30 days {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 16 nov. 2013
  • Status: Færdig
Anna er en heldig pige, som får fornøjelsen af at tilbringe 30 dage med Justin. Justin har overraskelser i ærmet. Hvad mon kommer der til at ske? Vil Anna have det samme syn på Justin som før? Og hvad med de andre, som får og har indflydelse i hendes liv?

82Likes
109Kommentarer
9586Visninger
AA

21. Day 21

Mine tørre øjne kæmpede sig op, og solens stråler irriterede dem gevaldigt. Min nat havde været forfærdelig. Justin var flippet fuldstændig og ville ikke høre på hverken mig, Cody eller Chris. Han havde smadret et glas og brudt sammen. Ingen kunne få ham til at slappe af, og jeg selv var totalt ødelagt. Jeg var frustreret, bange, rasende og ked af det. Cody havde fået mig i seng, og jeg var brudt grædende sammen i hans arme.

Jeg lukkede øjnene i håb om, at jeg kunne sove noget mere. Men det håb kunne jeg godt skyde en lang pil efter. Mine tårer derimod begyndte at trille ned ad mine kinder. Hvordan kunne det her ske? Bare fordi jeg er 3 år yngre end Justin, betyder det ikke, at han er børnelokker, pædofil, eller hvad fuck ved jeg. Vi har ret til at være sammen, uden at folk skal kritisere. Jeg ved jo godt, at der altid vil være haters, men det her er gået over gevind. Jeg kunne forstå, hvis jeg var 12 og han 15. Men det er vi ikke, og der er par med 10 års mellemrum, så vores forhold er ikke anderledes, det er tværtimod normalt…

”Hey babygirl!” imens jeg græd mig selv i laser, kom Cody brasende ind. Jeg kiggede flovt hen mod døråbningen. ”Anna!” gispede han og kom over til mig. ”Du ligner en, der godt kunne bruge et bamsekram.” fortsatte han og åbnede armene. Jeg kravlede hen til ham, og han satte sig ned lænet op ad sengegavlen. Jeg puttede mig ind til ham og lod mig nyde den trygge følelse af nærvær. ”Du er den bedste bedsteven i hele verden!” fastslog jeg og tørrede mine øjne. ”Og du er den mest vidunderlige og dejligste bedsteven i hele verden babydoll!” Cody kyssede mig i panden og prikkede mig i siderne. ”STOP!” spruttede jeg og kiggede skarpt på ham. ”Fair nok… Hvad siger du til at gå ned og lave brunch til os?” Cody kiggede hyped på mig og slikkede sig om munden. ”Okay… Er de andre stået op?” jeg blev lidt trist ved tanken om Justin og senariet i går. ”Det kunne godt tænkes. Men kom nu bare jeg er sulten!” hastede han og trak i mig. Jeg sukkede og lod mig trække med.

***

Vi sad alle fire og spiste brunch. En mega akavet stilhed lå tungt over os. Ingen sagde noget. Alle undtaget Cody så smadret og trist ud. Dog havde han et sørgmodigt blik i øjnene. ”Hvad dato er det i dag?” jeg havde det som om, jeg havde glemt noget. Et kæmpe hul i min mave. Jeg var ikke rigtig sulten. Om det var fordi, chokket fra i går stadig lå i mig, ved jeg ikke. ”Det er tirsdag d. 21. hvorfor?” Chris kiggede spørgende på mig. En kæmpe klump i halsen dannede sig på nul komma fem. ”Mange tak for mad.” mumlede jeg og løb op på mit værelse. Jeg satte mig helt hen til panoramavinduet og studerede udsigten grundigt. Eller så grundigt det nu blev med tågede øjne på grund af tårerne, som strømmede ud.

”Hey, hvad så skat?” Justin hæse stemme afslørede, at det var ham. Man kunne høre, at hanhavde grædt i nat. ”Det er bare ti dage siden… du ved… Leah… døde…” jeg tørrede arrigt tårerne væk og kiggede på Justin. Hans arme viklede sig pænt og betryggende rundt om mig. ”Jeg er så ked af det, shawty! Jeg ved virkelig ikke, om jeg kan.” sukkede han og hans tårevædede øjne skinnede ikke af glæde, men sorg. Inden jeg kunne nå at svare, startede han med at synge en alt for velkendt sang. ”Can you hear the echo
Footsteps down the hall
Always such lonely
As they're walking away
The man in the mirror
Looks tired and worn
Another Deja Vu day
When your heart is torn

I'm in this melancholy mood
That never does me any good
It gets worse when I'm tired
It's a habit I've acquired
Every little part of me
Is missing you now
Every little part of you
No matter where you are I do
This body aches to be kissing you now
Every little part of you
Deep down to the heart of you
And in the middle of the night
You should hear my spirit cry
Ohh - I - I'm still missing
Every little part of you

Remember when you told me
How pain never lasts
We can win tomorrow
By facing the pasts
How can today then
All that remains
Each and every memory
Is a heartful of pain

I'm in this melancholy mood
That never does me any good
It gets worse when I'm tired
It's a habit I've acquired
Every little part of me
Is missing you now
Every little part of you
No matter where you are I do
This body aches to be kissing you now
Every little part of you
Deep down to the heart of you
And in the middle of the night
You should hear my spirit cry
Ohh - I - I'm still missing
Every little part of you

And when I feel the morning light
I reach for you to hold you tight
How I wish I could feel you once more
See the sun rise on your face
But deep down in my heart I know
That maybe I should let you go
But you are a hard habit to break

Every little part of me
Is missing you now
Every little part of you
No matter where you are I do
This body aches to be kissing you now
Every little part of you
Deep down to the heart of you
And in the middle of the night
You should hear my spirit cry
Ohh - I - I'm still missing
Every little part of you.” Justin rejste sig, kyssede min kind og gik grædende ud. Alt sortnede, og alle følelser ramte min krop. Selv et skrig banede sig vej. Jeg var ramt. Hårdt!

 

Hello beautiful people!

Had a good day at school?

Nå men her er lige lidt nyt til jer. Håber I kan lide det<3

-XX Iddi!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...