30 days {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 16 nov. 2013
  • Status: Færdig
Anna er en heldig pige, som får fornøjelsen af at tilbringe 30 dage med Justin. Justin har overraskelser i ærmet. Hvad mon kommer der til at ske? Vil Anna have det samme syn på Justin som før? Og hvad med de andre, som får og har indflydelse i hendes liv?

82Likes
109Kommentarer
9586Visninger
AA

5. Day 5.

 Jeg var i bad, da jeg virkelig trængte til et. Ret logisk. ”Heeeeey, heeeey… Er du snart færdig?” det bankede på døren. Justin. ”Ja.” svarede jeg og slukkede for det varme vand. Jeg fik tørret mig og tog undertøj på. Ret simpelt. Jeg låste op og gik ind på mit værelse. I tænker nok hvorfor viste hun sig i undertøj? Svaret er enkelt. 1. Justin har set en pige i undertøj før.(Det håber jeg da for ham) 2. Han har set mig i bikini. Det er næsten det samme. 3. Han er som min bror + vi er her for at lære hinanden at kende. Derhjemme går jeg altså også rundt i undertøj, og min bror har set mig i undertøj. Enkelt sagde jeg jo. Nå men jeg fik snøvlet mig hen til mit skab og fandt et par hvide shorts og en blå top med teksten: You are, and always have been, my dream Jeg fik taget make up på og gik ned i køkkenet. ”Godt du har taget noget let tøj på, der er varmt.” kom det fra Justin. ”No shit Sherlock… Men godmorgen,” svarede jeg og satte mig ned. ”Morgenmad?” spurgte han og kiggede hen på mig. Jeg nikkede og smilte som tak. Jeg fik serveret en bolle med nutella og et glas juice. Jeg fik hurtigt spist op og smuttede op for at hente min mobil. Da jeg kom ned i stuen igen, skrev jeg en hurtig besked til min familie, om at jeg havde det godt, og at jeg elskede dem. Jeg smuttede hurtigt ind på twitter, efter at jeg havde overbevist mig selv om at et kig ikke kunne skade. Jeg havde fået en del hate, men mange havde skrevet positive ting om mig. Det varmede mit hjerte. Der var mange, som var imod al haten og det var rart. ”Hvad smiler du af tøs?” jeg havde ikke set han var kommet ind, så han gav mig et chok. ”Twitter… De hater ikke mere, eller nogen gør men ikke særlig mange.” forklarede jeg og gav ham min mobil. Han smilte og rakte mig mobilen igen. ”Så kan vi opdatere mine elskede beliebers, når vi laver noget spændende.” han lød glad. Han elsker dem virkelig. Jeg har aldrig set en fanbase som den.

Vi var nu ankommet til koncerthallen. Allerede nu stod der mange skrigende piger. Man kunne høre det igennem bilens vægge. Vi kom om til bagindgangen og gik hen til Scooter. ”Halløj I to.” hilste han. Justin smuttede hurtigt sammen med en stylist. ”Så Anna. Hvordan har det været at babysitte Justin?” lød det jokende fra Scooter. ”Han er da ikke så slem. Jeg tror nu også mere, det er ham, som babysitter mig!” svarede ærligt og lo lidt. Han klappede mig på skuldrende og førte mig hen til et rum. Der var sofaer og et bord med en masse drikkelse og snacks. Et par skærme hang også på væggene. Det var hvor koncerten blev vist. Lidt efter kom Justin ud i andet tøj og håret sat. ”Wow dude. Jeg troede ikke, du kunne blive lækker!” jokede jeg og smilte sødt. Han gav mig dræberblikket. ”Nå hvis du skal være dum, kan jeg da bare droppe min overraskelse til dig. Jeg kan skam også finde en anden til at udføre en opgave for mig.” han kiggede fornærmet væk. ”Har du en overraskelse???” jeg kiggede nysgerrigt på ham. Han nikkede og satte sig ned i sofaen. Han valgte så at tackle mig på vejen. Jeg vil nu sige at gulvet er behageligt… sådan da. ”Øhh Anna… ikke for at lyde dum eller fornærme dig, men hvorfor ligger du og ser dum ud på gulvet?” spørgsmålet kom fra ingen ringere end Chris. ”Tak for lort Justin… Det kan du passende spørge Justin om lille Chris.” jeg rejste mig og skulede ondt til dem begge. Et par hænder gjorde alt sort foran øjnene. ”Hey smukke.” blev der hvisket i mit øre. Det lød som en velkendt person. ”Hej Cody.” svarede jeg og fjernede hans hænder. ”Hvorfor står du bare der?” lød det forvirret fra ham, da jeg havde stået og gloet ondt på Justin og Chris igen efter. ”De er dumme, onde og nogle kæmpe klapstole.” svarede jeg og lagde mine arme over kors. En lav fnisen fandt sted. ”Er der klapstole?” lød det forvirret fra en mand. Han havde åbenbart hørt det. Jeg rystede på hovedet og satte mig ned. ”Nå Justin, inden du skaffede mig en date med gulvet havde du en opgave til mig?” jeg mødte hans øjne og kiggede spørgende på ham. ”Du skal vælge min One Less Lonely Girl i dag! Din overraskelse vil faktisk også komme lige om lidt.” sagde han og rejste sig. ”Hvor sejt! Jeg vil vildt gerne vælge den heldige pige.” min begejstring var ikke at tage fejl af.

Lidt efter kom en mand ind i rummet med en kæmpe kasse på en vogn. ”Her er din overraskelse.” sagde Justin og daskede til kassen. Jeg pakkede den forsigtigt op og så til min store overraskelse FLAMINGO kugler. Hele kassen var fyldt med flamingo kugler… Wtf? ”Ja bette ven du skal nok vældte kassen, så indholdet kommer ud!” forklarede Justin, efter at have set mit ansigtsudtryk. Jeg fik hældt flamingoen ud. Jeg kiggede ned i kassen igen. En konvolut lå i hjørnet sammen med en lille æske. Jeg åbnede konvolutten. Et brev kom til syne:

Kære Anna,
Jeg synes lige, du skal have en lille gave, efter hvad du oplevede i går, og at du har holdt mig ud indtil videre.
Jeg ved, hvor meget du elsker Chris Brown… Derfor har jeg arrangeret, at når vi skal til AMA, skal du være Chris’ date. Jeg ved at han glæder sig rigtig meget til at tilbringe aftenen med dig. – Cody er faktisk lidt pissed over det… Men sshh!

Btw. kommer nogle af mine venner fra England på besøg. Gæt hvem – One Direction. Dem har du vidst også et crush på huh? – det var så lidt.

Åben så æsken søde.
Du er blevet som min lille søster og det vil du altid være HUSK det!

-Justin <3

En ’aww’ lyd slap over mine læber. Jeg åbnede æsken og en lilla sweatshirt med skriften Justins dog på kom til syne. På ryggen var der et billede af mig, som sidder ovenpå Justin. Vi krammer på en sær måde. Anyways jeg havde fået en flot trøje af min bro. ”Hvor er den fin!” hvinede jeg og sprang op på ham. Jeg måtte ligne en abe, som ikke havde lært at klatre… Jeg tog hurtigt trøjen på og kyssede ham på kinden. ”kan du ikke læse brevet op?” spurgte Cody. Justin kiggede panisk på mig. ”Øhh nej, for der står nogle ting, som I ikke skal vide.” svarede jeg og smilte undskyldende til dem.

***

Justin var i fuld gang med koncerten. Jeg havde hygget mig rigtig meget med Cody og Chris. Lige nu var jeg ude blandt publikum for at vælge den heldige One Less Lonely Girl. Jeg havde kigget i noget tid, da jeg så en pige. Hun stod med tårerne rendende ned ad kinderne ligesom mange andre teenagepiger. Det der gjorde hende speciel var hende. Hun var skaldet, så meget skrøbelig ud, helt bleg, men alligevel havde hun en gnist, som ingen andre havde. Hun var lykkelig. Man kunne se det i hendes øjne. Hun var livsglad og stærk. Hun var One Less Lonely Girl. Jeg gik over og pikkede hende på skuldrende. ”Hej med dig. Kunne du tænke dig at være One Less Lonely Girl?” spurgte jeg sødt. Hun begyndte at hulke og nikkede ivrigt. Jeg tog hende i hånden og førte hende om back stage. ”Er du spændt?” spurgte jeg efter lidt tids gåen. ”Ja meget. Jeg er rigtig glad for, at jeg kan nå at opleve det her. Det var mit mål, inden jeg ville dø.” fortalte hun mig. ”Du er syg er du ikke?” spurgte jeg stille. Jeg kunne se det på hende. ”Jeg har kræft… Lægerne siger, at jeg skal være glad, hvis jeg lever dette år ud.” betroede hun mig. Jeg fik det dårligt. ”Det gør mig ondt.” mumlede jeg og aede hendes håndryg. ”Det skal du ikke være, for du har lige fået mit største ønske til at gå i opfyldelse!” sagde hun glad. Jeg smilte til hende. Vi var kommet frem til back stage indgangen. Jeg havde fundet ud af at hun hed Brenda og var 14 år. ”Er du spændt?” spurgte jeg og fulgte hende om til scenen, hvor en af danserne stod og ventede på hende. Hun nikkede og gav mig et kram. ”Tak for alt det her! Du er en engel.” sagde hun og gik med danseren ind på scenen. Jeg fik en anden til at følge hende tilbage, da jeg kunne mærke at jeg var ved at græde. Jeg sprintede tilbage til rummet, hvor Cody og Chris sad. Men tårer ned af kinderne bombarderede jeg den ledige sofa. Mit hoved blev gemt væk under en pude, og tårerne fik frit løb. ”Anna er du okay?” en bekymret Cody satte sig ned på hug foran mig. Jeg satte mig op og kiggede ned på ham. ”Brenda OLLG… kræft… dør… i år… lykkelig… mig engel.” hikstede jeg og prøvede febrilsk at fjerne de utallige tårer. Chris satte sig ned vedsiden af mig og lignede en der ikke fattede brik. ”Så du siger, at hende pigen der blev OLLG havde kræft, og hun dør nok i år, og hun blev lykkelig og kaldte dig for engel.” prøvede Cody at forklare stille og roligt. Jeg nikkede og græd endnu mere. Jeg havde lagt mig på sofaen med Chris og Cody til hver side. De var så søde. Lige så stille faldt jeg til ro…

Det var så 5. kapitel... Tak fordi I læser med, det varmer om hjertet. <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...