Socialfobi

Hey pepz! Nok ikke mange ved det her, faktisk er der nok kun tre personer her inde der ved det, men jeg lider af en sindslidelse der hedder: Socialfobi, eller Socialangst. Da jeg har lagt mærke til at ikke mange ved hvad det faktisk ER, bestemte jeg mig for, at jeg ville forklare lidt om denne fobi. Og jeg er ikke helt sikker på hvor jeg skal ligge denne, så vi propper den bare ind i Blandet xD

6Likes
4Kommentarer
523Visninger
AA

3. De ti steps?

Der er, efter min mening, ti forskellige grader af angst (Og depression. Nogle gange kan det være svært at se forskellen, især da en med angst, for det meste for depression.) Så, for at gøre starte på den laaaange forklaring, vil jeg her vise De Ti Trin! (Til jeres info ligger jeg, desværre, omkring 7 og 8, og da min krop har svært ved at indtage medicin ((Jeg skal tage fire, fem forskellige slags smertestillende, og det virker kun i ca. 10 min.)) bliver det hele tiden værre). Desuden er dette hvis man ikke er under medicinsk behandling.

 

Trin 1.

Når man er så heldig at være på trin 1, så er det en let fobi. De fleste har en Trin 1. Af hvad jeg ved, er der ikke mange der er glade for at sidde i et lokale, med 50 mennesker, i fem timer. Uanset hvad, man kan holde det ud, men er altid lykkelig for at komme ud igen. Ligesom når du sidder i et klasselokale. Efter sidste time, kan du ikke vente med at komme udenfor, og være sammen med en bestemt gruppe mennesker, eller være for dig selv.

 

Trin 2.

Igen, en let fobi. Men til forskel fra Trin 1, bliver det stille svære at være i et lokale. Mest af alt er dette ligesom Trin 1, bare en smule værre.

 

Trin 3.

Her kan man ikke holde ud at være lukket inde, som fx et klasselokale. Denne 'elev' er for det meste den larmende, legesyge, der ikke kan sidde stille, og bare vil udenfor. Og for det meste tager de direkte hjem, for at snakke med folk over computer/mobil.

 

Trin 4.

Og det er så NU man burde begynde sin medicinske behandling. Bare tanken om at være sammen med folk, kan give en direkte koldsved. Selvfølgelig kan man mande sig op, og deltage i skolen, men ikke ligefrem med ens gode vilje. Det er ikke umuligt at færdes blandt mennesker, og gør det også uden at sige fra. Til gengæld går der ikke længe inden man bare vil hjem igen.

 

Trin 5.

Svedeturer. Skræk. Bare tanken om et lokale med ti mennesker, kan gøre en tør i munden, og få en lyst til at gemme sig under dynen. Men uanset hvad, skal man jo i skole, ikke sandt? Det er mere af pligt end lyst, man tager af sted hver morgen. Til gengæld bliver sygedagene fordoblet af hvad de var før, og flere gange bliver man nød til at tage hjem før tid.

 

Trin 6.

Ens liv begynder at være på værelset. Man sniger sig kun lige ud for at spise, for at gå tilbage igen. Skole er knap nok halvdelen af tiden, resten af tiden er energien til at skulle kæmpe med for mange mennesker, i et alt for lille lokale, simpelthen væk. Forældre ser knap nok en. Man kan mødes med venner et par få gange om ugen, men for det meste ikke på dit værelse.

 

Trin 7.

Skole er måske en gang om måneden. Hvis du er heldig. Resten af tiden er på dit værelse, spise sammen med familien, og så tilbage under dynen. Selvom man ikke laver noget, er energien lav, og man sover utrolig meget. (Jeg er fx. ca. vågen i mindre end fem timer om dagen. Resten af tiden sover jeg.) Man er aldrig i byen, med mindre det er så sendt om aftenen, du ved INGEN andre er ude.

 

Trin 8.

Her kan man få et angstanfald, bare ved at være sammen med mere end en person. At tvinge sig op at spise med familien er kun nogle gange, og kun i meget kort tid (Jeg kan gå uger uden overhovedet at spise, da mine plejeforældre ikke vil lade mig spise alene. Og jeg er direkte for bange for at være sammen med dem). Ens krop ryster bare du snakker i telefon med folk, selv nogle mennesker kan du ikke få dig selv til at svare over SMS.

 

Trin 9.

Her nægter du at snakke med folk. Man ignorere folk, og ens liv foregår under dynen, langt væk fra alt der trækker vejret. Selv det at vide folk går rundt i samme hus som en, kan give en et angstanfald (Er sket for mig ca. fem gange.). Tanken om at begå selvmord, lyder mere og mere tiltalende.

 

Trin 10.

Alt kan virke skræmmende. En bil der kommer kørerne forbi. Lyden af folk der går udenfor. (Jeg har hørt om folk der blev alvorligt syge, men ikke ringede til lægen, simpelthen fordi de var for bange). Mange begår selvmord ved dette trin.

 

 

Husk på dette er mine trin. Min synsvinkel. Ikke alle andres. Lad være med at sammenligne, med hvad pokker i ellers finder. Folk er forskellige. Selv os 'sindssyge'.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...