30 days {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 16 nov. 2013
  • Status: Færdig
Anna er en heldig pige, som får fornøjelsen af at tilbringe 30 dage med Justin. Justin har overraskelser i ærmet. Hvad mon kommer der til at ske? Vil Anna have det samme syn på Justin som før? Og hvad med de andre, som får og har indflydelse i hendes liv?

82Likes
109Kommentarer
9577Visninger
AA

28. Day 28

En syg lyd af to gryder mod hinanden og Louis’ stemme vækkede mig. ”Så er det op turtelduer, er ked af at sige det, men nu er det slut med at pussenusse og fucke hinanden!” jeg kiggede træt hen mod de sindssyge mennesker, der lige havde fået mig ud af søvnens univers. Chris og Louis! ”Louise og Christiane, I er seriøst for syge i hovederne!” brokkede jeg mig konstaterende og satte mig op. ”Vi vil bare nyde jeres selskab, inden vi rejser i aften.” undskyldte de og gik deres vej. ”Vi må hellere komme op inden de kommer igen, Annabanana!” Justin svingede sine arme om mig og hev mig ned til sig. ”Så er det nok ikke nu, du skal ligge os ned, smarte.” grinte jeg og kyssede hans bryst. ”Du har ret, som altid.” hviskede han og trillede os ud over sengekanten. Med et bump landede vi på gulvet, og hurtig som en formel 1 bil, havde Justins læber fundet mine.

Jeg puttede den anden og sidste hårnål i mit nu halvt opsatte hår. Jeg havde snoet mit pandehår i siderne, og var nu klar til at smutte ned til de andre. Forhåbentligt har de lavet morgenmad til moir! I mine stjålne Chachi Momma pants og en rød tætsiddende T-shirt, gik jeg ned mod mine elskede drenge. - Oh, og det er altså bare Justins bukser, jeg har nakket! Hæh… Han har alligevel så mange, at han ikke kan sige noget til det. Jeg hoppede over de sidste to trappe trin og smuttede så stille ind i køkkenet. Som håbet stod Harry, Liam og Justin og kokkererede. ”Godmorgen bette,” smilte Harry charmerende og vendte en pandekage i luften. ”Godmorgen søde Harryberry,” jeg smilte stort til ham og sendte et luftkys, da hans dræberblik dræbte mig mentalt. ”Aldrig kald mig det igen, ellers vil jeg personligt sørge for, at du aldrig mere vil kunne tale!” truede han og gik hen mod mig meget, meget langsomt. ”Uh, im soo scared… Smut du hellere hen til dine pandekager inden, de brænder på, Harryberry!” med de ord vendte jeg rundt på hælen og gik ud af køkkenet uden at tjekke om Harry havde fundet sin plads igen. Nemlig ved komfuret for at lave mad til mig!

Det slog mig, at jeg havde glemt noget. Så på ingen tid var jeg ninjahurtigt ude i køkkenet igen. ”Jeg glemte noget: Godmorgen Liam!” jeg løb hen og krammede ham, og løb så ud igen. Et latterudbrud kunne høres fra køkkenet, samt Justin: ”Hun er skør, er hun!” fnes han. ”Det hørte jeg godt skat!” råbte jeg til ham og smed mig på sofaen, hvor kun Cody sad. ”Whats up Cody bro?” jeg lænede mig op ad ham og gav hans ben et klem. ”Ikke så meget Annamus.” svarede han og kyssede min pande. ”Wrong answer mr. Simpson. It’s heaven!” grinte jeg over min egen joke. Fuck hvor plat! ”Hvor er du nedern, Johnson!” han nev mig i kinden. ”Hvor er de andre henne i denne verden?” god til emneskift aye? Bare lad være med at svare. ”De pakker,” mumlede Cody og lavede et sadface. ”Jeg kommer virkelig til at savne dig, Cody!” bare tanken om Cody et andet sted i verden end ved min side, gav mig ondt i maven. Han er jo my brother from another mother! ”Jeg kommer også til at savne dig!” sukkede han og trak mig ind i et kram. Hvis det ikke havde været fordi, folk omkring os kendte til vores forhold, havde man nok troet, der var mere end et venskabeligt kram i gang her, men nej, vi elsker bare hinanden meget højt!

”MOOOOORGENMAAAAAAAAD!” mit kald om at give slip på Cody og få noget føde i fordøjelsessystemet var kommet. Jeg skulle æde. Nej spise. Det er kun dyr, der æder.

En sær akavet stemning lå over os. Alle ville forlade Justin og jeg i dag, og intet kunne gøres ved det. Suk med suk på. Jeg gnaskede hurtigt mit mad i mig, som de tre søde skatterbasser havde lavet. Jeg havde en kæmpe klump i mig, som skulle ud, og det skulle være NU! Jeg klingede på mit glas fyldt med juice og fik drengenes opmærksomhed. Jeg rejste mig op og kiggede på hver og en. Først Justin så Chris, Cody, Liam, Niall, Zayn, Louis og til sidst Harry. De 8 drenge som fyldte hele mit liv. De skal da vide det inden 7 af dem rejser hjem senere. Ja de skal så. ”Okay gutter, jeg vil gerne lige sige noget. Noget I skal vide inden I rejser hjem. Eller i hvert fald 7 af jer. Justin, dig gider jeg ikke snakke til, for du går ikke lige nu i hvert fald. Jeg elsker jer! Det er det jeg gør. I ejer mit hjerte og er noget af det bedste. I er der når det går ned og når det går op. I har givet mig så mange minder, råd, erfaringer og ikke mindst sjove tider, jeg altid vil huske på. Jeg kommer til at savne jer så meget, drenge-” tårerne trillede forsigtigt, selvom jeg havde bedt dem blive inde. ”- men hvis I lover mig en ting, så ved jeg at der er håb. Håb om at få flere stunder sammen. Så vil I love mig, at I ikke glemmer mig, og at vi ses igen?” jeg tørrede mine øjne og satte mig ned. ”Vi vil aldrig glemme dig, og selvfølgelig ses vi snart igen. Du skal da til London og besøge os, bette!” påpegede Louis og smilte stort. ”Hvor var det smukt sagt, Anna! Vil du ikke godt give mig et kram?” en lamslået Niall kiggede bedrøvet på mig. Jeg nikkede smilende og løb hen i hans arme. ”Niallibassemand!” hviskede jeg mod hans skulder. Hans dejlige duft omklamrede mig og gjorde mig tryg. Han er bare så kær, ham Naill.

***

Vi fik dagen til at gå med at snakke, lege gemmeleg og grine. Noget kun vi kunne gøre så sjovt sammen. Men nu var tiden kommet. Den kæmpe taxa, som skulle køre drengene til lufthavnen var kommet. Justin og jeg skal ikke med i lufthavnen, da flyene flyver på samme tid, så vi var blevet enige om, at vi ville få mere ud af vores farveller her. ”Så er det tid.” mumlede Chris, da alle kufferterne lå i bilens bagagerum. Justin hoppede på Chris og gav ham et ordenligt bjørnekram, mens jeg startede med Zayn. ”Pas godt på dig selv, og vi ses snart igen. Det lover jeg dig!” hviskede han i mit øre, og kyssede mig på næsen. Jeg nikkede og lod de første tårer falde. ”Jamen Anna dog!” Liam løftede mig ind i et kram og nussede mig i nakken. Noget han kun kunne. En Liam-Anna ting. Jeg fnes over alle de gange, han havde gjort det ved mig. ”Jeg kommer til at savne dig Liam!” jeg kyssede hans kind og indsnusede ham. ”I lige måde!” hviskede han og satte mig ned. Derefter kom jeg i armene på Louis, Harry og Niall. Chris tørrede mine øjne og hev mig i ørerne. ”Dont cry baby. Tak for en super hyggelig tid, og det sker igen, for du slipper ikke af med mig, kan jeg lige forsikre dig om!” jeg grinte af ham og rystede så i ham. Han trak mig ind til sig, indtil han blev erstattet af Cody. ”Jeg siger ikke farvel til dig, så vi ses. Jeg ringer senere, og savner dig allerede, søde.” mumlede han og aede mig på ryggen. ”Cody, jeg hader dig!” hviskede jeg grædefærdigt og snøftede kort. ”Jeg elsker også dig, Anna!” han gik ind i taxaen, og med et smæld lukkede døren i. De kørte nu. Væk fra mig, til jeg ville se dem igen. Om noget tid. De har jo travlt de mennesker. ”Så shawty, så er det bare dig og mig.” Justin kyssede min hals og holdte stramt om mig. Jeg smilte og kyssede ham blidt på munden. Hans hænder fandt mine kinder og tørrede dem for tårer.

 

 

 

Hallo folkens <3

Så er jeg klar igen efter en meget hektisk uge. Nyder I ferien, som er ved at være ved vejs ende? I hope so!

I må meget gerne skrive, hvad I synes om denne movella, like eller favorit! Det ville gøre min glad:D -Men selvfølgelig ikke, hvis I ikke mener den fortjener det!

I hvert fald så take care and eat your vitamins! Vi kan ikke have I bliver syge i denne tid<3

-Xx Iddi!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...