30 days {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 16 nov. 2013
  • Status: Færdig
Anna er en heldig pige, som får fornøjelsen af at tilbringe 30 dage med Justin. Justin har overraskelser i ærmet. Hvad mon kommer der til at ske? Vil Anna have det samme syn på Justin som før? Og hvad med de andre, som får og har indflydelse i hendes liv?

82Likes
109Kommentarer
9570Visninger
AA

30. Day 30

Justins synsvinkel:

De sidste diverse morgenmadsprodukter blev slæbt ind på bordet, jeg havde dækket fint op. Jeg havde i hvert fald gjort mig umage. Jeg havde næsten ikke sovet i nat, for tankerne snorede rundt inde i min hjerneskal. Den sidste dag. Derfor havde jeg beslutsomt trådt ud af fjerene og linet det helt store morgenmadsbord op.  Hvis jeg skal være helt ærlig, så var det egentlig bare for at få mine tanker ledt hen på noget andet, end dagen i dag. Jeg ville først gå ned med flaget, hvis jeg bare skulle sidde i et stille hus og lade tankerne blomstre, imens min elskede uerstattelige skat ligger og sover trygt. Nej, det ville ikke ende godt.

Jeg må indrømme, denne måned har været en af de bedste i mit liv. Jeg var godt nok lidt skeptisk for selve konceptet i at skulle tilbringe én hel måned gående op og ned af en fremmed konstant, men jeg vil sige, at det hele endte med at være som et eventyr. Jeg har fundet prinsessen i mit liv, og jeg har oplevet en masse ting, jeg ikke ville være foruden. Både gode og dårlige. Dog vil alle altid give mig et smil på læben. Men nu er vi ved at være ved vejs ende, og bette skal hjem til Miami, hvor pligterne kalder. Leahs begravelse, skole, lektier, familie og venner. Damn… Men vi skal nok klare det! Det ved jeg!

Da jeg ikke rigtig følte for at være alene længere, traskede jeg roligt op til Anna. Forsigtigt placerede jeg min hånd på hendes silkebløde babyhudskind. Jeg gav mig til at betragte hende, imens jeg blidt nussede hendes kind. Hun rørte lidt på sig, og jeg så derfor mit snit til at vække hende helt. Jeg lagde derfor mine læber på hendes, og inden længe havde hendes hænder begravet sig i mit hår. Jeg smilte forsigtigt, og gud, hvor kommer jeg til at savne dette… Suk og buk… Eller nej. Kun suk!

”Godmorgen babe, jeg har lavet morgenmad!” sagde jeg stolt og aede hendes håndryg. ”Neeej, hvor lækkert.” smilte hun og gabte. Jeg betragtede hende komme ud af sengen og få et par joggingbukser på, da hun var en magnet for mine øjne. Så tiltrækkende, at det gør ondt… ”Justin søde, tag et billede det holder længere,” grinte hun flabet, og jeg var busted… ”Jamen måske skulle jeg.” legede jeg med og tog min mobil fra sengebordet. Jeg rettede kameraet imod hende og tog et par billeder. Hun poserede med nogle sjove ansigter og store smil. Lige noget jeg bryder mig om. Ikke alle de fine modelbilleder, hvor alt er perfekt. Hellere naturlige billeder, som udtrykker andet end fake. ”Jeg er sulten.” udbryder bettepigen og giver en sjov grimasse. Et enkelt fnis baner sig vej ud af mig, idet jeg tager fat i hendes hånd og fører hende ned mod spisestuen. Forbløffet over al det besvær jeg har haft rodet mig ud i, er jeg virkelig stolt, da vi træder ind i lokalet, og Anna stirrer forbløffet fra bordet til mig. ”Meget kan man sige om dig Bizzle, men det her havde jeg ikke lige regnet med!” smiler hun og sætter sig tilrette på hendes plads. ”Jeg ved det, jeg er fuld af gode overraskelser!” betroede jeg med et blink i øjet, hvilket Anna finder sjovt, for hun griner lige nu.

Lystigt indtagende af den dejlige morgenmad, lå stilheden dejlig trygt over os. Måske fordi vi ikke rigtig kan snakke med mad i munden. ”Så today is the day…” Jeg valgte dog at bryde freden. ”Ja…” mumlede hun som svar og kiggede ned. Dette er bestemt ikke rart. ”Hvornår letter flyveren?” jeg havde pludselig mistet appetitten pænt meget. ”Klokken et i nat,” jeg fanger Annas triste øjne og falder dybt ind i dem. ”Vi skal nok klare det her!” Hvisker jeg bestemt og nikker forsikrende til hende. Hendes let fugtige øjne lyser af desperation, sorg og kærlighed. ”Jeg vil ikke af sted, Justin, jeg vil ikke!” De små saltetårer gled stille og hjerteskærende ned af hendes kinder. Jeg trak hende over til mig på mit skød og vuggede hende beroligende og trøstende. ”Det hele skal nok gå shawty!” hviskede jeg gentagende gange og kyssede hendes kind.

Anna var faldet til ro, og jeg havde lige sendt hende op for at pakke. Det skulle jeg egentlig også, men jeg var gået i gang med opvasken i stedet. Sidste gang jeg vasker op i dette køkken, i dette hus, for Anna…

Annas synsvinkel:

At pakke alle mine ting sammen, er som at pakke mit hjerte ned i en kuffert og sende den mod Miami. Derfor havde jeg fået den sindssyge tanke, at hvis jeg også pakker Justins kuffert, får han også noget af mit hjerte med hjem… Bare indtil jeg ser ham igen… Så jeg havde proppet mit yndlingstøj i hans kuffert samt hans eget, og nu sidder jeg her på gulvet… Omringet af pakkede kufferter. Ready to go. Hvis nogen havde sagt for en måned siden, at det ville blive en svær afsked, havde jeg rystet dumt på hovedet af personen. Men hvad fanden, hvem ville ikke have det svært i denne situation? Kun kolde ufølsomme mennesker.

”Har du pakket for mig?!” jeg kiggede overraskende op på Justin stå lænende op af dørkarmen, som så ligeså overrasket ud. ”Eh ja,” jeg sendte et skævt smil i hans retning og rejste mig fra gulvet. Jeg kiggede mig betuttet omkring for at sikre, jeg ikke havde glemt noget. Mine arme krammede mig selv og alt fór rundt indeni mig. Jeg gentager ALT! ”Anna, hvad sker der?!” Jeg havde ikke lagt mærke til, at Justin var kommet hen til mig, så at hans stemme lige pludselig var så tæt på, gav et gib i mig. Det var også først der, det gik op for mig, at jeg trak vejret hektisk og græd. ”Jeg kan ikke det her! Jeg kan ikke forlade dig. Jeg savner dig allerede!” hikstede jeg og krampede mig sammen. Justin hev mig over mod sengen og trak mig ind til sig. ”Anna, kig på mig!” befalede han skarpt, og jeg turde ikke andet end at give ham min fulde opmærksomhed. ”Anna, nu hører du godt efter, hvad jeg siger til dig! Jeg elsker dig, okay, jeg kan ikke leve uden dig-” tårerne trillede langsomt ned af hans kinder nu og i takt med mine. ”- og jeg vil ikke uden dig! Derfor kan vi klare det her. Vi må skype, skrive sms’er, ringe og se hinanden så tit vi kan. Og remember vi også har resten af dagen i dag! Jeg elsker dig virkelig bette, og jeg kommer til at savne dig så højt!” jeg knugede mig ind til min Bizzle og indsnusede hans duft. ”Jeg elsker dig forever and always Bizzle!” jeg smedede passioneret vores læber sammen og lod vores tårer blandes. Justin udviklede kysset og hans hænder fandt min numse. Hæh! Jeg fik ham lagt ned og sat mig på hans mave. Mine hænder kørte blidt op ad hans mave under hans T-shirt, og Justins muskler spændtes let ved mine berøringer.  Ingen steder skulle være uberørt. Justin fik vendt os om og afsatte sommerfuglekys ned langs min hals. Et lille støn undslap mine læber, og jeg fik hevet Justins T-shirt ubesværet af. Min fik samme tur, inden vores læber atter var som et. Vores tunger førte en magtkamp. ”Er du sikker på, at det her er, hvad du vil?” hviskede han efter at have trukket sine læber til sig. Jeg var sikker. Det er nu. Han er den rigtige. ”Hvis du lover ikke at forlade mig, når denne måned er forbi,” jeg sørgede for at holde en dyb øjenkontakt. ”Jeg lover dig, at jeg aldrig nogensinde forlader dig skat. Det ville være selvmord!” hviskede han og kyssede mig. ”Stol på mig.” hviskede han atter og bed mig i øreflippen. Jeg nikkede og pressede mine læber mod hans. Med fælles hjælp fik vi hevet det restende tøj af, og lad mig sige det sådan… Vi er i hvert fald ikke upåvirket af situationen. ”Er du 120 procent sikker?” stønnede Justin og aede min kind. Jeg havde lyst til ham, og det var NU! ”Ja,” hviskede jeg og kyssede ham blidt. Alle følelser blev lagt i det her. Fra begges side! ”Sig til hvis det gør ondt, smukke.” mumlede han, og inden jeg kunne reagere, var han trådt indenfor. Noget ingen havde haft adgang til før. Et par tårer sneg sig ud med et blandet budskab. Lykke, kærlighed og smerte. ”Jeg elsker dig!” stønnede jeg og lod mig elske passioneret fyldt med følelser til min dejligste Bizzle.

***

Jeg vågnede op i favnen på Justin. ”Jamen hej baby!” smilte han og kyssede mig. ”Scooter kommer om snart for at evaluere over aftensmaden og så skal vi mod lufthavnen.” informerede han og tegnede hjerter på min nøgne ryg. ”Aj aj sir!” mumlede jeg og kyssede hans brystkasse. ”Så må jeg hellere komme i bad og gøre klar!” sukkede jeg dramatisk og rejste mig. Underligt nok havde jeg kun minimale smerter i underlivet, hvilket kom bag på mig. Jeg troede det ville gøre nas.. men nej. Lækkert! ”Dont leave meeee!” klynkede Justin og lavede sad-face. Jeg smilte bare stort og trippede ud mod badeværelset. ”Flot røv du har dig!” råbte Justin efter mig, hvilket bare fik mig til at le.

***

”Skaaaaaaat, Scooter er kommet!” blev der råbt igennem hele huset. ”Kommeeeeeer!” råbte jeg tilbage og rettede en gang på min hestehale. Jeg rendte ned i stuen, hvor jeg fandt Justin og Scooter. Han havde medbragt aftensmad, så klokken var vel 7. ”Hey Scooter!” jeg gav ham et kram og satte mig i sofaen. ”Hvad så, har I haft det godt?” han kiggede drillende på os med et glimt af nysgerrighed. ”Ja, det har været en sjov måned.” smilte jeg og kiggede fra Justin til Scooter. ”Og mere til!” spruttede Scooter. ”Ja, jeg følger jo med! Så tillykke, I er nu søde sammen…” smilte han oprigtigt.

Vi havde sat os til bords og åd nu junkfood. Ikke at jeg kunne spise særlig meget, for vi nærmede os. Nærmede os afgang. ”Så alt i alt, har det her været en super måned, hvor der er sket en masse ting. Såsom at se, hvad celebrities laver og ligesådan omvendt. Og så har der vel også været en del fis og ballade… Har jeg ret?” Justin og jeg nikkede synkront og smilte lykkeligt til hinanden.

***

”Its time…” jeg tog Justins hånd og førte os ud af bilen på lufthavnens parkeringsplads. Klokken havde rundet 11, og der var to timer af dette eventyr tilbage for nu. Vi fik tjekket mig ind, og skulle nu bare have tiden til at gå. Eller nej! Men det gør den jo. Det bliver nu rart lige at hilse på de gamle! Men det er nok det eneste positive ved dette scenarie…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...