Precious Secrets | One Direction

Pas på kuglerne, når Quinn O'Connor og Hayley Foyles er i nærheden; to piger, der begge ved, hvordan man holder om en pistol og sjældent misser et skud. De to 3. års studerende high school elever deler alle hemmeligheder med hinanden som bedste veninder. - Eller.. alle og alle er måske så meget sagt. Der er vel altid en enkelt ting eller to, man vælger at holde hemmelige. I deres tilfælde er disse hemmeligheder dog noget, der får en konsekvent betydning for deres venskab. De lever begge et skjult dobbeltliv, og indtil videre har de opnået at forholde deres dyrebare hemmeligheder for sig selv. Da både Quinn og Hayley får en ny opgave, støder deres hemmelige identiteter sammen, og det kan kun ende galt, eftersom den ene har for opgave at beskytte samme person, som den anden skal dræbe. Nemmere bliver det ikke af, at personen er selveste Liam Payne. Kugler affyres, knive kastes, venskab splittes og spændingen stiger gradvist, når de to piger sparker røv på hver sin måde.

247Likes
468Kommentarer
22820Visninger
AA

6. Kapitel 5.

Hayleys synsvinkel:
Tak til Mirah for at hjælpe mig gennem scenen med kokken.


Tøvende stoppede jeg op foran indgangen til den store bygning, hvor festen allerede kørte derudaf. Musikken bragede højlydt, mens nogle få folk stod lige indenfor dørene og grinede med et glas i hånden. Mon ikke de fleste fik rigeligt at drikke sådan en aften? Fester plejede altid at give folk de sygeste tømmermænd, og jeg bællede da for det meste også et glas eller to. Denne aften havde jeg dog sat mig for at være helt klar i hovedet, så jeg kunne gøre mit arbejde ordentligt. Intet måtte gå galt. Muligheder for at komme tæt på Liam dukkede vist ikke bare op lige efter hinanden.

Jeg tjekkede min mobil en sidste gang for at se, om Quinn skulle have skrevet. Ingen nye beskeder poppede frem, så jeg gik ud fra, at hun sad derhjemme og kæmpede med at holde øjnene åbne til en af de dødssyge film, hendes familie valgte. Så længe hun ikke besluttede sig for at ankomme uanmeldt hos mig derhjemme, nu jeg havde påstået, jeg blot skulle sidde og studere, ville det hele forhåbentligt forløbe fint. Ellers fandt jeg sikkert på en god løgnehistorie til den tid.

Først og fremmest blev udfordringen at komme ind. Min plan viste sig for mit indre, og jeg smilede svagt, hvorefter jeg i mine stilethæle spadserede væk fra indgangen. Jeg rundede hjørnet på bygningen og fortsatte ned ad gaden, indtil jeg så mit snit til at springe ind i en sidegade, der førte om til bagsiden af Flowpow.

Jo, jeg havde skam gjort min research. Jeg vidste præcis, hvor bagindgangen lå, så jeg ikke behøvede lyve mig forbi vagterne. Ofte var den låst, men jeg kendte til metoder at få en lukket dør op på.

Indvendigt bandede jeg over de irriterende hæle, der forhindrede mig i at gå helt så hurtigt, som jeg ønskede. Hele ugen havde jeg øvet mig i min gang, så jeg ikke faldt foran de mange mennesker. Trods alt var de jo mere end bare mennesker; de var berømte kendisser! Ikke om jeg skulle gøre mig til grin ved at falde på snuden.

Efter at have gået et stykke tid i skyggen af bygningen, mens mørket her lagde sig tungt over mig, nåede jeg den lille trappe, der førte op til bagdøren. Ved at tage nogle få skridt op af den, stod jeg kort tid efter foran døren, der - som beregnet - viste sig at være låst. Jeg smilede skævt og tog fat om en af hårnålene, der holdt mit hår i den opsatte frisure. Normalt hadede jeg at sætte det op, men når jeg alligevel hoppede i både kjolen og skoene, kunne jeg lige så godt lægge makeup og gøre noget ud af mit hår også. Heldigvis tænkte jeg så langt at sætte ekstra nåle i håret, så det ikke faldt sammen, nu jeg hev en ud.

Kun på film virkede det at stikke en hårnål ind i nøglehullet og dreje den rundt, til døren gav sig. Nu engang fandtes der bare ting, kun vi agenter kendte til. En helt normal hårnål var det nemlig ikke, jeg stod med i hånden; dens designer skabte den til netop situationer som disse.

Jeg sikrede mig hurtigt, der ingen var i nærheden til at fange mig, hvorefter jeg stak nålen ind i hullet. Straks begyndte den at fumle med de små dele derinde, så der kort efter hørtes et klik. Smilende tog jeg hårnålen ud og satte den på plads i håret, inden jeg trykkede dørhåndtaget ned og åbnede døren.

En mørk gang mødte mig, da jeg trådte indenfor og lukkede døren bag mig. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg gik ned ad den for at komme ind til festen. Efter bassen i musikken regnede jeg mig til, hvilken vej jeg skulle gå, og inden længe nåede jeg endnu en dør. Denne viste sig at være åben, og lyset skar mig i øjnene, mens musikken lød meget højere end før. Da jeg endelig fik synet tilbage, opdagede jeg, at jeg stod på en ny, tom gang. Eller, helt tom var den ikke. Forbi mig løb en forvirret mand iført kokkehue og hvide klæder rundt, mens han stressede højlydt og huskede sig selv på en masse ting.

Diskret prøvede jeg at gå videre hen af gangen i håb om, at han ikke ville se mig, men heldet var desværre ikke med mig.

"Hey, du må ikke befinde dig her," manden var stoppet op og kiggede på mig med hovedet på skrå. Han snakkede ikke længere højt til sig selv om de ting, han skulle huske, men stirrede derimod direkte på mig. Jeg kløede mig kort på armen for at skjule, at jeg var nervøs. Så trådte jeg et skridt fremad.

"Nej, det ved jeg godt, men.. kan jeg ikke få lov til at gå igennem den her gang?" jeg blev ved med at gå hen mod ham, og det fik et usikkert blik frem hos ham. Normalt ville jeg nok ikke tage det træk, som jeg valgte at gøre nu, men det var altså rimelig nødvendigt.

Han rystede på hovedet, da jeg stod helt foran ham. "Nej, d-det kan jeg altså ikke t-tillade," han skulle til at sige noget mere, men jeg stoppede ham ved at ligge en finger på hans læber.

"Please?" jeg lagde hovedet på skrå, imens jeg løftede min hånd roligt. Først lagde jeg den på hans bryst, hvorefter jeg lod den glide længere ned, indtil han stoppede mig. Dog kom der ingen ord ud af hans mund, så jeg lod den glide længere ned igen, indtil den lå på bulen mellem hans ben.

"Kom nu?" jeg lavede bedende hundeøjne, og det endte med, at han til sidst nikkede panisk. Så pegede han i retningen af, hvor jeg skulle gå hen, selvom jeg godt vidste det, og da jeg fjernede min hånd, åndede han ud. Det havde vidst haft sin virkning, og jeg kunne ikke lade være med at smile over det, imens jeg begav mig videre af sted.

Lige som jeg trådte ind i den store sal fyldt med alverdens berømtheder, brød en klapsalve ud. Jeg skyndte mig at følge trop og slog hænderne mod hinanden, mens jeg søgende lod blikket glide rundt. Lang tid tog det mig ikke at finde ud af, at en ældre herre netop havde holdt tale, og musikken startede igen, efter han forlod scenen, orkesteret spillede på.

Emma Watson passerede mig, og jeg spærrede overrasket øjnene op. Hjemmefra besluttede jeg mig for ikke at gå fuldstændig amok, når jeg mødte de mange kendte navne, men da mine øjne fangede Demi Lovato længere henne, brød jeg næsten eden med mig selv. I flere år var hun mit store idol, og jeg måtte tage mig sammen for ikke at spæne hen til hende og bede om en autograf. Hvis Quinn var her, vidste jeg ikke, om jeg kunne holde hende fra det. Som jeg selv, så hun også op til Demi for nogle år siden, og jeg indrømmede gerne, at vi brugte lang tid på at snakke om hende.

For at få mig lidt på andre tanker gik jeg op imod baren. Alkohol stod ikke på min liste, og jeg holdt mig til planen. Heldigvis fandtes der andet drikkelse, og min hals føltes underligt tør, som jeg stod blandt så mange stjerner. På vejen faldt jeg dog over mit eget spejlbillede i den ene væg. Undrende rynkede jeg brynene og stoppede op for at studere væggen nærmere, og jeg opdagede, at det var ét kæmpe spejl. Dyrt var jeg ikke i tvivl om, det havde været at gøre bygningen i stand.

Jeg vendte og drejede mig en smule for at betragte mig selv i det formelle kostume, jeg var iklædt. Den røde kjole hev i sig selv en helt ny Hayley frem, der så ud til at have enormt lange ben i de røde stiletter. Mit lange brune hår havde jeg sat op i en indviklet knold, hvilket kun lykkedes, fordi jeg brugte en vejledning fra internettet. Ofte hang det bare i en hestehale, så den time, det tog mig at sætte det, bød virkelig på tålmodighedsprøver.

Det, der virkelig forandrede mig, skyldtes nok makeuppen. Jeg kunne kun med nød og næppe genkende mig selv, da en blød brun indrammede mine øjenlåg, sort mascara lå på vipperne, en varm, rød læbestift dækkede mine læber, og jeg fik også lagt en næsten utydelig rouge på kindbenene.

"Hey, kan jeg hjælpe dig med noget?" dybt koncentreret af mit eget udseende opdagede jeg ikke, der stod en person ved min side, og det gibbede i mig, da hans hæse stemme lød. Jeg kiggede hen på ham og mødte et par strålende, grønne øjne. Det tog mig lidt tid, inden jeg løsrev blikket fra de smukke øjne og fandt ud af, hvem han var.

Harry Styles.

Perfekt.

"Elena Hope," præsenterede jeg mig selv og rakte ham hånden. Leende tog han imod den og gav mig et fast håndtryk, inden han fortalte, hvem han var. "Harry Styles," klukkede han og sendte mig sit charmerende smil. Hvis ikke jeg var på arbejde, kunne jeg måske godt have fundet på at blive stående og føre en samtale med ham.

Inden jeg nåede at stille mit spørgsmål, fyrede han sit af. "Jeg er sikker på, jeg ville have husket det, hvis jeg kendte dig et sted fra, men min hjerne kan slet ikke placere dig," undskyldte han med et skævt smil. "Hvad laver du til en fest som denne?"

Hurtigt kastedes tanker rundt i mit indre, mens jeg prøvede at huske, hvem jeg havde planlagt at give mig ud for at være. Det føltes som om, det tog en evighed, men jeg lod blot som ingenting og smurte et sødt smil hen over læberne. "Min karriere er først lige ved at tage sin start. Om nogle måneder kan du måske købe mit album, hvis det bliver en succes." - Verdens største løgn. Jeg sang rædsomt, men først efter jeg havde plapret løs om, at jeg var sangerinde, huskede jeg på, jeg 'var en inviteret gæst.'

For den skarpeste klinge, bare han ikke bad mig om at synge. Så afslørede jeg i den grad mig selv!

"Fedt. Det vil jeg glæde mig til. Jeg kan fornemme, du har en fantastisk stemme!" smigrede han, og jeg brød ud i latter. Enten prøvede han at gøre indtryk på mig, eller også stank hans fornemmelsessans mere end en røgbombe. Da jeg kom mig oven på mit lille grineflip, opdagede jeg, han kiggede forundret på mig. De fleste ville måske have takket ham pænt for komplimenten, men jeg kunne umuligt holde det tilbage.

Jeg rømmede mig kort, og han rystede smilende på hovedet. "Bliv endelig ved. Bare dit grin er jo musik for sjælen." Her lo vi begge, og folk omkring os kiggede spørgende herhen. Da vi endelig stoppede, lavede han et lille kast med sit krøllede hår, inden han nikkede op mod baren. "Kan jeg byde på noget?"

Jeg rettede en anelse på håret for at sikre mig, det sad, som det skulle, inden jeg rystede på hovedet. "Ellers tak," afslog jeg tilbuddet. Selvom det i starten var min mening at få noget drikkelse i systemet, så havde jeg nu chancen for at finde Liam. Det lå nu engang øverst på listen. "Men måske du kan fortælle mig, hvor jeg finder Liam Payne?"

 

Liams synsvinkel:

Efterhånden havde jeg fået mig en god, lang snak med Summer, der virkede til at være en helt utrolig sød pige. Jeg indrømmede gerne, jeg da også bemærkede, hvor køn hun var. Det lyse hår og den bedårende kjole, der klædte hende fantastisk, fik hende nærmest til at ligne en engel. - En engel, der aldrig i sit liv havde gjort nogen fortræd.

Vi sad i en krog på en behagelig sofa, og Summer viste sig slet ikke at være så genert, når først snakken kom i gang. Flere gange havde jeg nu hørt hendes søde latter, og jeg syntes allerede virkelig godt om hende. I starten tvivlede jeg på festen her, da jeg endnu savnede Danielle, men nu fortrød jeg overhovedet ikke mit valg om at tage med.

"Kan du danse?" spurgte hun pludseligt med sin bløde stemme, og jeg grinede let. Vi betragtede Louis og Zayn, der dansede med Eleanor og Perrie, mens Niall førte en samtale med Demi i en af de andre sofaer. Harry anede jeg ikke, hvor var, men mon ikke han havde fået en pige på krogen. Helt lykkelig virkede han ikke til at være, da han fortalte, Summer ledte efter mig.

"Har du nogensinde set nogle af vores videoer?" svarede jeg drillende, og hun trak på skuldrene. I stedet for at besvare mit nystillede spørgsmål rejste hun sig op og rakte mig sin hånd. Der gik lidt tid, inden jeg rystede på hovedet med et grin og tog fat om den. Selv hendes hænder var fortryllende at holde om.

Vi nåede aldrig ud på dansegulvet, da en i samme øjeblik prikkede mig på skulderen. Automatisk vendte jeg mig om og så op på min gode ven, Harry, der sendte mig et lettere dødt smil. "Du har endnu en eftersøger," fortalte han og kløede sig kort bag nakken. "Og endnu en gang er det en lækker pige.. Hvorfor er han så populær mellem tøserne i dag?" Det sidste mumlede han, og jeg gik ud fra, at kun han selv skulle høre det. Som før opfattede jeg det alligevel.

En yndig pige trådte op på siden af ham, og jeg lod ubevidst mit blik glide ned ad hende. Aldrig før havde jeg set hende, men hun fangede min interesse med det samme. Hendes udstråling mindede mig om Summers, der bar på flere mysterier og samtidig den sødeste personlighed.

"Elena Hope," skyndte hun sig at sige, og vi gav roligt hinanden hånden. Bag mig bemærkede jeg Summer stå og trippe, og jeg sendte Elena et undskyldende blik. Hun forstod det straks, da hun så Summer og nikkede som en tilladelse til, at jeg bare kunne fortsætte, hvad jeg havde gang i. Da jeg ville føre Summer videre ud på dansegulvet, blev hun dog stående med et mistænksomt blik.

"Kender jeg dig?" spurgte Elena pludselig om, og Summer så ud til, at hun tænkte netop det samme. I lang tid studerede de eftertænksomt hinanden, og jeg følte mig som en akavet puslebrik, der blev ladt tilovers. Til sidst endte det med, at de begge sendte hinanden et smil og rystede på hovedet som tegn på, det nok blot var noget, de bildte sig ind.

"Men Liam.. Jeg bliver altså nødt til at snakke med dig," insisterede Elena, og jeg rynkede brynene. "Om hvad?" forhørte jeg mig om, og hun åbnede munden for straks at lukke den igen. Tydeligvis vidste hun ikke helt, hvad hun egentlig ville tale med mig omkring.

"Jeg har bare på fornemmelsen, at vi skal snakke sammen.. Hvis du forstår?" Hun smilede usikkert til mig og kløede sig en smule på den ene arm, og jeg kiggede bare på hende. Det forstod jeg faktisk godt. Af en eller anden grund følte jeg det samme, og det forundrede mig ærlig talt.

"Jo. Det forstår jeg sådan set godt.." mumlede jeg, mens jeg forvirret kiggede rundt. Harry sendte jaloux blikke imod mig, og jeg kunne ikke lade være med at le lavt. Det vækkede åbenbart begge pigers interesse, og de så afventende på mig, som om jeg intet valg havde, men absolut skulle fortælle dem det. Jeg endte dog bare med at smile og nikke hen mod sofaerne. "Så lad os snakke alle sammen.."

Summer undskyldte kort, inden hun forsvandt ud på toilettet. Hun lavede fingertegnet med to fingre som tegn på, det ikke ville tage mere end to minutter, og jeg nikkede som svar, hvorefter jeg satte mig ned. Denne gang sad en ny, smuk pige ved min side. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke følte mig bare en smule tiltrukket af både hende og Summer.

"Nå.. Du starter bare," tillod jeg Elena, der pludselig lignede en, der ikke anede, hvad hun skulle sige. I et stykke tid sad vi i tavshed og bare kiggede på hinanden. Det underlige ved det hele var, at det stadig føltes rart. Hun havde noget over sig, der gjorde, at ord ikke behøvede blive sagt, selvom det måske heller ikke skadede.

Jeg lod mig selv betragte hende yderligere og lagde mærke til ansigtet, der næsten lignede en fes. Håret sad i en flot frisure, mens den mørkebrune farve, der næsten var sort, passede perfekt til hendes ellers knapt så mørke hud. På nogle af hendes træk regnede jeg mig til, at hun ikke kom her fra England af, men jeg spurgte hende ikke.

"Har du stadig lyst til at danse?" jeg drejede hovedet og så op på en smilende Summer, der kom tilbage fra sit toiletbesøg. Hurtigt kiggede jeg tilbage på Elena, hvis øjne rullede rundt, som om hun desperat tænkte over noget, og jeg sendte hende et undskyldende blik. Herefter rejste jeg mig op og begyndte at gå ud på dansegulvet sammen med Summer, der virkede mere glad end før. Måske var hun et nattemenneske?

"Liam!" råbte en stemme bag mig, og jeg vendte mig forvirret om. Elena havde rejst sig op og lignede en, der havde fået selvtilliden tilbage og nu udmærket godt vidste, hvad hun skulle spørge om. Jeg skiftede med at kigge fra hende til Summer et par gange, og da jeg lavede tegn til at ville komme om lidt og fortsætte ud på dansegulvet, dukkede Elenas nervøsitet op igen.

"SURFING!" både Summer og jeg vendte os om, og jeg spærrede overrasket øjnene op. Surfing? Surfede hun? Hun smilede igen på en sådan måde, at jeg kunne se, hun havde fundet sig selv. Det virkede pludseligt fristende at gå tilbage for at snakke med hende, og da Harry kom hen for at spørge Summer, om hun ville danse, lod jeg ham tage over. Selv så hun ikke helt tilfreds ud, men jeg havde masser af tid til at danse senere.

Jeg satte mig igen ned i sofaen ved siden af Elena, og hun rettede lidt på sit hår, som om det irriterede hende, at have det oppe. Herefter smilede hun stort, så hendes hvide tænder kom til syne, og jeg klukkede let. To smukke piger, der ville snakke med mig på én aften, mens de samtidig virkede noget unikke og helt igennem fantastiske.. Nej, jeg fortrød skam ikke, jeg tog med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...