30 days {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 16 nov. 2013
  • Status: Færdig
Anna er en heldig pige, som får fornøjelsen af at tilbringe 30 dage med Justin. Justin har overraskelser i ærmet. Hvad mon kommer der til at ske? Vil Anna have det samme syn på Justin som før? Og hvad med de andre, som får og har indflydelse i hendes liv?

82Likes
109Kommentarer
9578Visninger
AA

27. Day 27

”Undskyld, undskyld Justin, undskyld. Vil du ikke nok bare please være okay?” uafbrudt havde Chris gået frem og tilbage på Justins stue hele natten. ”Chris nu sætter du dig kraftedeme ned og holder kæft! Justin er okay igen når, han vågner. Han har slået hovedet, ja, men det er ikke så slemt igen… Det kunne have været værre. Gider du tænke på de pårørende på de andre stuer, som måske er ved at miste deres kære for alvor? TAK!” skældte jeg og satte mig grædefærdig ned på min plads ved siden af Justins seng. Her havde jeg siddet vågen hele natten. Utroligt nok, havde jeg ikke grædt endnu. Det er nok chokket, som har gjort det. Da vi alle sammen i går var ankommet lidt efter ambulancen, havde vi fået af vide, at der ikke var sket det store, som kunne være sket. Han kunne være lam, men han havde ”kun” fået en slem hjernerystelse, da han slog hovedet på bunden så han var besvimet. Udover det, havde han fået hul i hovedet, flækket et øjenbryn og slået nakken. De havde givet ham noget medicin mod smerterne, som er så kraftigt at han har sovet siden. Han skulle blive her i dag også til observation. ”Anna, hvorfor ligger du dig ikke til at sove lidt? Jeg garanterer dig for, at ingen går eller ikke vækker dig, hvis Justin vågner imens.” Liam satte sig på hug foran mig. ”Jeg er ikke træt.” mumlede jeg, og pokker tage det gab, som sneg sig ud. ”Jo du er!” fastslog han og hev mig op af stolen for at placere sig selv der, og hive mig ned på hans skød.  Stille og roligt vuggede han nynnende mig i søvn. ”Jeg var så bange,” mumlede jeg mod hans bryst og knugede mig trygt ind til ham. Liam er vidst det, man kalder guld værd…

***

Mandlige grin fyldte mine øregange, og fik mig vækket. ”Og så HAAHAH så jeg bare en kæmpe røv HAHHA og alt blev sort!” en dejlig familiær stemme fik mig til at smile. Han var glad, og VÅGNET? Jeg lå virkelig så godt i Liams arme, at jeg overvejede at sove videre, men jeg kunne simpelthen ikke. Hvorfor havde de ikke vækket mig?! ”Hvorfor har I ikke vækket mig?!” jeg kiggede anklagende rundt på det bundt drenge, som sad rundt om sengen. ”Shawty, jeg sagde, de skulle lade dig sove.” smilte Justin og rakte ud efter min hånd. Jeg tog den hastigt, og gav den et klem. ”Jeg var så bange!” jeg rejste mig op og kastede mig i armene på Justin. Han stønnede svagt, da jeg nok var lidt for vild, i mit kram. ”Jeg er okay, søde.” hviskede han og kyssede min kind. Tårerne begyndte langsomt at trille. ”Jeg elsker dig!” hulkede jeg ind i hans bryst. ”Ikke mere end jeg elsker dig, skat!” svarede han og løftede mit ansigt op til hans, og placerede sine læber på mine. ”Guys, kan I ikke gøre det der, når vi ikke er her?” brød Louis ind efter noget tid. Vi var måske gået lidt over stregen, men altså jeg havde ikke fået kys i næsten et døgn. ”Anna, vil du egentlig ikke flytte dig, for det gør ret så ondt, at du ligger på mig?” Justin kiggede undskyldende på mig, og hurtigt var jeg væk fra ham. ”Det skulle du have sagt, så havde jeg ikke lagt mig!” grinte jeg akavet. Alt energien kom tilbage. Justin har det godt, og alt er i skønneste orden. -Næsten.

Jeg var igen placeret på Liams skød med fødderne på Harrys. Det må se komisk ud. For 8 mennesker siddende rundt om en hospitalsseng, hvor den skadedes kæreste sidder i armene trygt ved en anden med fødderne på en tredje, mens hun holder i hånden med sin kæreste. Det er ikke hver dag, man ser det. Men det var nu hyggeligt!

Der var ikke andet for end at vente. Vente på at dagen ville gå på held, så vi kunne komme hjem. Hjem til vores dejlige hyggelige hus. Man kunne tydeligt mærke på Justin, at han også gerne bare ville hjem nu. Han var fit for fight igen. -Lige bortset fra den krave om nakken, men han skal nok overleve den en måned. En måned, hvor jeg ikke er hos ham længere. En evig lang måned uden ham og jeg, som sikkert bliver til årtier. Hvad skal der ske med os? Ses vi aldrig mere efter? Slår vi op? Hvad skal der ske?! Han glemmer mig nok, får en ny kæreste, bliver gift, får børn og strejfer mig ikke en tanke… Stop med at tænk sådan Anna! Selvfølgelig glemmer han mig ikke, altså vi er jo kærester for fuck sake. Jeg ved i hvert fald ikke, hvad jeg gør, hvis det sker!

***

”Hjem, kære hjem!” sukkene rundt omkring viste, at alle var glade for at være hjemme igen. ”Jeg er altså virkelig ked af det, Justin. Jeg er så forfærdelig et menneske.” undskyldte Chris igen for 100.000.000.000. gang, og jeg skulle virkelig beherske mig for at undlade at flippe igen. ”Christian, det er okay dude! Jeg overlever, og desuden så du mig jo ikke så drop det der, jeg var selv skyld i det… Jeg kunne jo bare have passet på!” smilte Justin og satte sig ind i sofaen. Jeg lagde mig ned med hovedet på hans skød og kiggede ind i hans brune øjne. ”Er det ikke bare en film i røven på blurayen også i seng?” foreslog Harry og løftede mine ben, så han kunne sætte sig ved siden af os. Alle stemte i et ja, og lidt efter havde Liam valgt toystory 3. Ingen havde magtet at diskutere med ham, så det blev altså bare den.

Jo længere ind i filmen vi kom, jo tungere blev mine øjenlåg. ”Du kan bare sove, love. Det er okay,” hviskede Justin og kyssede mig passioneret på munden. Jeg klemte hans hånd og lukkede øjnene i. ”Jeg elsker dig bette skid. Mere end du aner!” mumlede Biebs og aede min kind. ”Du elsker hende virkelig, hva?” Niall var afsenderen af det spørgsmål. ”Ja, hun er min verden.” jeg smilte stille og lod mig overgive til søvnen.

 

 

 

Bonjour pepole!

Så er der snart ikke flere dage tilbage af Annas måned. Wraaa! Det er sørgeligt….

Men det er snart weekend. Yaaaay! Noget alle holder af(:

Men tihvertifald så har I et nyt kapitel, og bare så I ved det… Så er I meget søde og rare alle sammen<3

Hæh… Hav en god weekend og pas godt på jer selv og jeres helbred!

Xx Iddi!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...