifer har aldrig set pigen før. Og har kun en gang i sit liv være sammen med en pige. Kan dette være fordi hans tvilling stadigvæk er i live? Han havde ellers fået at vide at han døde for mange år siden

5Likes
10Kommentarer
825Visninger
AA

11. Når hvad har du Så lavet i Weekenden...

Klokken ringede ud fra time, og jeg sukkede, da de fleste af fra min klasse rejste sig. Miriam kiggede bare på mig lidt. 

"Hvad har du så lavet i weekenden?" Jeg kiggede bare op på hende og så rundt i klassen, vores lære var her i endnu, og den nye sammen med hans forældre. 

"Det vidst ikke lige frem det mest stuerene og sige højt. " Jeg mumlede, men var ret sikker på at alle der var til stede kunne høre det. Miriam grinte bare og rejste. Jeg sukkede og fandt min tegnblok frem. Det var en ting jeg altid havde med. 

"ser vi dig i næste time Alexsander. " Jeg kiggede i min kalender. 

"Det ser ikke sådan ud, men det komme an på hvor mange det dukker op. Så det kan godt være" Jeg havde ikke alle timer her i denne klasse. Mine billede kunst timer. Som her på stedet med fine ord hedder kunst klassen. Ligger altid i tredje time tirsdag og fjedre time onsdag, og jeg har timer i dans hver eftermiddag,  med mindre jeg ikke skal møde op tidligere hos Madam Rossie.

"Jamen god fornøjelse hvis det er" Jeg rystede bare lidt på hovedet. Og min lære snakkede videre, med den nyes forældre, mens den nye selv valgte at stirrer mig i nakken. Jeg begyndte at tegne, det sidste jeg havde tegnet, var fra i fredags. Bjergende tog stille og roligt from, sammen med månen. Jeg lade ikke mærke til at de var stoppet med at snakke, og at der nu var fire mennesker der stirrede på mig. Der gik flere sekunder før jeg kiggede op på dem og hævede det øjnebryn. 

"Det er faktisk rart ubehageligt. " Jeg mumlede og forsatte bare. 

"Er han altid sådan. " Det var ikke mente uvenlig, eller det vælger jeg at tro det ikke var. Min lære kunne ikke lade være med at le lidt, og det var ikke uvanlig mente. 

"Mere eller mindre, det virker måske ikke sådan men han er en af skolen bedste elver, måske ikke altid glad for at være har, men slakker ikke af den grund. Sover måske over sig en gang i mellem, men kommer for det miste til tiden alligevel, dog mindre.. " Hun stoppede og jeg kiggede op. 

"Mindre præsentabel " Hun nikkede bare, Jeg rejste mig og lukkede blokken sammen, og tog mine blyanter med mig. Hvorfor sker det her altid for mig? Jeg ville ønske at jeg kunne slippe for alt her på stedet, med undtagelse af, mine timer i dans, men dans har altid været min ting. På en måde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...