Show me your smile!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Igang
Zhily (udtales som Chili) Wondermann er en pige på 16 år, som egentlig ikke er så speciel. Hun får gode karakterer i folkeskolen, og det eneste der er specielt ved hende, er at hendes forældre er flyttet til Danmark, fra USA.
Men da de efter nytår får både en ny dreng og en ny pige i klassen, begynder hendes liv at ændre sig...

Jeg er ikke sikker på om den skal være rød endnu i stedet for gul, da jeg ikke ved helt præcist hvad der skal ske helt ned til mindste detalje, men kun i store træk...

9Likes
14Kommentarer
681Visninger
AA

2. Sorry, I'm so clumsy!

Lyden af en alarm brød stilheden i huset, det lød som om militæret blev advaret omkring angreb fra oven. Men det var det jo selvfølgelig ikke. Det var bare den alarmtone der var blevet valgt, til når hun skulle stå op om morgen.

Zhily slukkede søvnigt alarmen, satte sig op i sengen og strakte armene over hovedet, så hele ryggen blev strukket ud. Hun lod armene falde dovent ned og gabte.

En, to, tre, og op og stå. Dynen blev svunget til side og hun svang de tynde ben ned på gulvet og rejste sig op. Hun tændte ikke lyset, ville ikke risikerer at se sig selv i spejlet, men gik direkte hen til døren og listede vant ud til badeværelset. Dér tændte hun lyset, men sørgede for ikke at kigge ind i spejlet, hun skyndte sig at få de bløde silkenatbukser af, sammen med den hvide tanktop og nærmest sprang ind i brusekabinen.

Hun trak forhænget for og tændte for vandet. Et nydende suk lød fra hende da vandet ramte hendes nøgne og spinkle krop. Hun lukkede øjnene og blev opslugt af vandet, der gled ned over kroppen, satte spor på huden, inden de blev erstattet er nye dråber.

Hun masserede blidt shampoo'en ind i håret, og betragtede sæben løbe ned over hendes krop. Hun sukkede af væmmelse. 

Vandet blev slukket, og inden længe stod hun igen på sit værelse, denne gang kun iført to håndklæder, et om kroppen og et om håret. Tøjet fik hun hurtigt på, sort t-shirt og lyse jeans, bagefter var det make up tid. Lidt foundation til at dække det værste, mascara og en tynd kontrolleret streg af eyeliner. 

Zhily gik ud på badeværelset med håndklæderne, redte sit hår med børsten, og begyndte så at føntørrer det, hun vidste godt at med den larm føntørren lavede, ville der ikke gå længe får hendes storebror dukkede op for at klage. Men det var også meningen, han ville fortælle det videre til deres forældre, og så ville de lægge mærke til at hun faktisk også var der.

Negativ opmærksomhed var bedre end ingen opmærksomhed...

Ganske rigtigt, som hun havde håbet, der gik end ikke et minut før der blev hamret på badeværelses døren og hendes bror smækkede døren op. Han var kun iført boxershorts og hans brune hår var uglet. Zhily vidste godt at hendes bror så godt ud, og ja, hvis ikke han havde været hendes bror, så havde hun nok også selv været ude efter ham. Men Zhily havde nu også set de piger hendes bror havde haft med hjemme, model slanke tøser med farvet hår og typisk flere tons make up. Zhily ville aldrig have haft en chance.

 

"Zhily, hvor mange gange skal jeg sige til dig at du først må bruge den dér, når alle er stået op?!" Hans stemme var søvnig og ru, en smule hæs også, og det virkede ikke helt godt sammen med det truende tonefald. Zhily satte et uskyldigt smil op.

"Kun fem hundrede gange endnu, kære Jason" Svarede hun og fortsatte med at tørre sit hår. Jason, som var brorens navn, lukkede døren og traskede tilbage til sit værelse, igen havde han tabt den kamp.

Zhily slukkede føntørreren og pakkede sine toiletsager sammen, gik ind på sit værelse og begyndte at pakke sin skoletaske. Mandag var altid hade dagen, for der havde hun både skriftlig tysk, dansk og engelsk. Nogle gange overvejede hun at pjække derfra, ingen ville alligevel opdage det, de fleste i klassen ville nok ikke en gang opdage at der i det hele taget manglede nogen. 

Men hun havde ikke gjort det, ikke endnu.

 

Morgenmaden sprang hun over, hun var ikke sulten, og selv når hun var, så sprang hun den alligevel over. Mad var ikke godt, det gjorde en fed, eller sådan så Zhily på det, men hun mente nu også at hun var smælder fed; selvom hun var 1,71 og vejede 49 kilogram.

 

Sneen knasede under hendes fødder da hun gik på vej til skole. Der var ikke enormt langt, men det tog hende alligevel et kvarters tid at nå derhen, selvom hun gik i et rask tempo. Egentlig ville hun ikke i skole, der skulle starte to nye i klassen den dag, og det var sikkert bare endnu to pop mennesker, og det var ikke lige det Zhily havde allermest lyst til i øjeblikket. Ja, hun kunne godt lide skolen, men så heller ikke andet end det. Hun kunne lide undervisningen, fordi hun ville noget med sit liv, at hun ikke vidste hvad endnu, var en helt anden side af sagen. Karaktererne var også gode, ikke at hun lå nummer 1 i klassen, men hun var nok med på top 5 listen over gennemsnitskarakterer.

Da hun nåede til skolens område og hun trådte igennem porten, fik hun placeret sin ene fod forkert på et stykke asfalt med is, og mistede balancen og hamrede lige ind i en fyr der var på vej væk fra cykelstativet ved siden af.

Han greb hende og hjalp hende op og stå igen. En latter, der lød mere som en klukken, fik Zhily til at kigge op på fyren hun var stødt ind i. Han var høj, nok 1,88 mindst, og han havde mørkt hår og isblå øjne.

"Jamen ser man det, første dag og kvinderne falder allerede for mig på stribe!" Han lo igen og rystede på hovedet. Hans hånd blev rakt frem og Zhily tog tøvende imod den og gav den et høfligt klem, inden hun tog sin hånd til sig. Hvorfor skulle hun også være så klodset?

En rødmen bredte sig i hendes kinder.

"Øh... Øhm... Tak... Tak fordi du hjalp mig" Fik hun endelig fremstammet og satte det sædvanelige falske smil op, som efterhånden var det blevet det eneste smil hun havde tilbage.

"Det var så lidt. Mit navn er forresten Luca" Den høje mørkhårede fyr smilte skævt til hende og lige præcis det smil, fik sparket liv i en masse sommerfugle der havde ligget på lur nede i hendes mave.

"Hej, Luca... Mit... Mit navn er Zhily" Svarede hun og bed sig i sin underlæbe.

"Chili?" Han virkede overrasket, og også lidt som om han troede det var en joke.

"Nej, Zhily, Z h i l y, Zhily... Men ja, det udtales som Chili" En kort latter lød fra hende, men mere havde hun ikke at give. Hun ville gerne gøre et godt indtryk på denne Luca, men hun vidste også at hun havde spillet sit liv som var det et skuespil alt for længe til, at hun kunne møde ham som hende.

Han lo over hende og sendte det skæve smil afsted igen, "Ja, men det var rart at møde dig, Zhily. Jeg skal videre, jeg har lige nået jeg skal nå" Sagde han så og forsvandt, efterlod hende med en flok livlige sommerfugle, røde kinder og en hjerne der endnu ikke havde opfanget hvad der var sket endnu...

 

 

~ Er faktisk ikke tilfreds med det, men her er det ^^

Ris og ros modtages gerne :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...