30 days {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 16 nov. 2013
  • Status: Færdig
Anna er en heldig pige, som får fornøjelsen af at tilbringe 30 dage med Justin. Justin har overraskelser i ærmet. Hvad mon kommer der til at ske? Vil Anna have det samme syn på Justin som før? Og hvad med de andre, som får og har indflydelse i hendes liv?

82Likes
109Kommentarer
9883Visninger
AA

12. Day 12

Mine øjne kunne ikke åbnes. Havde jeg grædt så meget? Svaret er ja. Selvfølgelig havde jeg det. Min bedsteveninde, min bedre halvdel og ikke mindst min mor, far og bror på samme tid er væk. Hvordan overlever jeg uden hende? Det spørgsmål må blive uvidende. Jeg tog mig sammen og slog mine øjne op. Drengene sov stadigvæk undtaget Justin og Louis. Hvor mon de var? Hurtigt fandt jeg et par slidte shorts og en gul top med teksten ”YELLOW IS NOT MY COLOR” og tog det på. Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet og kunne konstatere, at jeg så grusom ud. Jeg snuppede mine sorte solbriller og drog ud i verden… Eller noget.

Jeg kom ned i stuen, og hørte støj ude fra haven. Jeg traskede derud og lagde mig på en solseng. Der var overskyet og trak op til regn. Lige et vejr til mit humør. ”Godmorgen søde!” Justin satte sig på solsengen med mig og aede mig på låret. Han var våd. Ligesom Louis. ”Hvordan har du det?” spurgte han og satte sig på min anden side. ”Af lort!” svarede jeg og tog mine solbriller af for at demonstrere det. ”Ow, ja det kan jeg se!” fastslog Louis og så medfølende på mig. Jeg sendte et sarkastisk smil og tog solbrillerne på igen. ”I er helt våde! Hvad har I lavet?” jeg rykkede lidt på mig. ”Vi tog os en morgendukkert! Jeg vil komme til at savne denne pool. Og jer!” sagde Louis og trak mig ind i et kram. ”Lover du, at I ikke glemmer mig?” hviskede jeg, og mærkede mine øjne blive våde. ”Selvfølgelig glemmer vi dig ikke!” nærmest panisk krammede han mig hårdere. ”Jeg vil ikke miste alle mine bedstevenner!” mumlede jeg. ”Søde ikke græd!” befalede han. Jeg fnes lidt. ”Du er våd Lou… Vil du give slip?” jeg tørrede mine øjne og sendte ham et smil, da han gav slip. ”Vas happenin?” en vågen Zayn kom ud i haven til os. ”Hun vil ikke kramme!” mukkede Louis og pegede på mig. Jeg rystede på hovedet og rejste mig op. ”Fy!” skældte Zayn og gav mig et kram. Vi havde en sær måde at være venner på. Vi skulle kramme mindst en gang om dagen. Vi havde kysset, ja, men det betød intet. Vi er like veninder. Jeg har på fornemmelsen, at han er halv pige.

Jeg lå i min seng, og betragtede drengene pakke deres ting. Vi skulle snart til lufthavnen. Min mobil vibrerede ved min side. ”Ehm… Skal du ikke tage den?” spurgte Niall forundret. Jeg rystede blidt på hovedet. Jeg havde ikke lyst til at snakke med nogen. Jeg lukkede øjnene, idét min telefon begyndte at vibrere igen. ”Annas telefon det’ Niall.” jeg spærrede øjnene op ved hans stemme. ”Ja, du får hende lige!” han rakte mig min telefon og mimede ordet mor. Jeg tog i mod mobilen og mumlede et hej. ”Hvordan går det skat?” spurgte hun hurtigt. ”Okay.” sagde jeg og forholdte mig tavs. Enstavelsesord er lige mig. ”Der kommer til at gå lang tid, før der bliver holdt begravelse, for obduktionen tager længere tid end forventet, så du når at komme hjem!” nærmest hviskede hun. ”Mor, jeg savner hende!” et hulk forlod mine læber, og hurtigt var alle drengene ved min side. ”Jeg ved det skat, men du må få det bedste ud af din måned og tænke på hende, når du kommer hjem. Du går ned med flaget ellers…” rådede hun og sukkede. Jeg nikkede. ”Tak mor, jeg elsker dig!” sagde jeg og lagde på.

”Alle der skal med flyet til Heathrow Airport, London bedes gå til gate 14.” en stemme fra en højtaler gjorde os opmærkesomme på, at vi skulle sige farvel. Vi gik mod gaten, og da Justin og jeg ikke kunne komme længere, stoppede vi op. ”Jeg kommer til at savne dig Annamuller!” Zayn krammede mig varmt. ”I lige måde!” mumlede jeg og lod ham gå videre over til Justin. ”Lov mig, at du ringer, hvis du har brug for at lette hjertet.” sagde Liam faragtigt. Jeg nikkede og gav ham et bamsekram. Hans arme blev erstattet med Louis’. ”Søde lille Anna pas nu godt på dig selv!” forlangte han. ”Lige over louuuuu,” halvhvinede jeg. Harry løftede mig op i hans arme og snurrede mig rundt. Da jeg havde fast grund under fødderne, løb jeg i armene på Niall.

***

”Skal vi bestille en pizza?” Justin kiggede over på mig. Vi lå lige nu ude i poolen på luftmadrasser. ”Yup!” råbte jeg og sjaskede videre. ”Hvad skal der være på?” spurgte han og sprøjtede vand på mig. Jeg rynkede brynene. ”Ruccola og parmaskinke!” hvinede jeg. Justin ringede og bestilte pizzaerne. Vi blev enige om at spise på græsset. Da pizzaerne kom, hentede jeg dem og gav pizzamanden penge. ”Maaad!” skreg jeg og gik ud på græsset. ”Her dufter!” Justin kom gående med en halvanden liter sprite og to glas. Vi spiste i ro og mag. Mit smil falmede, da jeg kom i tanke om Leah. Vi havde spist denne slags pizza, sidst vi sås. En klump hobede sig op i halsen, og jeg var mæt. ”Er du okay bette?” Justin kiggede bekymret på mig. Dér gik det op for mig, at jeg græd. Jeg var forpint. Alt var rodet. ”Opsi dasse basse.” mumlede Justin og løftede mig op i favnen. Han bar mig ind i sofaen. ”Kunne en film med slik og mig være noget?” spurgte han barnligt og smilte. Jeg nikkede og tørrede mine øjne. Han ryddede pizzabakkerne op og fandt slik og film. Han satte Taken på og lagde sig bag mig i sofaen, så jeg lå mellem hans ben. ”Undskyld mumlede jeg og tørrede endnu en gang mine efterhånden røde øjne. ”Du skal ikke undskylde, du skal have lov til at være ked af det! Det er forståeligt.” forklarede han og kærtegnede blidt min kind.  

JANNAAAAAA! Meget ringe kapitel. Der kommer snart mere, og dét bliver godt! Tro mig.

xx Iddi

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...