Precious Secrets | One Direction

Pas på kuglerne, når Quinn O'Connor og Hayley Foyles er i nærheden; to piger, der begge ved, hvordan man holder om en pistol og sjældent misser et skud. De to 3. års studerende high school elever deler alle hemmeligheder med hinanden som bedste veninder. - Eller.. alle og alle er måske så meget sagt. Der er vel altid en enkelt ting eller to, man vælger at holde hemmelige. I deres tilfælde er disse hemmeligheder dog noget, der får en konsekvent betydning for deres venskab. De lever begge et skjult dobbeltliv, og indtil videre har de opnået at forholde deres dyrebare hemmeligheder for sig selv. Da både Quinn og Hayley får en ny opgave, støder deres hemmelige identiteter sammen, og det kan kun ende galt, eftersom den ene har for opgave at beskytte samme person, som den anden skal dræbe. Nemmere bliver det ikke af, at personen er selveste Liam Payne. Kugler affyres, knive kastes, venskab splittes og spændingen stiger gradvist, når de to piger sparker røv på hver sin måde.

248Likes
467Kommentarer
23124Visninger
AA

7. Kapitel 6.

Quinns synsvinkel:

Jeg var en ærlig talt en lille smule muggen over, at hende Elena kom og ’tog’ Liam fra mig. Helt ærligt, jeg havde lige opnået sådan en rimelig god kontakt med ham, og så kom hun og snakkede om surfing? Hvad fanden var det for noget?

Harry stod foran mig, og jeg prøvede ihærdigt at få min dans til at ligne noget, som var naturligt. Et var, at jeg virkelig stank til at danse, men noget andet var, at det ikke var Harry, som jeg skulle have kontakt med. Det var Liam, men han, Elena OG Harry for den sags skyld, gjorde det rimelig svært for mig. Det var til at blive skør over.

Harry lagde sine hænder på mine hofter, og jeg var hurtig til at træde lidt væk fra ham. Han skulle ikke tro, at jeg var en, som man bare uden videre kunne tage på, for sådan var jeg slet ikke. Langt fra.

”Var det for meget?” spurgte han overrasket, og jeg trak på skuldrene.

”Måske. Ellers er jeg måske ikke bare en, som man kan gøre med, som man vil,” jeg vidste godt, at den var hård, men det var der ikke noget at gøre ved. Jeg havde altid været lidt streng omkring, hvem der skulle have den form for fysisk kontakt med mig, og Harry var ikke på listen.

Han grinede lidt over mit svar, men var tydeligt overrasket over det. Jeg kunne godt forstå ham; de fleste ville jo nok gøre alt for at få en aften med Harry Styles, men jeg var lige glad. Han kunne være så kendt, som han overhovedet ville, og det ville ikke ændre på noget for mit vedkommende.

”Jeg skal virkelig lige på toilettet, du kan jo bestille noget at drikke imens, ikke?” undskyldte jeg med det samme, og før han nåede at svare, vendte jeg mig om og begyndte at gå væk. Jeg havde brug for lidt luft.

Det var ikke altid, at jeg var til fester, hvor der var så proppet, så jeg var ærlig talt ikke særlig tryg ved alt det her. Og jeg vidste ikke hvorfor, men Harry skræmte mig en smule. Der var et eller andet over ham..

Hurtigt fandt jeg min vej ud til toilettet, og det foregik endda helt uden besvær. Det var dog udelukkende, fordi der var et kæmpe lysende skilt, hvor der stod toilet, så det gjorde det rimelig tydeligt at få øje på, ikke?

Jeg skubbede døren op med begge mine hænder og var lige ved at slå det op i en person, som kom ud fra et af toiletterne derinde.

”Oh, det må du undsky..” jeg tav, da jeg så, hvem det var, men tog mig så hurtigt sammen, ”ld,” sluttede jeg min sætning fra før. Jeg blev nødt til at tage en kæmpe stor og dyb indånding, før jeg smilede stort til Demi, der stod foran mig.

”Nej, det er da helt okay!” forsikrede hun mig om med det kæmpe store og venlige smil, som nærmest gjorde mig helt varm. Jeg smilede og kiggede ned i jorden, imens jeg gik forbi hende.

”Må jeg spørge om noget?” lød hendes stemme pludselig bag mig, og jeg vendte mig opmærksomt rundt med et smil. ”Selvfølgelig?” svarede jeg og prøvede at bevare roen, selvom det var lidt svært for mig.

”Har jeg set dig før? Altså, jeg mener.. det synes jeg ikke, at jeg har, men siden du er her..” hun tav, som om hun var flov over, hvordan hun formulerede det, og det gjorde mig helt glad. Eller ikke glad, men det var da bare virkelig sødt, ikke?

”Det har du nok ikke. Jeg er Ritas veninde, og hvis jeg skal være ærlig, så var jeg kæmpe, kæmpe fan af dig for et par år siden. Sådan sygt,” svarede jeg tilbage, og det fik hende til at klappe hænderne sammen.

”Awwww, mener du virkelig det? Hvor er det dog sødt!” udbrød hun med et helt smigret smil, og jeg smilede. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle herude, men jeg skulle ikke på toilettet – det var lidt for at slippe af med Harry.

”Jeg mener det. Og lige nu er jeg i gang med at flygte fra Harry,” det røg ud af mig. Det var som om, at vi havde en eller anden connection.

”Som i Styles?” hun hævede et øjenbryn, ”og hvad er det egentlig, du hedder?” tilføjede hun så.

”Summer. Jeg hedder Summer. Og ja, som i Styles. Han er lidt nærgående en gang i mellem, synes jeg nok,” jeg blev ved med at stå med det samme åndssvage smil om læberne, imens jeg snakkede til hende. Det var vildt nok det her.

”Åh, jamen dog. Du kan godt gå med ud sammen med mig? Så kan han se, at du er i gang med noget andet,” foreslog hun, og jeg var måske nok lidt for hurtig til at nikke. ”Men jeg skal også snart have fat i Liam,” insisterede jeg, og hun kiggede overrasket på mig.

”Hvorfor skal du det? Kender du ham eller sådan noget?” hun lagde nysgerrigt hovedet på skrå, så hendes mørke hestehale faldt ned over skulderen. Jeg bed mig i læben, fordi jeg havde trådt mig selv lidt over tæerne der. Jeg kendte ham jo ikke, og jeg kunne ikke liiiige fortælle hende, hvorfor jeg skulle i kontakt med ham.

”Nej,” jeg rystede på hovedet, ”desværre. Men han ser meget sød ud, og man kan da ligeså godt udnytte det, nu når man er i samme rum som ham ikke?” jeg blinkede kækt for at få det hele til at se mere ægte ud, selvom jeg egentlig følte mig mere akavet end genial.

”Han er også sød,” forsikrede hun mig om og åbnede døren for mig. Så gjorde hun tegn til, at jeg skulle følge efter hende, hvilket jeg så uden videre gjorde. Hvis bare Hayley vidste, hvad jeg rendte rundt og lavede lige nu.

Der var kommet flere mennesker til, hvilket også betød, at man skulle mase mere, og flere gange blev Demi nødt til at tage min hånd i hendes, så vi ikke mistede hinanden. Det var nu egentlig meget godt.

 

Harrys synsvinkel:

Langt om længe havde jeg fået fat i to drinks til Summer og jeg, og jeg havde også fået kæmpet mig ud af mængden med de to glas i hånden. Da jeg kom derhen, hvor vi stod før, og så, at hun ikke var her, drejede jeg forvirret rundt. Så lang tid kunne det vel for helvede heller ikke tage at tisse, vel?

Mit blik søgte rundt over mængden, og jeg var lige ved at give op, da mit blik faldt på den lyshårede pige. Dog var hun ikke alene denne gang, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, da jeg så, det var Demi, hun havde fået fat i.

Hun havde nævnt noget med, at hun engang havde været den største fan af Demi Lovato, som man overhovedet kunne være, og det var mega sødt. Hun virkede ikke som typen, der rigtig var fan af nogen, men det var hun så åbenbart. Og det søde var også lidt, at det ikke var en fyr, som hun havde været fan af, som de fleste teenagepiger ville – det var Demi. Hun havde sagt, at hun havde været en god inspiration, og at hun havde set meget op til hende på grund af de ting, hun havde været igennem.

Alt i alt virkede hun faktisk rimelig fornuftig. Rigtig fornuftig faktisk. Langt fra typen, der ville have et engangsknald og vågne op uden at vide, hvor hun var. Bare klog, intelligent og røvhamrende lækker.

Fik jeg brokket mig over, at alle pigerne af en eller anden grund ville snakke med Liam? Det var nok noget af det mest røvsyge, altså. Men Liam så dog ud til at nyde det, og det var måske også meget godt ovenpå hans brud med Danielle.

Jeg fandt Niall, der sad og kiggede på mig med et underligt grin, og hurtigt bevægede jeg mig over til ham.

”Hvad er det, du griner af?” spurgte jeg forvirret om, og det fik ham bare til at grine højt, i stedet for at holde det inden i sig selv. Hvad var det, der var sket, der var så sjovt?

”Din pige har nok forladt dig, hva?” fik han så sagt, og jeg slappede straks mere af. Så var det bare det.

”Ja, til fordel for den person, om hun har set op til i virkelig mange år. Jeg tror lige det går, så du skal ikke gå rundt og tro, at jeg er blevet afvist eller noget – for bare rolig. Det er jeg ikke,” jeg satte mig ved siden af ham, før jeg – efter overvejelse – rakte det ene glas til ham.

”Tag for dig. Jeg tror lige, at hun skal have lidt tid sammen med Demi,” jeg klingede mit glas mod hans. ”Ej, er det hende, hun har set så meget op til?” spurgte han nærmest overrasket om.

”Siger ham, der har haft et kæmpe crush på Demi,” mumlede jeg for mig selv. Det var ikke meningen, at han skulle høre det, men det gik jeg ud fra, at han gjorde, for kort efter slog han mig på brystet, så jeg ømmede mig for sjovs skyld.

 

Liams synsvinkel:

Elena havde undskyldt sig med, at hun skulle på toilettet, så jeg sad nu lidt alene og lød mit blik vandre rundt. Hurtigt fik jeg øje på Summer, der stod sammen med Demi. De grinte begge to og lignede nogen, der kom rigtig godt ud af det med hinanden.

Summer kiggede hen mod mig, og da hun så, at jeg kiggede på hende, smilede hun stort og vinkede diskret. Selvom hun dog gjorde det på den diskrete måde, lagde Demi mærke til det og puffede til hende. Hun lavede et nik med hovedet hen mod mig, men Summer rystede på hovedet som svar på hvad end, Demi havde sagt.

Jeg gik ud fra, at hun ikke ville gå herhen, og før jeg nåede at stoppe mig selv, havde jeg rejst mig fra min plads og begyndte at gå hen i mod de to.

Demi lavede øjne til Summer for at signalere, at jeg var på vej hen mod dem, og det fik hende til at vende sig overrasket rundt lige i det, jeg stod foran hende. Et smil gled over mine læber, før jeg hurtigt smilede til Demi også.

”Kan jeg byde damen på en drink?” spurgte jeg med et grin i stemmen og med vilje så fornemt, som jeg kunne. Hun grinede lidt og kiggede kort på Demi, før hun så nikkede. ”Okay,” svarede hun.

 

Quinns synsvinkel:

Det var min chance for at snakke med Liam igen, så det ville virkelig være dumt af mig at sige nej, selvom jeg var midt i at snakke med Demi. Hende kunne jeg vel altid snakke med på et andet tidspunkt, ikke? Og hun lod også til, at hun gerne ville have, jeg gik med ham.

Liam smilede stort, da jeg fik sagt, at jeg gerne ville have en drink, og kort efter var vi på vej op til baren. Jeg lod mit blik søge rundt efter Elena, som han havde snakket med før, men jeg kunne få øje på hende nogen steder. Det gjorde mig faktisk lettet – ikke, fordi jeg var jaloux over, at hun fik hans opmærksomhed, men fordi jeg desperat havde brug for at få en aftale med ham.

Ellers blev det meget svært at skulle gøre mit job, ikke? Jeg ville i hvert fald få mange problemer med at skulle få fat i ham igen.

”Hvad skal du have?” spurgte Liam om, da vi kom op til baren. Han holdt en stol ud for mig, og jeg kunne ikke lade være med at blive helt smigret over det. Det var synd, at jeg havde fået til opgave at skulle slå ham ihjel. Han var faktisk utrolig flink, og derudover var der noget, der sagde mig, at jeg blev nødt til at skulle få et tættere forhold til Liam, end jeg normalt havde med nogen af de andre, som jeg fik til opgave at skulle.. få ryddet af vejen, eller hvad man nu skulle sige. Det lød så groft, når man sagde det på den måde.

”Øhm. En rom og cola eller noget i den stil?” foreslog jeg spørgende, og han nikkede så. Så bestilte han det hurtigt, og imens vi ventede på, at vi fik det, satte han sig overfor mig.

”Så dig og Demi?” spurgte han, og det fik det næsten til at lyde som om, han troede, vi var i et forhold eller noget i den stil. Jeg smilede. ”Vi mødte akavet nok hinanden ude på toilettet, og så faldt vi bare i snak,” forklarede jeg med et lille smil.

”Hvor er hende Elena henne?” spurgte jeg så om og lagde hovedet let på skrå. Der var altså virkelig et eller andet over hende, som var bekendt, men jeg kunne ikke helt sætte finger på, hvad det var, og det irriterede mig.

Han smilede lidt. ”Hun sagde, hun skulle på toilettet, og så kom jeg til at kigge på dig, og så tænkte jeg, at nu måtte jeg fandeme lige tage mig sammen,” svarede han. To glas blev placeret foran mig, og han skubbede det ene hen til mig.

Hurtigt tog jeg fat om det og lagde mine læber om sugerøret, det var i. Fik jeg sagt, at jeg virkelig elskede rom & cola over alt på jorden? Det var det bedste – uden tvivl.

”Så.. hvad laver du i din fritid?” spurgte Liam om, og jeg var lige ved at panikke, fordi jeg havde glemt, at jeg gik som Ritas veninde. ”Jeg går i skole,” svarede jeg roligt og skyndte mig at fortsætte, før han kunne spørge mere ind til det, ”er det ikke rart ikke at skulle gå i skole mere?”

”Jo, meget. Det er nok noget af det fedeste ved det her,” grinede han, og jeg kunne godt forstå ham. Jeg var simpelthen ved at dø over skolen til tider.

Tiden gik, og jeg fik mere at drikke. Det var ikke sådan, at jeg var ved at gå fuldstændig om kuld, men det var nok til, at jeg var begyndt at flirte virkelig meget med Liam – og han havde ikke noget i mod det. Det gjorde også, at jeg var mere sikker på, jeg kunne få fat i hans nummer og dermed en aftale.

”Klokken er ved at være mange,” mumlede jeg, da jeg sad en smule op af ham i sofaen. Han nikkede og så også en anelse træt ud. ”Ja, det har du ret i. Skal du til at hjem af?” spurgte han om, og efter lidt overvejelse nikkede jeg. Det blev jeg nødt til, ellers vidste jeg, at min mor ville brokke sig over, hvor jeg blev af, og at jeg kom sent hjem.

”Har du nogen varm jakke med?” spurgte han om, og jeg rystede langsomt på hovedet. ”Jeg har faktisk ikke rigtig nogen med,” indrømmede jeg så. Jeg havde ikke rigtig tænkt over jakken, fordi jeg ligesom var blevet kørt herhen og sådan.

”Så tag min med,” han rejste sig fra sofaen og gjorde tegn til, at jeg skulle følge efter ham, hvilket jeg så gjorde. Det var ikke nu, jeg skulle protestere og sige, at han da ikke skulle give mig hans jakke – det var en god måde at komme i kontakt med ham på igen.

”Tag med mig ud og spise en dag så,” det røg nærmest ud af mig, efter jeg havde overvejet det lidt. Jeg kunne vel ligeså godt gøre noget for at få min kontakt til ham, ”bare en frokost,” fortsatte jeg med et roligt smil. Jeg håbede på, at han kunne regne ud, at det ikke var, fordi jeg ’lagde an’ på ham.

Efter lidt tøven nikkede han. Imens han fik fat i sin jakke, hev han sin mobil frem og rakte den til mig, så jeg kunne skrive mit nummer ind. Så måtte jeg stole på, at han skrev til mig, og hvis han ikke gjorde det, havde jeg da hans jakke. Så blev jeg nærmest nødt til at mødes med ham igen, medmindre han var ligeglad med jakken.

”Her,” han rakte mig en vinterjakke, der faktisk så utroligt varm og behagelig ud. Ærligt var jeg glad for, at han ville låne mig den for ellers ville jeg da helt klart dø af kulde eller noget i den stil. Og det havde jeg ikke lyst til.

”Gider du sige til Rita, at jeg er gået?” spurgte jeg om, og han nikkede. ”Selvfølgelig. Og jeg skriver til dig,” forsikrede han mig, så et smil gled over mine læber.

”Så ses vi?” mumlede jeg, og han åbnede armene til et lille kram. ”Det gør vi,” medgav han, og jeg blev lykkelig. Og det lød som om, at jeg blev lykkelig, fordi han ville ud med mig, men nej. Jeg var lykkelig, fordi jeg var et skridt tættere på mit mål.

Da jeg kom ud, fik jeg fat i en taxa og var i et øjeblik lykkelig for, at jeg havde det arbejde, som jeg havde. Lejemordere blev betalt godt, fordi det var en alvor ting at blive sat til at gøre, så jeg havde faktisk rigtig mange penge.

De var bare på en konto, som Jamie holdt styr på, og så kunne jeg bare få pengene af ham, når jeg bad om det. Intet snyderi der.

Okay, det, jeg ville fortælle med det, var, at jeg var lykkelig, fordi jeg havde råd til at betale en taxa. Så slap jeg da for at skulle gå hjem i de her stiletter, som var ved at tage livet af mig. Jeg fungerede bare ikke med sådan nogle sko.

Jeg fortalte chaufføren, hvor jeg skulle hen, og siden det ikke var så langt væk, gik der ikke lang tid, før jeg var hjemme. Lige da jeg trådte ind af døren, modtog jeg en sms.

”Jeg glæder mig til frokosten xx” og med de ord vidste jeg straks, at det var Liam, der skrev.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...