Precious Secrets | One Direction

Pas på kuglerne, når Quinn O'Connor og Hayley Foyles er i nærheden; to piger, der begge ved, hvordan man holder om en pistol og sjældent misser et skud. De to 3. års studerende high school elever deler alle hemmeligheder med hinanden som bedste veninder. - Eller.. alle og alle er måske så meget sagt. Der er vel altid en enkelt ting eller to, man vælger at holde hemmelige. I deres tilfælde er disse hemmeligheder dog noget, der får en konsekvent betydning for deres venskab. De lever begge et skjult dobbeltliv, og indtil videre har de opnået at forholde deres dyrebare hemmeligheder for sig selv. Da både Quinn og Hayley får en ny opgave, støder deres hemmelige identiteter sammen, og det kan kun ende galt, eftersom den ene har for opgave at beskytte samme person, som den anden skal dræbe. Nemmere bliver det ikke af, at personen er selveste Liam Payne. Kugler affyres, knive kastes, venskab splittes og spændingen stiger gradvist, når de to piger sparker røv på hver sin måde.

247Likes
468Kommentarer
22822Visninger
AA

11. Kapitel 10.

Quinns synsvinkel:

Det havde virkelig været hyggeligt, da jeg var sammen med Liam, og jeg måtte indrømme, at jeg hellere end gerne ville gøre det igen. Hvorfor? Det vidste jeg ikke, og det var faktisk også noget lort, at jeg virkelig havde lyst til at ses med ham. Jeg skulle dræbe fyren for fanden.

Jeg havde dog valgt at kigge væk på fra det lige nu og sad i stedet med min nye film i hånden. Johny Depp var med i. I dag ville jeg gerne slappe af uden at tænke på mit arbejde, så jeg havde med det samme fået den idé, at jeg ville tage hen til Hayley, så vi kunne se filmen sammen. Det var da perfekt, ikke?

Derfor tog jeg fat i min mobil, som lå på stuebordet ved siden af mig. Jeg fandt hurtigt Hayleys nummer frem og tastede det ind.

”Hey, Quinn!” lød det pludselig i den anden ende af røret, og jeg kunne ikke lade være med at smile over hendes stemme. Alt ved hende gjorde mig glad.

”Hey, skat!” sagde jeg glad og fortsatte med det samme ivrigt, ”skal du noget senere? Jeg tænkte på at komme over, hvis det er. Min mor er lige kommet hjem med den her nye film, hvor Johny Depp spiller hovedrollen. Det kan ikke være andet end genial! Hvad siger du? Jeg tager en pakke popcorn med, hvis vi spiste de sidste, I havde?” jeg plaprede løs, men jeg var glad. Så var det altså okay.

Der var stille et stykke tid, og jeg skulle lige til at sige hendes navn højt, da hendes stemme lød.

”Det lyder hyggeligt Quinn!” begyndte hun, men jeg kunne godt høre, at hun ikke lød helt glad, ”men jeg kan faktisk ikke i dag. Min mor har en eller anden skør idé om, at vi skal indføre en familiedag, hvor ingen af os må have planer med andre. Så det skal vi prøve af i dag, åbenbart,” hun sukkede dramatisk for at understrege, hvor lidt hun gad det. Jeg grinede let.

”Det er i orden! Man skal jo høre efter, hvad ens mor siger, ikke? Så gør vi det en anden gang. Hvad med i morgen?” foreslog jeg, da jeg var sikker på, at jeg ikke skulle noget.

”I morgen lyder fint! Men Quinn, jeg bliver nødt til at smutte nu. Kedsomheden kalder. Vi ses i morgen, søde!” sagde hun, og jeg hilste kort farvel til hende.

Hvor var det ærgeligt, at hun ikke kunne i dag, for jeg havde ikke rigtig noget at lave. Så måtte jeg vel se filmen alene, ikke?

Min mor tøffede rundt omkring mig og gjorde rent, så jeg skyndte at rejse mig; jeg var bange for, at hun ville bemærke, at jeg ikke lavede noget og så ville bede mig om at hjælpe hende. Rengøring var ikke noget, som jeg altid ville gøre frivilligt, så I kan selv gætte jer til, hvor meget jeg gad det nu.

”Quinn, kan du-” ”Lallalalalalalaallaallaalalalalalala!” begyndte jeg højt at råbe og lod som om, at jeg dermed ikke kunne høre hende. Eller hvad man nu siger.

”Hold nu kæft kvindemenneske,” grinede hun, men dog havde hun alligevel en bestemt undertone. ”Kan du ikke godt støvsuge og støve af på dit værelse?” fortsatte hun.

Jeg sukkede tungt og kiggede bebrejdende på hende. ”Jamen moooar, jeg orker ikke,” begyndte jeg, men hun rystede blot på hovedet af mig. ”Det skal du. Jeg har lige hørt, at du har sagt til Hayley, eller hvem det var, at man skal høre efter, hvad ens mor siger. Og nu bider det så dig selv i røven, så du må hellere komme i gang. Støvsugeren står ude foran dit værelse,” hun smilede triumferende, og jeg himlede med øjnene.

Næste gang jeg snakkede med nogen, skulle jeg passe på, at jeg ikke sagde noget, der involverede at adlyde mine forældre.

”Når nu du insisterer, bliver jeg vel nødt til det. Men vil du så ikke se den nye fim med mig senere, eller? Hayley kunne ikke, fordi hun skal holde en eller anden aften med hendes familie,” jeg gik hen mod mit værelse, imens jeg snakkede til hende.

”Det ser vi lige på lidt senere, ikke?” svarede hun blot, og så vidste jeg godt hvad svaret ville blive. Hun havde ikke nogen kærlighed for Johny Depp, ligesom jeg havde, så det ville blive et nej. Hun var ikke meget for at se film, hvis ikke det var med skuespillere, som hun godt kunne lide.

Jeg svarede hende ikke, men sukkede i stedet ved synet af støvsugeren. Den var som et kæmpe monster, der ville æde mig, når jeg kom for tæt på, og det gjorde mig træt i hovedet. Men min mor havde ret i, at der skulle gøres rent på mit værelse, for det var virkelig lang tid siden, at jeg havde ryddet op derinde. Og det var endnu længere tid siden, jeg havde støvsuget.

Og nu når vi var i gang med at snakke om praktiske ting, så havde jeg også flere opgaver liggende, som jeg skulle lave de næste par dage. For det ikke skulle være nok, skulle jeg også tænke på mit arbejde, og jeg skulle dermed også være sammen med Liam igen. Måske skulle jeg prøve at skaffe mig med til en koncert?

Det var nu meget smart tænkt af mig.

Jeg skubbede tankerne om koncerter og Liam væk og tog i stedet fat i støvsugeren, så jeg kunne bære den helt ind på mit værelse. Stikket blev sat i kontakten, og jeg begyndte med sløve bevægelser at støvsuge på mit værelse. Det gik op for mig, hvor ulækkert, der egentlig var på mit værelse.

Der lå støv udover det hele, og jeg fattede ikke, at jeg ikke havde lagt mærke til det noget før.

Men mine tanker havde vel været så meget henne på Liam og den her opgave med at slå ham ihjel, at jeg ikke havde haft tid til at tænke på det. Fuck også det.

 

***

 

Jeg havde ryddet op, været i bad og været så ensom, at jeg havde set hele filmen alene. Ja, jeg ved godt, I tænker, at jeg er virkelig, virkelig ensom, men bum. Det var der ikke noget at gøre ved lige nu. Lige meget hvad var jeg virkelig oppe og køre over den her film, så jeg havde taget min mobil frem og ringede nu til Hayley igen.

”Hallo?” lød Hayleys stemme, og det næste øjeblik plaprede jeg løs. ”Hayley! Du bliver altså nødt til at droppe den familiedag, du har med dine forældre! Hvor lang tid varer den i øvrigt? Er den slut nu? For jeg har altså lige set filmen alene, og jeg kan ikke vente til i morgen med, at du skal se den! Det er helt vildt, så god den er. Er du sikker på, jeg ikke kan komme over?” jeg fyrede det hele af i en lang køre uden at stoppe mig selv.

Det kom egentlig nok meget bag på folk, at jeg kunne snakke så meget, for det ville man ikke umiddelbart tro. Jeg var mere kendt for at være den stille pige, som ikke sagde så meget og mest holdt sig alene, men hvis man lærte mig at kende, som Hayley kendte mig, ville man vide bedre.

”Jo, jeg tror faktisk godt, at du kan komme hen til mig lidt senere. Lige nu er ’dagen’ stadig i gang, men jeg kan skrive en besked til dig, når der er tid?” foreslog hun, og jeg var lige ved at hvine højt over det.

Jeg begyndte at fortælle hende om filmen, da der pludselig blev rimelig stille i røret, som om hun ikke rigtig lyttede efter, hvad jeg sagde.

”Hayley, er du der?” spurgte jeg om med rynket pande, men der gik stadig meget lang tid, før hun svarede. ”Ja. Ja, jeg er her,” svarede hun langsomt, men det lød som om, hun tænkte på noget helt andet.

”Summer Clark,” sagde hun pludselig, og jeg stivnede i en bevægelse. Hvorfor nævnte hun det navn? Det var det navn, jeg brugte for at dække overfor Liam, og hvorfor skulle hun overhovedet været interesseret i det?

Hun havde nok fundet ud af, at Liam havde været sammen med en ved navn Summer Clark, men hvorfor bragte hun pludselig det her på bane over for mig? Jeg sank en klump og tvang mig selv til at svare hende, så hun ikke ville få mistanke.

”Hvad snakker du om? Nu gør du mig altså nervøs, du opfører dig så underligt,” svarede jeg og tvang et nervøst grin frem. Faktisk var det ikke så meget tvang, for jeg var rent faktisk nervøs, så det kom rimelig meget af sig selv.

”Hvad er det, du skjuler for mig, Quinn?” sagde hun bare lige ud. Hun lød ikke sur, hun lød nærmere forvirret. ”Hvad snakker du om? Summer Clark hvad?” jeg gentog det som om, jeg ikke kendte navnet.

”Det ved du godt. Tror du virkelig, at jeg ikke kan kende dig, når jeg ser dig på billeder sammen med selveste Liam Payne. Jeg kan altså genkende dig lige meget, hvor meget makeup du har på,” hun lød bebrejdende, men jeg åndede let ud.

Hvis det kun var det, hun troede, så kunne jeg med lidt held tale mig fra den, uden hun blev sur på mig. Det var i hvert fald ikke helt umuligt. Jeg vidste egentlig ikke, hvad jeg ellers havde troet, at det ville handle om, for hun anede jo ikke, hvad jeg i virkeligheden skulle med Liam. Men alligevel havde jeg været pisse hamrende bange for det.

Jeg kunne godt tage det roligt, det var jeg sikker på.

”Hvor er du? Hvis jeg kan komme over, så kan jeg forklare det hele for dig,” sagde jeg med en rolig stemme. ”Jeg er lige i nærheden faktisk. Jeg var på vej hen til dig som en surprise,” svarede hun så, og det fik mig til at gå endnu mere i panik.

Der lå en masse ting spredt udover det hele af Liam her, og jeg ville helt sikkert være på spanden, hvis hun så det. Imens jeg snakkede sprang jeg op fra min seng og begyndte at lægge papirer sammen i bunker.

”Det er fint, bare kom,” sagde jeg hastigt. Bunkerne af papir blev lagt i en speciel mappe, som jeg havde til denne her opgave, og derefter kastede jeg den ind i mit tøjskab. Det var lidt underligt, men hvad fanden altså.

”Jeg er der om 10 minutter,”  Hayley lagde på uden videre, da hun havde sagt det. Det bekræftede blot, at hun var sur på mig, men jeg forstod det godt. Nu skulle jeg bare virke virkelig, virkelig overbevisende i min løgn. Så skulle det hele nok gå.

Da jeg var sikker på, at der ikke var nogen spor af Liam at finde her, lagde jeg mig tilbage i sengen. Jeg vidste, at min far ville åbne for Hayley, når hun ringede på, så det gjaldt om at se så normal ud som muligt. Ellers ville hun fatte mistanke om, at der var noget, og så ville det være endnu sværere for mig at overbevise hende. Og det havde jeg ganske enkelt ikke overskud til at tænke på.

Mine hænder lukkede sig om min mobil, og jeg gik ind på mine sms’er. I mellem tiden kunne jeg skrive til Liam, for jeg havde ikke hørt så meget fra ham igen. Vi havde skrevet en smule, men det var bestemt ikke så meget, som jeg gerne ville have, at det skulle være.

”Hej Liam. Er der snart mulighed for, at du kan tage dig tid til mig eller tage mig med ind i dit travle program – hvis du ved, hvad jeg mener. Kraaaaam fra Summer,” skrev jeg hurtigt og sendte den uden videre. Det føltes uhyggeligt normalt at skrive sådan en besked til ham.

Der gik ikke lang tid, før det ringede på døren, og kort efter kunne jeg høre min mors stemme. ”Er det til dig, det ringer på?” råbte hun. Jeg satte mig en smule op i sengen.

”Ja, det er Hayley, vil du ikke åbne?” råbte jeg tilbage, og det gjorde hun så. Mit hjerte slog en anelse hurtigere, da jeg kunne høre hendes stemme hilse på mine forældre. Jeg var bange for, at hun ikke ville tro på min løgn – ville vide, at der var mere bag det. Det var det, som virkelig ikke måtte ske.

Hurtigere end jeg egentlig kunne nå at opfatte det, stod Hayley inde på mit værelse og var i gang med at tage sin jakke af.

Da hun havde gjort det, vendte hun sig om mod mig og satte sig på min skrivebordsstol. ”Forklar,” forlangte hun, og jeg sank kort. Hun virkede så direkte og lige på, at det gjorde mig nervøs. Min forklaring skulle være lige i skabet.

”Okay, jeg ved godt, det lyder vildt dumt, og du synes også, at det her kommer til at være dumt over for Liam, men-” ”Har du været sammen med ham eller ej? Eller.. jeg mener.. dater I, eller hvad er det?” hendes facade krakelerede i et kort øjeblik, da hun fik formuleret sig selv forkert, men den var hurtigt tilbage igen.

”Vi dater ikke præcist, men vi ser hinanden. Eller.. det vil sige, at vi kun har set hinanden en gang, efter..” jeg tav og kunne have bidt tungen af mig selv. Nu ville jeg få afsløret, at jeg var til den åndssvage begivenhed, hvor jeg havde mødt Liam, og så ville hun undre sig endnu mere over, at jeg kunne komme derind uden problemer.

Fuck, hvor var jeg screwed. Det var endnu værre, hvis hun vidste, at jeg var ’Rita Oras veninde’, for hvordan forklarede man det overfor sin bedste veninde? Der var ikke rigtig nogen måde at gøre det på, var der?

”Hvad står der i bladet, som du så det i?” sagde jeg så i stedet for at fortsætte der, hvor jeg var sluppet før. Hun tøvede kort. ”Jeg har det ikke, jeg læste det bare på vejen herhen,” sagde hun så. Jeg åndede lettet ud.

”Kan du huske den onkel, som jeg har snakket om, at jeg stort set ikke har så meget kontakt til, men som er mega rig? Godt. Han sendte mig pludselig en billet til det her arrangement, som jeg mødte Liam til. Der var en masse – blandt andet Demi Lovato, og jeg snakkede også med en meget sød pige. Hun snakkede faktisk også en del med Liam. En Elena Hope eller sådan noget. Hun virkede bekendt, men det var nok bare mig. Men så fik jeg Liams nummer, og så har vi set hinanden en gang siden,” forklarede jeg og sendte hende et skævt smil.

”Det giver ingen mening, at du så har givet dig selv navnet Summer Clark. Det hedder du jo ikke, så hvorfor har du sagt det?” hun lagde hovedet på skrå med det undrende blik. Heldigvis lod det til, at hun troede en lille smule mere på mig nu, end hun havde gjort før.

”Fordi jeg ikke vil have, at der er en masse piger, der sender mig alt muligt hate. Så kan jeg lige så godt sige et falskt navn,” forklarede jeg. Det lød nok lamt, men det lød faktisk også som noget, der kunne være sandt.

”Ved Liam godt, at du hedder Quinn O’Connor og ikke Summer Clark?” spurgte hun så i stedet om. Den havde jeg ikke lige tænkt igennem, men jeg nikkede hurtigt. ”Selvfølgelig ved han da det. Jeg kan jo ikke lade ham tro, at jeg hedder noget, jeg ikke gør,” beroligede jeg hende, og hun nikkede – denne gang overbevist.

”Okay så. Det giver vel mening. Men jeg må indrømme, at jeg ville have sat pris på, hvis du havde fortalt mig det. Det forstår jeg ikke, at du ikke har,” hun rynkede på panden igen, og endnu engang måtte jeg tænke mig godt om, før jeg svarede.

”Jeg ville bare ikke have, at du blev indblandet i noget på nogen måde. Og så ville jeg også bare gerne lige se Liam an, før jeg sagde noget til dig,” sagde jeg så og smilede til hende på en bedende måde. Så jeg nærmest bad til, at hun ikke ville spørge mere ind.

Hun stirrede lidt på mig, før hun nikkede. ”Godt så. Jamen lad os da se din nye film, når nu jeg er her, hvad siger du til det?” hun smed sig på sengen, så hun nærmest hoppede, og jeg smilede lettet. Så var den mission klaret.

 

Liams synvinkel:

Jeg smilede over beskeden fra Summer, for hun var virkelig sød. Det lod til, at hun godt kunne lide vores første møde, for hun havde i hvert fald skrevet og spurgt, hvornår vi kunne mødes igen. Det gjorde mig glad, for jeg havde også nydt at være i hendes selskab.

”Hvis du hentyder til, at du kunne tage med til en koncert, så synes jeg virkelig, at det lyder fedt! Jeg vidste ikke helt, om du ville have lyst til det, det er derfor, jeg ikke selv har foreslået det. Vi har en koncert her i London i morgen faktisk, og du er velkommen, hvis du er fri? Knus,” svarede jeg hurtigt.

Niall kom forbi mig og kastede et kort blik i min retning. ”Hvad er det, du smiler over? Er det hende chicken der? Hvad er det, hun hedder... Elena.. nej vent, det var Summer, ikke? Eller var det Elena? Oh my god, jeg kan ikke huske det,” han tog sig frustreret til hovedet, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt.

”Det er Summer, jeg smiler over lige nu, makker,” forklarede jeg roligt, og han nikkede forstående. ”Det var da også hende, jeg mente,” han lød stadig forvirret over de to piger.

Jeg ville svare ham, men siden jeg fik en besked og var overbevist om, at det var Summer, der skrev, koncentrerede jeg mig om mobilen igen. Dog var det ikke Summer, der skrev. Det var Elena.

”Kender du Quinn O’Connor?” det var det eneste, der stod. Der stod simpelt og lige ud, om jeg kendte en Quinn O’Connor. Navnet sagde mig ikke noget og efter en lille gennemsøgning i min hjerne, svarede jeg.

”Nix, det gør jeg ikke.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...