Kidnapped Harry's secret -One Direction {+13}

Da den 19 årige Harry Styles, er blevet rig og berømt. Forandres alt.. I boybandet's sommerferie, sker der ligepludselige mærkelige ting, Harry, begynder at blive meget sky for drengene. Indtil drengene finder ud af han holder på en stor hemmelighed. Og da drengene prøver at gøre Harry glad med at tage ham med ud i byen, sker der forandringer.. De møder en speciel dreng! + der sker andre ting derhjemme, Harry's mor ringer ligepludselig til ham for at give ham en meget trist nyhed, men hvilken nyhed giver hun ham mon?

ADVARSEL: Der kan være ubehagelige episoder i den, så den er +13 :)

Læs den hvis du vil vide havd der sker, ps: Det her min første publicerede 1D historie ;) Så håber virkelig i vil kunne lide den :)

Knus VictoriaJS

12Likes
4Kommentarer
971Visninger
AA

3. Kap. 3 Moms secret and the little boy

 

Harry's Synsvinkel:

 

Alt var sort, jeg sov stadig men kunne føle jeg var ved at komme til mig selv. Mine øjne svævede lidt, da jeg så Niall, Louis, Liam og Zayn stå over mig. Jeg nåede dog at se Zayn have en spand i hånden, da jeg hørte Niall tælle 1. Var hele mit ansigt vådt. Jeg blev en smule fornærmet, men alle deres bløde smile, gik lige igennem hjertet og jeg smilede bare skævt til mig. Vi alle begyndte ligepludselig at grine. Niall havde sagt han ville lave noget morgenmad så han var gået ud i køkkenet for at lave mad. Zayn gik ind på hans værelse for at sætte håret. Som sædvanlig han koncentrerede sig virkelig ikke om andet end sit hår. Men jeg måtte sgu indrømme, det var vildt flot at se på, han sætter det jo som om han var et mirakel. Måske er han. (EJ) Jeg rejste mig fra min seng og tog et bad. Da jeg var kommet ud fra badet og taget tøj på, gik jeg hen til drengene og spiste min lidt mad. Indtil jeg begyndte at tænke på alt det der skete igår. Jeg kunne ikke klare tanken om det, så jeg sagde hurtigt tak for mad til Niall, så han ikke blev ked af jeg bare gik. Drengene begyndte at stirre på mig. Jeg satte mig hen i sofaen og døjede lidt af maden. Jeg lukkede øjnene et kort sekund. Da jeg kunne høre 4 stole, gå hen af jorden. Jeg kunne føle de satte sig foran mig. Da jeg åbnede øjnene satte Zayn sig på hug og lagde armene på mine ben. De andre satte sig ved siden af mig og Zayn. Det kiggede på mig. Jeg sank en klump i halsen, jeg synes ligepludselig det blev meget varmt. Louis sagde roligt til mig:" Hazza hvad forgår der? Hvad skete der hos din mor igår, hvad ville hun?" Jeg kunne mærke tårne presse sig på. Dog eg ikke plejede at græde, men nu kom der 1 kun 1 tåre ud af mit højre øje. Zayn kiggede Liam kiggede opskræmt på mig. Jeg sagde:" Drenge min mor har fået kræft, jeg bange for at miste hende. Det 2. gang jeg mister en derhjemme så!!! Min mor ville ikke klare nyheden hvis hun fik afvide hun skulle dø. Ligesom den gang jeg var 8" Da jeg sagde ligesom den gang jeg var 8 blev jeg faktisk selv skræmt jeg skulle aldrig havde sagt det med da jeg var 8 til drengene. Zayn sagde lidt tomhjernet. "Hvad skete der da du var 8 Hazza?" Jeg var skræmt da jeg havde sagt det, mit hjerte slog hårdere!!!!!!!!!!!! "Drenge hør her da jeg var 8 mistede jeg en, en jeg elskede over alt i mit liv" Niall spurgte lidt usikkert..."Hvem mistede du?" Jeg svarede bange med tåre flydene ud af øjnene.."Min lillebror" Liam fik store øjne og skreg.."HAR DU EN LILLEBROR" Jeg svarede trist.."Nej Liam, jeg havde en lillebror" Jeg kunne se Zayn få en tåre i øjnene, jeg måtte indrømme af vores alder var vi dog følsomme drenge. Louis spurgte mig hvor gammel han var. Jeg sagde meget sikker i mig selv.."Han var 3, så han må vel være 14 nu." Niall's mund formede sig som et o, han spurgte mig-"Hvad skete der? Døde han, og hvis hvordan?" Jeg svarede rigtig rigtig trist, jeg kunne ikke holde ud af snakke om ham. "Han blev kidnappet da han var 3, politiet havde ledt efter ham 3 år, men da de 3 år var gået altså da jeg var 11, fik min mor en melding om de opgav, at finde ham. De fortalte min mor de troede han var død, hun ville ikke lade det ske, hun græd hver evig eneste dag, i et helt år, hun var ikke sig selv. Men uanset hvad, ved jeg han lever, bare ikke hvor, jeg bange for hvis han lever hvor meget han så er blevet misbrugt, og hvis jeg en dag skulle finde ham eller de ville jeg slå ham eller dem ihjel..!!!!!" Nu havde alle drengene tåre i øjnene, og de besluttede sig at vi skulle til fest, ud i byen og feste som gale!!!

 

***

 

(5 timer senere)

 

Vi stod alle i gangen for at tage tøj på. Sko alt det i nok ved. Louis kørte, indtil han gik i stå. Han blev rasende der strøg en  vrede som jeg aldrig havde set før. Han råbte:"FUCK HVAD DER GALT MED BENZIN KAN FOLK FUCKING MEGET IKKE LÆRE AT EN BIL SKAL HAVE BENZIN PÅ HELE TIDEN" Zayn sagde han skulle slappe og så vi bare kunne hente noget nyt. Jeg sagde til Louis at Zayn, Niall og jeg ville gå hen til den tank station der var lige om hjørnet så kunne Louis og Liam bare vente i bilen, vi ville komme tilbage igen om 2 min. Zayn, Niall og jeg åbnede bil døren og gik om bag hjørnet, vi gik  ind på tanken og spurgte om vi ikke kunne købe noget benzin, det var en ung dreng der stod ved disken, dog han nu lignede en på 17 og jeg var 19. Vi fik da vores Benzin betalte og gik, da vi var gået udenfor var det blevet lidt halv koldt, så jeg tog min hættetrøje lidt længere ned over armene. Indtil Niall, Zayn og self.. Også jeg.. Standsede op. Da vi hørte et skrig inde for den lejlighed, der stod lige ud til vejen. Vi standsede op da en mindre årige dreng faldt ud og flere knuste glas rundt om ham, han havde kun en trøje på. Så han blødte, han havde glas i armene og et kæmpe stykke sidene i i maven, han skreg pine fuldt. Og han rejste sig hurtigt op, med tåre i øjnene og løb, men mine reflekser gik ligepludselig igang, og jeg grab fat om drengen, i han arme. Niall sagde løb!!! Og jeg tog drengen op på mine skulder så han sad der op løb hen til bilen. Louis og Liam kiggede i chok på os, men de fangede hurtigt hvad der var sket og det gik ud på. Drengen råbte mig i hoved jeg skulle give slip, han tåre løb ud som et vandfald, men jeg tog hårdere fat i ham, han råbte ligepludselig jeg skulle rykke min hånd lidt. Eftersom jeg kom til at pressenoget glas lidt længere ind i ham, jeg sagde  hurtigt undskyld og Liam råbte vi skulle skynde os ind i bilen. Det fangede min opmærksomhed, jeg forstod nu hvorfor han sagde det, der var nogle bag os. Jeg satte drenge på mit skød dog der ikke var plads, til et sæde til ham selv. Jeg kunne mærke hans smerte da han havde et kæmpe stykke glas i maven. Zayn råbte til Louis at han skulle sætte speederen i bånd, han skulle på hospitalet. Jeg løftede drengen da vi var stået ud op på min skulder igen, dog han var for står til at blive løftet normalt. Der var hurtigt en læge der tog sig af ham. Og da der var gået 3 timer, kom lægen hen og sagde til os, det var godt vi redde ham, hun synes vi skulle gå ind og se til ham, og lægen sagde, også at vi måske kunne fortælle hvem hans forældre var så de kunne kontakte dem og få ham hjem. Vi gik ind alle sammen til drengen, han svælgede lidt, indtil han begyndte at glo på os, han kunne godt huske hvad der var sket men han var stadig usikker. Han spurgte os alle sammen roligt.."E-er i-i-i.. ehh.. One Direction?" Niall svarede med kæmpe smil. "JA" Han sagde.."Jeg har set jer nogle par, gange i byen, men ellers aldrig, min ehh m-m, f-f.. ehh." Han så trist ud, Liam begyndte så at sige,"Din mor og far" Han fik tåre i øjnene.."Nej det ikke mine forældre, jeg skal leje de mine forældre. Jeg bliver slået og misbrugt af dem" Jeg så trist på ham og spurgte hvem hans rigtige forældre var..Han så rigtig sådan rigtig trist ud og sagde,"Det ved jeg virkelig ikke, de har fortalt mig at de fandt mig på gaden da jeg var lille, og jeg står i gæld til dem, hvis jeg ikke gør hvad de siger ville de sende mig på gaden eller slå mig ihjel, så øhh.. Nu har jeg sagt det og hvis de finder mig og finder ud af jeg har sagt det til jer, slår de mig ihjel, så ehh.. Jeg var glad for at træffe jer" Jeg sagde til ham med en underlig følelse i maven.."Rolig nu, de for det ikke afvide, og vi skal have dig på politi stationen og imens kommer du til at bo sammen med os" Han begyndte at græde. "NEJ ikke politi stationen!!! De sender mig bare tilbage og slår mig ihjel" Louis sagde,"Nej du bliver sendt i pleje familie, og jeg tror de for en læge til at kigge på dit ("DNA") Og kan måske spore hvem dine forældre er?"

 

***

 

1 time efter var han kommet lidt til sig selv, så vi tog ham med hen på politi stationen.

 

___________________________________________________________________________________________

Det her var kap. 2 :) Håber i kunne lide det, Like meget gerne denne novelle, og når nu i er igang tilføj til fan.. Hehe hvis i vil have mere efter denne novelle.. Ps: Fuld gang med Kap. 3 ;) ELSKER JER LÆSER<3'333

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...