30 days {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 16 nov. 2013
  • Status: Færdig
Anna er en heldig pige, som får fornøjelsen af at tilbringe 30 dage med Justin. Justin har overraskelser i ærmet. Hvad mon kommer der til at ske? Vil Anna have det samme syn på Justin som før? Og hvad med de andre, som får og har indflydelse i hendes liv?

82Likes
109Kommentarer
9588Visninger
AA

4. Day 4.

Jeg gik træt ned af trapperne. Jeg var sulten. Et gab skulle ud så jeg åbnede munden og lod det slippe ud i atmosfæren. Jeg trådte et trin ned, men mistede balancen. Jeg mærkede trappens trin en efter en. En hurtig og tumlet tur på bagpartiet er altid sjovt! Mærk venligst ironien tak. Nå men jeg ømmede mig lidt og kom med et irriteret suk. Jeg blev liggende halvt på trappen og halvt på gulvet. Ikke behageligt, men jeg orkede ikke at rejse mig. Jeg lukkede stille mine øjenlåg i. ”ANNA!” skreg Justin løbende hen til mig. Jeg sprang op af chok. ”Chok man.” udbrød jeg og tog min hånd til hjertet. ”Du må sgu da ikke bare ligge der som om du er død!” galede og korte en hånd igennem det ellers perfekte hår. ”Jeg lå bare og ventede på at kunne rejse mig. Det gør ret ondt at falde ned ad trapperne, at du ved det!” svarede jeg overlegent. ”Faldt du ned ad trappen? HAHAHAHAHAHAHAAHAHAHA. Men seriøst du må ikke gøre mig så bange igen!” jeg kiggede på ham og nikkede så. Vi gik ind i køkkenet. Justin havde lavet morgenmad! Årh dejlige dreng altså. ”Sit!” befalede han og pegede på en stol. Jeg satte mig og modtog et klap på hovedet. ”God hund,” blev der sagt og han satte sig ned efter at have anrettet min morgenmad. ”Vi skal øve til koncerten i morgen og til pressemøde i dag.” meddelte Justin mig og tog noget frugt i munden. Jeg nikkede og spiste videre. Jeg var kommet til det bedste. Jeg havde taget frugten og yoghurten med müesli først. ”Pandekager, pandekager jeg elsker pandekager!” sang jeg og bevægede mine skuldre. Et move som er godt, hvis man sidder ned btw.   Justin rystede på hovedet og sukkede dramatisk for sjov. ”Bare fordi du åd din først!” svarede jeg og rakte tunge. Så moden var jeg nemlig.

 

Vi havde spist og var nu på vej til pressemøde. Eller næsten. ”Anna jeg kommer og bærer dig ned, hvis du ikke kommer NU!” Justin havde dårlig tålmodighed. Jeg løb ned ad gangen og smuttede forbi ham på trappen. Jeg smilte sødt og greb min jakke i forbifarten. En sort bil holdte i indkørslen. Jeg åbnede døren med Justin lige bag mig. ”Damerne først sagde jeg og angav med min arm, at han skulle gå ind. Han gav mig dræberblikket og trådte ind. Jeg grinte og fulgte trop. Vi ankom til en kæmpe bygning hvor en masse piger stod ude foran. ”Bare hold dig til mig og vagterne, så sker der ikke noget.” sagde Justin beroligende. Han kunne gennemskue, at jeg var nervøs. Vi kom igennem de skrigende piger og kom ind i et rum. Vi blev henvist til et podie og blev sat ved et langt bord. Der stod mikrofoner foran hver person. Pressemødet gik i gang, og jeg fulgte interesseret med. Sådan da. Der blev spurgt til hans nye album Believe, privatlivet, tour osv. ”Hvordan er det så at skulle have en heldig vinder med rundt i 30 dage?” jeg vågnede straks op. ”Det er faktisk meget bedre end jeg havde forventet. Jeg havde troet det ville være akavet i starten, men det var det ikke. Allerede nu har Anna og jeg knyttet et godt bånd, og jeg ser frem til de næste 26 dage med hende.” han smilte sit berømte smil til kamerarene. ”Så Anna hvordan er det at være den heldige vinder?” spurgte en journalist. ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke er en belieber eller noget, men jeg har allerede nu haft det super hyggeligt, så det er den bedste gave jeg har fået af min veninde ever!” svarede jeg meget nervøst. Det var slet ikke sådan jeg ville have formuleret det. Suk. ”Så det var din veninde, der tilmeldte dig? Du gad egentlig ikke?” en forvirret mumlen lød. ”Min veninde havde tilmeldt mig, og jeg kunne ikke springe fra. Jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle bruge 30 dage med Justin, når jeg ikke som sådan kendte ham eller var fan. Men det har vist sig at være noget af en oplevelse, og jeg fortryder, at jeg havde den indstilling fra start. Jeg har det som om, Justin er min storebror, jeg aldrig har mødt, eller vidste jeg havde.” svarede jeg. ”Ja, vi har det vildt godt sammen efter kun 4 dage. Vi kan alt sammen og hun er som min lillesøster, og hun slipper ikke for mig efter de her 30 dage! Hun er min lille hund og guldklump!” indvendte Justin og klappede mig på hovedet.

 

Vi havde besluttet os for at få noget frokost efter pressemødet. Vi sad på en lille cafe og spiste. Det var meget afslappende og rolige omgivelser. Jeg havde bestilt en sandwich, ditto havde Justin. Vi sad og snakkede, da en flok piger kom til syne. De kendte deres mål, det var tydeligt. T-shirst, armbånd, hættetrøjer osv. var Justin Bieber relateret. De kom løbende hen i mod vores bord. ”Justin! Justin Bieber.” skreg de i munden på hinanden. Det hele var en konkurrence om at hvine højest. Justin rejste sig roligt op med et smil på læberne og krammede, skrev autografer og fik taget billeder. Jeg stod og betragtede det lidt på afstand, da jeg ikke ville stå i vejen. ”Anna, Anna Johnson?” en pige så surt på mig. ”Ja?” jeg kiggede smilende på hende. ”Din møg kælling! Du stjæler min mand. Jeg skulle have vundet den konkurrence! Du burde dø, så var verden et bedre sted for ALLE!” hun stod med ansigtet helt oppe i mit. Jeg rykkede forskrækket et skridt tilbage. To piger stillede sig bag den anden. ”Hun er ikke engang belieber. Hun burde ikke vinde den konkurrence. Hvis det havde været en belieber ville alt være godt! Hun er en Bieber-hater. Den luder smat so! Hun er ikke spor pæn. Hvorfor vandt hun egentlig? Du har garanteret bestukket crewet til at vælge dig!!! Skrid væk fra denne verden fucking lorte møg luder!” alle tre piger stillede sig rundt om mig. De begyndte at skubbe til mig, og råbe alverdens ting. Jeg hørte ikke efter. Jeg var så opsat på ikke at høre på dem. I stedet begyndte enkelte tårer at hobe sig frem på mine kinder. ”Hvad helvede sker der her?!” alle tre piger stivnede ved Justins vrede stemme. ”Vi hjælper bare denne pige, hun blev ked af det.” prøvede den ene at forklare. ”Jeg så jer godt! Jeg tror ikke jeg har mere at sige til jer…” Justin tog fat i min arm og trak mig grædende med ud i bilen. ”Det må du virkelig undskylde søde! Jeg skulle ikke have ladet dig være ude af syne.” sagde han og trøstede mig. ”Justin det er ikke din skyld.” svarede jeg og tørrede min øjne med min trøje.

Vi var kommet over i arenaen, hvor koncerten skulle holdes. Jeg havde fået det meget bedre. Justin og andre fra crewet havde opmuntret mig, og fortalt jeg ikke skulle lytte til dem. De havde frarådet mig at gå på twitter, så det havde jeg ikke gjort. Jeg sad nu og så Justin øve. Han gjorde det fantastisk. Han performer bedre end mange andre.

***

Et gab forlod mine læber. Vi havde nu opholdt os i hallen i lang tid. Der var blevet bestilt aftensmad og vi havde alle siddet på tribunerne og spist det. Nogle tekniske problemer var opstået, og de skulle laves før vi kom hjem. Jeg havde fået Justins jakke og sweatshirt over mig som dyne. Jeg lå så lang, jeg var på sæderne foran scenen. Jeg faldt langsomt i søvn til Justins stemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...