30 days {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 16 nov. 2013
  • Status: Færdig
Anna er en heldig pige, som får fornøjelsen af at tilbringe 30 dage med Justin. Justin har overraskelser i ærmet. Hvad mon kommer der til at ske? Vil Anna have det samme syn på Justin som før? Og hvad med de andre, som får og har indflydelse i hendes liv?

82Likes
109Kommentarer
9674Visninger
AA

11. Day 11

”Girl vi skal slå røven i sædet, girl!” Louis legede pige og ville bruge mig som rekvisit. Jeg havde fået lov til at sminke ham i dag. Dog med den ulempe at han skulle sminke mig. Hele dagen havde han snakket som en pige. Eller det troede han. ”Så vil du starte mussi?” spurgte han i en skinger tone. Vi var gået op på værelset, da drengene var flade af grin konstant. Jeg fnes lidt og nikkede. Hurtigt havde jeg grebet min makeup pung og fundet en foundation. Han fik lagt en pæn makeup bestående af foundation, puder, rouge, eyeliner, glimmerøjenskygge, mascara og lipgloss. Han skulle have den store tur, nu når han var så vild med at være pige. Vi havde skiftet plads, og det var nu min tur. ”Hvad bruger man den her til?” spurgte han forundret med min øjenvippebukker i hånden. ”Man bukker øjenvipperne med den.” forklarede jeg smilende. Det var nu hyggeligt. Louis min bedsteveninde af alle dem i dette hus.

Louis har helt klart være pige i tidligere liv! Han lagde en flot makeup. Dog kiksede eyelineren, men det siger vi ikke til nogen. Han har for dårlig tålmodighed til at lægge eyeliner, så den endte helt under øjet… Jeg havde fundet noget af mit tøj, som han glædeligt tog på. Vi skulle jo kører det helt ud. For sjov var jeg hoppet i hans outfit. Det duftede dejligt af Louis. Jeg fik trukket hans bukser på. Påpasselig tog jeg T-shirten, han havde haft på, på. Vi var nu klar til at gå ned til de andre i hinandens tøj.

”Hey drenge, hils på min veninde Louise!” fnes jeg, da vi kom ned i stuen. De knækkede sammen af grin på stribe. ”Hey boys.” Louis’ skingre stemme lød i stuen. ”Vas happenin’?” Zayn kom ind ude fra køkkenet og sendte et smil i min retning. Jeg sendte glædeligt et tilbage. ”Vil I med ned til havet?” spurgte jeg og kiggede rundt på dem alle. ”Ja!” skreg Harry glad og gik ud i entreen efter et par sko. Lidt efter stod alle i entreen med sko på. ”Leggo!” råbte og befalede Justin. Hurtigt havde vi sat kursen mod vandet.

”DONT!” skreg jeg og flygtede fra drengene. De havde selvfølgelig fundet det meget kedeligt at gå stille og roligt og snakke. Louis og jeg havde snakket rigeligt om pigeting.  Han var nu en god erstatning for min bedsteveninde Leah. Gud hvor jeg savnede den tøs. Jeg må huske at takke hende for at melde mig til det her. Ellers havde jeg aldrig oplevet alt det her, og havde ikke skabt de venskaber jeg har fået. Hvordan skal jeg give hende tilbage? Hun fortjener noget unikt og specielt selvom det umuligt er nok!  Jeg var åbenbart stilnet i fart, for inden jeg kunne nå at komme ud fra min tænkeboble lå jeg i armene på Justin og Niall. En gyngende fornemmelse kunne mærkes, og hurtigt havde jeg lugtet lunten. ”MIN MOBIL, MIN MOBIL, MIN MOBIL LIGGER I LOMMEN. I MÅ IKKE DRÆBE DEN! FÅ DEN VÆK INDEN…” galede jeg og vred mig, så mine led var ved at brække. Ej okay, overdrivelse. Men overdrivelse fremmer forståelse, som I nok ved. Zayn kom slentrende i slowmotion over mod mig og min lomme. ”Nu får du din røv herover og fjerner min mobil, inden det går galt din snegl!” vrissede jeg panisk. Drengene fnes bare af mig. ”Chillax girl!” mumlede Zayn og stak hånden i lommen på mig. Hurtigt fik han fisket min mobil op ad lommen, og inden længe mærkede jeg en kold brusende væske over alt. Vand. Jeg sprang nærmest op ad vandet og lavede en ny bombe over mod drengene. Taberungerne hånede mig bare, så der var gengæld.

Zayn og Liam blev på land, mens vi andre startede vores egen lille vandkamp. Jeg havde placeret mig på ryggen af Justin og brugte ham som beskytter. ”Justin til højre, og så løber du!” guidede jeg hviskende i hans øre. Han gjorde, som jeg sagde, og sammen sprøjtede vi de andre til. En kæmpe brydekamp blev startet.

”Ehm Anna? Din mor er i røret.” Zayn stod og viftede med min mobil i hånden. Jeg sendte et smil i hans retning og tog mobilen op til øret. Langsomt gik jeg op og satte mig på tæppet. Drengene stod og snakkede lavmælt ved vandet og sendte mig nogle medlidende øjne. Hvorfor? ”Hej mor!” sagde jeg glad og tørrede noget vand væk fra mit ansigt. ”H-hej skat.” mumlede hun grødet. Hårene rejste sig på kroppen og uroligt spurgte jeg: ”Mor, hvad sker der?!” der var helt stille i den anden ende. Et enkelt snøft lød. ”De-det Leah, hun blev sk-skudt og er nu… død.” hikstede hun. Det løb mig koldt ned ad ryggen. ”Hvad?! Nej mor hvad er det for noget at sige?” råbte jeg og kunne smage de saltetårer i mundvigen. ”Anna, tag det roligt, lad ikke det her slå dig ud.” hviskede hun. Tårerne blev flere og flere. ”Gu fanden vil jeg ej!-” skreg jeg og så drengene komme løbende op til mig. ”-Min bedste veninde er for helvede død.” fortsatte jeg hviskende. Jeg mærkede Justins arme om mig og Zayns læber på mig kind. Hurtigt tog han min mobil og begyndte at snakke med min mor. Jeg var i chok. Pludselig gik jeg i kramper. Jeg rystede, og min krop var i hak. ”Anna! Shhh, det skal nok gå. Anna stop med det der!” Panikken spredte sig i Justin og stresset prøvede han at tale mig til ro. Hulkende fik jeg stillet mig op, og løb usikkert mod havet. Jeg nåede 2 meter, inden jeg faldt så lang jeg var. Hurtigt mærkede jeg Zayns arme løfte mig op. Roligt blev jeg vugget, som var jeg en baby. Jeg lukkede mine sviende øjne i og hulkede mere og mere.

Jeg var endt i Liams arme. Jeg hulkede ikke mere, nu var det kun tårer, der trillede. Liam havde en eller anden rolig effekt på mig. Jeg følte mig tom, og mit hjerte gjorde ondt. Jeg havde den slemmeste smerte i hjertet. Tænk på at banke din lille tå ind i et bordben og gang smerten med 100, så ved du hvordan jeg har det. Alle minderne blev vendt i mit hoved. Under hver en lille hjerne del i kraniet, blev minderne vendt. Én ting blev dog ved med at dukke op. Vores sang. Leahs og min sang. Stille og roligt begyndte jeg at synge vores sang, i takten til Liams vuggende arme: ”Can you hear the echo

Footsteps down the hall

Always such lonely

As they're walking away

The man in the mirror

Looks tired and worn

Another Deja Vu day

When your heart is torn

 

Chorus:

I'm in this melancholy mood

That never does me any good

It gets worse when I'm tired

It's a habit I've acquired

Every little part of me

Is missing you now

Every little part of you

No matter where you are I do

This body aches to be kissing you now

Every little part of you

Deep down to the heart of you

And in the middle of the night

You should hear my spirit cry

Ohh - I - I'm still missing

Every little part of you

 

Remember when you told me

How pain never lasts

We can win tomorrow

By facing the pasts

How can today then

All that remains

Each and every memory

Is a heartful of pain

 

Chorus

I'm in this melancholy mood

That never does me any good

It gets worse when I'm tired

It's a habit I've acquired

Every little part of me

Is missing you now

Every little part of you

No matter where you are I do

This body aches to be kissing you now

Every little part of you

Deep down to the heart of you

And in the middle of the night

You should hear my spirit cry

Ohh - I - I'm still missing

Every little part of you

 

And when I feel the morning light

I reach for you to hold you tight

How I wish I could feel you once more

See the sun rise on your face

But deep down in my heart I know

That maybe I should let you go

But you are a hard habit to break

 

Every little part of me

Is missing you now

Every little part of you

No matter where you are I do

This body aches to be kissing you now

Every little part of you

Deep down to the heart of you

And in the middle of the night

You should hear my spirit cry

Ohh - I - I'm still missing

Every little part of you.” Efter det faldt jeg stille ind I en drømmeløs søvn, med tårerne trillende ned ad kinderne.  

 

Hej søde mennesker<3

Jeg har lige et punkt, jeg vil vende med jer. Jeg har nogle forskellige ideer til denne movella, og jeg vil derfor gerne have jeres hjælp. Hvem synes I skal "danne par"? Synes I, at der skal blive Janna, Zanna eller Candy? Jeg har ideer til alle tre, så det er op til jer. Jeg vil bliver rigtig glad, hvis I vil komme med jeres mening. Så tæller jeg stemmerne sammen, og afgørelsen vil blive vist i næste kapitel. Jeg håber, I vil bruge to minutter på at skrive en kommentar med jeres valg. Det er jo kun for at gøre denne movella bedre og efter jeres smag! -På forhånd tak:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...