My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
32886Visninger
AA

24. Skyldfølelsens mægtige afgrund!

Justin's synsvinkel:

Den dårlige samvittighed tog stadigt hårdt på mig og jeg vidste at både min mor, Scooter og alle de andre kunne mærke det på mig, for min koncentration på scenen var lig nul. Tænk at sådan noget som et kærestebrud, skulle distrahere min tankegang så meget. Det havde været utroligt hårdt de sidste 10 timer. Havde været en hård afsked med Jamila til morgen, da hun besluttede at smutte hjem til sine forældre igen i Buffalo. Det eneste gode ved det hele var, at hun gud ske lov ikke havde langt hjem fra New York af. Det var så osse det eneste som jeg fandt godt ved hele situationen. Jeg havde spurgte hende om hun ikke nok ville overveje venskabet med mig, men hun vidste intet på nuværende tidspunkt. Jeg bebrejdede hende da heller ikke. Hun havde brug for tid til at tænke over tingene. Der havde været en grund til hvorfor jeg ikke havde svaret Alli i aftes. Jeg var bundulykkelig og havde det rent ud sagt ad helvede til pga min utilgivelige opførelse over for Jamila. Hun havde bestemt ikke fortjent den behandling af mig. At jeg helt bevidst havde valgt ikke at skrive til Alli her i formiddags, var simpelhen fordi jeg følte så meget lede over mig selv og jeg magtede ikke at skulle forklare det ene og det andet over sms. Sådan èn type var jeg bare ikke. Ville ringe til Alli senere og forklare hende det hele. Det havde bestemt ikke været min mening at virke så ligeglad over for hende, at hun pludselig havde skrevet en grædesmilie til mig. Jeg magtede bare ikke for meget på èn gang. Jeg fik det bare værre, da sådan en grædesmilie kom fra Alli, at jeg hellere måtte skynde mig at redde den ved at fortælle hende, at hun altså ikke måtte græde. Bare dèr fik det min film til at knække endnu engang. Jeg havde ufatteligt mange følelser for Alli, men på grund af min tarvelige opførsel over for Jamila, gjorde at jeg fik så dårlig samvittighed over bare at sms'e med Alli, trods at det var Alli jeg elskede virkelig højt. Jeg følte mig fanget som en lus mellem to negle. Jeg burde turde føle mere for Alli, nu hvor jeg og Jamila ikke var sammen mere, men jeg fandt det ret svært at give los for det. Måske jeg blot havde brug for lidt tid til at komme ovenpå bruddet? Hèr var det hele idèelt, at jeg ikke var hjemme i Stratford, så jeg trods alt havde tid til at holde det hele lidt på afstand. Mine tanker blev afbrudt. Jeg følte mig seriøst som en zombie lige nu, forstået på den måde, at jeg gjorde bare hvad der blev sagt, men alt det jeg udførte på scenen foregik som om jeg var en zombie eller i trance. Jeg var bestemt ikke helt i virkeligheden på grund af alle de tanker der svirrede i hovedet på mig. "Justin altså! Tag nu og vågn lidt op ikk'? Du har altså en koncert, der skal sidde lige i skabet til aften!", råbte Scooter nede for enden af scenen. Jeg nikkede bestemt. Mine dansere stilte sig i paratposition igen bag ved mig og i siderne af mig og musikken begyndte igen.

"My friends say I'm a fool to think that you're the one for me

I guess I'm just a sucker for love

'Cause honestly the truth is that you know I'm never leavin'

'Cause you're my angel sent from above
 

Baby, you can do no wrong

My money is yours, give you a little more because I love ya, love ya

With me, girl, is where you belong

Just stay right here, I promise my dear I'll put nothin' above ya, 'bove ya
 

Love me, love me, say that you love me

Fool me, fool me, oh how you do me

Kiss me, kiss me, say that you miss me

Tell me what I wanna hear, tell me you love me
 

Love me, love me, say that you love me

Fool me, fool me, oh how you do me

Kiss me, kiss me, say that you miss me

Tell me what I wanna hear, tell me you love me.."

..... Langt om længe nåede jeg alle sangene og dansene igennem, som jeg skulle optræde med i aften, men der havde osse været mange stop og flere gange, hvor vi havde måttet øve det om og om igen. Tror mine dansere var vel noget trætte allerede nu, men de tilgav mig trods alt, da de godt var klar over hvad jeg gik og kæmpede med i øjeblikket. Havde sagen været en anden, at jeg måske havde gjort det af bar' dovenskab, så kunne jeg sagtens tro, at de havde været godt trætte af mig. Men sådan forholdte det sig dog ikke. Jeg satte mig på scenekanten og drak voldsomt af min kildevand. Jeg følte mig allerede helt drænet for energi efter kærestebruddet, hvor det havde medført, at jeg ikke havde sovet ordenligt i nat og nu efter den kæmpe omgang med indøvning af hele repetoiret til aften. Jeg følte mig godt flad. Min mor sad på èn af de foreste stole og hun så ikke vildt glad ud. Hun kunne helt sikkert mærke mine frustrationer. Scooter kom hen til mig og stilte sig foran mig så han måtte kigge op for at fange mit blik. "Justin, hør hèr...", startede han stille ud. "Du må altså forstå, at du har et show i aften, der bare skal sidde i skabet.. Du må ikke lade dine private anliggender overlakke din kariere og koncentration.. Du bliver nød til, at tage dig sammen uansèt hvad! Jeg ved godt det ikke er nemt, især ikke ovenpå sådan en omgang du gennemgår lige nu, men du VED, at når du står hèr på scenen, så bliver du nød til at give dig selv 110% og så må du gemme dine private problemer ad vejen, så det ikke går ud over din karriere! Forstår du hvad jeg mener?", spurgte Scooter mig. han var ikke vred eller noget. Han opfordrede mig blot til at tage mig sammen. Jeg nikkede med et stort suk og jeg kunne mærke gråden overmande mig igen. "Jeg har forstået det Scooter.. Undskyld!", svarede jeg stille og hulkede mens jeg bukkede forover og gemte mit ansigt i mine hænder. Min mor kom hen til os. Ikke at jeg så hende komme hen eftersom jeg sad med mine hænder for mine øjne. Jeg kunne bare høre hende, da hun pludselig snakkede med Scooter. "Jeg tror Justin trænger til hvile. Er det i orden jeg tager ham med tilbage til hotellet Scooter? Jeg skal nok sørge for han bliver klar til aften!", sagde min mor bestemt til Scooter. "Ja helt i orden Pattie... Blot lov mig, han bliver 110% klar, så sørger jeg for resten er klart og på plads her med sceneopstillingen og danserne.", svarede Scooter. Jeg følte bare gråden tiltog mere og mere. Sygt jeg havde det skidt med det hele. "Ja Scooter... Jeg skal nok sørge for han bliver klar til i aften!", svarede hun igen. "Kom skat.. Så tager vi tilbage til hotellet!", tilføjede min mor medfølende til mig. Jeg snøftede videre og hun greb fat om mig, så jeg sprang ned fra scenen. Min mor holdte sin arm om min ryg og vi gik sammen ud til bilen. Det værste ved at jeg græd så meget lige nu, var at jeg ikke følte jeg kunne give noget opmærksomhed til de fans, der kom løbende imod mig og min mor. Jeg hoppede grædende ind i bilen og jeg hørte lige min mor forklare mine fans, at jeg ikke lige kunne magte noget lige nu. Tænk sig, hvad der faktisk lettede mit humør en anelse, havde jeg aldrig troet ville ske. "Justin.. Vi elsker dig så højt.. Vi kan ikke lide at se dig være så ked af det nu.. God bedring Justin.. Vi glæder os til i aften!", sagde den lille klynge fans ved vores bil. Jeg følte et øjebliks glæde, så jeg løftede hurtigt mit hoved og råbte hurtigt tilbage til dem, inden min mor lukkede døren efter sig. "Jeg elsker osse Jer! I er alle mine piger!", råbte jeg glad tilbage mens tårene stadigt løb ned ad mine kinder. Tænk sig, at det var mine fans der lettede mit humør. Jeg kunne høre og se mine fans gå amok af glædesskrig og de råbte hele tiden, "Vi elsker dig Justin!" Min mor smilte til mig, da vi kørte væk fra arenaen. Hun nikkede til mig. "Godt Justin! Du må få dig nogle timer på øjet!", sagde hun stille og jeg lagde mig ned i skøddet på min mor. Selv om jeg var en stor dreng på knap 16 år, så var hun altså min mor, som jeg havde det godt med at finde trøst ved. Hun smilte ned til mig. "Det skal nok gå godt min dreng!", tilføjede hun og tørrede nogle tårer væk fra min kind. Jeg nikkede og lukkede øjnene lidt mens vi kørte den lille tur frem til hotellet. "Min mor, min støtte!", tænkte jeg trygt!.......
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...