My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
33138Visninger
AA

18. Skal.. Skal ikke?

Justin's synsvinkel:

Var dejligt at vi endeligt var kommet til et hotel i New York, hvor den første koncert skulle afholdes. Der havde været en noget trykket stemning i bussen pga Jamila. Eller skulle jeg sige pga os? Jeg var jo ikke bedre end hende. Det var trods alt mig, der gik og holdte på en hemmelighed jeg ikke kunne røbe over for hende. Jeg vidste udemærket selv, at jeg var langtfra fair over for hende, men jeg syntes bare ikke jeg kunne få mig selv til at sige det til hende. Det var umiddelbart sværere end man gik og troede. Jeg sukkede dybt og lagde mig ned i sengen og kiggede op i loftet i det rene ingenting. Lå bare og spekulerede som en gal på hvornår og hvordan jeg skulle få det hele sagt. Det var ikke nemt. Især ikke når 87% af mine tanker kredsede om Alli. Jeg savnede hende allerede som en gal. Savnede hendes smil og grin, hendes selskab, hvor vi bare kunne snakke om alt og allermest savnede jeg hendes duft og hendes bløde læber. Var hårdt at erkende over for mig selv, at jeg var knald hamrende forelsket ligenu, men bare ikke i pigen der var med på min tour. Det virkede så forkert det hele. Til trods for alt det kaos der var skabt i øjeblikket, så tøvede jeg ikke et sekund med at gribe efter min mobiltelefon jeg havde i min bukselomme. Jeg gik ind i beskeder og ville skrive til Alli. "Savner dig! :( - Justin." Vidste ikke rigtigt om jeg turde sige mere til hende. Tænk hvis jeg skrev noget forkert, til trods for jeg godt var klar over hun nok osse havde varme følelser for mig. Blev forstyrret midt i mine tanker af min mor. (dukduk) bankede hun på døren, til trods for døren var åben og at jeg havde set hende. Tror bare hun gjorde det af ren vane. "Hvad vil du mor?", spurgte jeg stille og overvejede ikke det mindste at rejse mig op fra sengen. Jeg gad virkelig ikke rejse mig lige nu. Min mor kom hen og satte sig ved siden ad mig. Hun valgte dog at sætte sig med ryggen op af hovedgærdet og smed sine sorte støvler på gulvet for derefter at smække sine ben op i min seng. Hun kiggede med en småbedrøvet mine ned på mig. "Hvad er der galt med dig og Jamila?", spurgte hun forsigtigt. Jeg mærkede mine mobil brummede i lommen og jeg var ikke sen til at kigge på displayet. En masse varme bredte sig i min krop, da jeg så at det var Alli der var afsenderen. Jeg valgte at lade være med at læse beskeden med det samme, eftersom min mor snakkede til mig. Jeg sukkede let og kiggede op i loftet. "Jeg er forvirret for tiden mor.. Det er dèt der er galt med mig! Jamila er sur på mig og jeg har bare så svært ved at få det sagt til hende!", svarede jeg med endnu et suk. Jeg mærkede min mor's hånd i mit hår. Ja selv om jeg knap var 16 år, så nød jeg stadigt når min mor nussede mit hår, når noget gik mig på og gjorde mig nedtrykt. "Hvad er det der forvirrer dig Justin?", spurgte hun forsigtigt igen. Jeg sukkede dybt. Jeg vidste ikke rigtigt om jeg skulle røbe bare noget af det for min mor. Jeg valgte derfor at fordreje sandheden lidt. "Jeg er ikke helt sikker på om jeg rigtigt elsker Jamila, som jeg burde.", svarede jeg med endnu et suk. Se det var jo delvist rigtigt nok. Min mor smilte svagt. "Justin, du er jo osse kun 15 år, der er ingen der siger, du SKAL have et seriøst forhold allerede nu! Du har jo hele livet foran dig!", svarede min mor med et lidt større smil end før. Jeg rynkede lettere på næsen. "Mor jeg bliver altså 16 om ca 14 dage!", svarede jeg med et lille akavet grin. Hun smilte. "Ja Justin, det ved jeg godt. Jeg nyder bare stadigt at du er 15 år... Det må jeg vel godt?", grinte min mor. "Tja, det må du vel?", svarede jeg lettere ligegyldigt, med et skævt smil. "Med hensyn til Jamila? Så synes jeg altså, at du må gøre op med dig selv om du kan være det bekendt at fortsætte Jeres kæresterier, når du nu går og tror at du ikke elsker hende på den måde du burde! Måske, du bare ikke er parat til at have en kæreste Justin? Du burde måske bare fokusere på din kariere i stedet?", sagde min mor bestemt. Jeg sukkede. "Mon ikke Jamila vil blive såret mor?", spurgte jeg lettere frustreret og stadigt forvirret over om hvad mit næste træk skulle være. "Justin, det ville være det mest fair at gøre for Jamila's skyld. Hun elsker dig ved jeg, men hvis du ikke har det på samme måde som hun har det med dig, så kan du vel sagtens se at du med tiden vil såre hende mere dag for dag der går! Jeg er sikker på at hun med tiden vil forstå dig.. Måske ikke lige med det samme, men med tiden nok!", svarede min mor. Jeg smilte til hende. "Ih mor, du er osse så klog!", svarede jeg med et lille lettet grin. Min mor bukkede sig ned og kyssede mig på panden. "Jeg er jo osse den voksne hèr!", grinte hun og rejste sig igen. Hun lod være med at tage støvlerne på igen og valgte at rende på strømpefødder i stedet. "Jeg lader dig være lidt alene Justin! Så må du tænke lidt over hvordan du skal snakke om det med Jamila, ikk?", sagde min mor med et lille smil. Jeg nikkede og hun gik igen. Jeg ånede beskeden fra Alli. "Savner osse dig Justin... Mere end du aner! :'( - Alli." Mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere og jeg tror jeg læste beskeden om og om igen op til 5-6 gange inden jeg valgte at svare igen. "Savner din mund! :) - Justin." Det var om noget en ret vovet besked at sende, men jeg gjorde det. Der gik heller ikke andet end et par minutter, så svarede hun. "Jeg fik det lige varmt! :p - Alli." Jeg grinte og vovede mig på dybere vand. "Savner du ikke min mund? ;) - Justin." og sendte den afsted.........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...