My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
33144Visninger
AA

36. On highway 95

Justin's synsvinkel:

"Justin..... Justin...", hørte jeg en stemme sige i det fjerne, mens der blev rusket let i mig. Jeg løftede træt tæppet væk fra mit hoved og jeg så nu min mor foroverbøjet ved min køje. Hun smilte. "Du skal til at vågne skat, vi nærmer os Philadelphia!", sagde min mor med et stort smil. Jeg strakte mig og gabte højt. "Hvor længe har jeg sovet mor?", spurgte jeg stadigt ør i hovedet over køreturen. Ja, selv om jeg havde været helt væk, så snurrede det altid i mit hoved, når jeg sov mens jeg var ude og køre. En mindre fed ting. "Du har sovet knap tre timer skat!", svarede min mor med et lille grin og gik fremad i bussen. Jeg kunne høre flere sad rundt omkring i bussen snakke og grine for fulde gardiner. Hørte lige Usher grine over et eller andet. Ja, så sov han heller ikke mere. Jeg satte mig småtræt op og jeg følte bare, jeg kunne blive ved med at gabe mine kæber af led. Jeg vippede tæppet væk og rejste mig fra køjen og strakte mig endnu engang, mens jeg stod op. "Kan vi ikke lige åbne et vindue?", råbte jeg til èn af mine dansere, der sad nærmest et vindue i bussen. Syntes jeg havde det vildt varmt. Måtte bestemt have været efter søvnen. Okay, jeg havde jo osse sovet med alt mit tøj på, bortset fra mine sko. Min befaling blev hørt. Damn, følte mig lidt som en præsident lige det tidspunkt. Gør dit og gør dat, kunne jeg bare sige til mine "undersåter". Ej sådan var jeg jo ikke. Jeg havde det sygt varmt, så jeg smed altså lige min lilla hættetrøje, så jeg kunne få luft til min hvide t-shirt. "Wazzup!", sagde jeg frisk og overgearet til Usher og mine dansere. Kunne mærke inden i mig selv, at der skulle ske noget ekstraordinært idag. Ja ingen skulle vide det, men jeg sad allerede og udtænkte narrestreger i hovedet. Jeg trængte sku til lidt sjov og ballade. "Wazzup JB! Du virker glad?", svarede Usher mens jeg håndklaskede ham og satte mig over for ham i den ene sofagruppe af to vi havde hér på førstesalen i bussen. "Jaer! Jeg har det megafedt!", svarede jeg lykkeligt. Usher grinte stort. Elskede at se hvor stor hans mund blev, når han grinede for vilden lyst. Han var sku en vildt fed fætter! Elskede at lave sjov sammen med ham. "Noget med en speciel pige?", spurgte Usher med et smørret grin. Jeg mærkede varmen stige i mine kinder og ja jeg indrømmede det! Jeg blev sku genert, så jeg holdte mine hænder for ansigtet et øjeblik, mens jeg blussede for voldsomt. "Er hun sød?", fortsatte han. Jeg grinte forlegent. "Ja hun er dejlig! Jeg er helt vild med hende! Bare duften af hende, gør mig helt svimmel!", svarede jeg med små grin. "JB er forelsket!", grinte Usher smørret. Jeg kunne ikke lade være med at grine videre. "Hvad hedder hun?", spurgte Usher nysgerrigt. Jeg rødmede svagt og mit hjerte bankede voldsomt i mit bryst bare tanken om hende. "Hun hedder Allison, men jeg og vennerne har altid kaldt hende Alli.", svarede jeg med små fnis. Usher nikkede med et stort smil. "Har du et billede af hende?", spurgte han nysgerrigt. Jeg nikkede ivrigt så mit pandehår ruskede. Jeg greb efter min mobil i min bukselomme og gik ind i galleriet af alverdens billeder jeg havde. Jeg bladrede frem til et af de gode billeder med mig og hende smilende ved siden af hinanden. Et billede vi havde taget den aften hun overnattede hos mig efter hun var kommet hjem til Stratford igen. Jeg viste Usher billedet. "Jamen jamen! Hun er jo blondine?", kom det overrasket fra ham. Jeg nikkede med et grin. "Troede ellers, du kun var til brunetter?", drillede Usher mig med et smørret grin. Jeg rystede på hovedet. "Nej da! Alle piger er dejlige, uanset hårfarve eller hudfarve!", grinte jeg med et kækt blink med øjet. "Men Alli er helt sikkert den dejligste pige for dig nu?", grinte Usher. Jeg mærkede varmen endnu engang brede sig i mine kinder. "Ja hun er så! Hun er bestemt min favorit og min eneste! Jeg elsker hende virkelig højt!", sagde jeg helt seriøst og glad. "Hun er smuk JB, pas godt på hende!", svarede Usher med et blink med øjet og rejste sig for at hente en sodavand i køleskabet. "Usher! Osse lige en cola light til mig!", sagde jeg med et grin. Han nikkede bestemt. Han kom hen og stilte den på bordet til mig. "Jeg går lige nedenunder JB! Jeg skal lige snakke med Scooter!", tilføjede Usher med et bestemt smil til mig. Jeg nikkede. "Okay, ses Usher!", svarede jeg glad. "Ses JB!", svarede han og gik nedenunder. Jeg rejste mig og tog min sodavand med mig. Havde brug for at være lidt i "enerum", hvis man kunne sige det sådan? Jeg satte mig bag i bussen, ved et af de normale passagersæder og gik ind i kontakterne på min mobil. Ville ringe og høre om alt nu gik godt med Alli. Jeg fandt hende ret hurtigt, eftersom hun var den seneste jeg havde snakket med. (Duuuut... duuuut... duu..) "Hej Justin!", kom det fra en glad Alli. Jeg smilte stort. "Hej skat.. Går alt godt?", spurgte jeg med et lille grin. Jeg kunne høre hun sukkede dybt. "Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at alt går godt!", svarede hun lettere opgivende. Mit smil blegnede. Det lød ikke ligefrem lovende det svar. "Er det stadigt Ryan?", spurgte jeg ligeud. Hun sukkede. "Ja, han nægter at tale til mig. Han fryser mig fuldstændigt ude i øjeblikket! Chaz er kommet i klemme på den måde, at han kun kan være sammen med mig og Ryan hver for sig, så alt er bare noget værre rod!", kom det trist fra Alli. Jeg bankede mit baghoved let ind i vinduet og sukkede. Altså kunne Ryan ikke bare lære at respektere tingene som de nu er? Jeg havde vildt medlidenhed med Alli, at Ryan opførte sig sådan over for Alli. Jeg blev nød til at måtte ringe og snakke med ham, for det virkede ikke til, at Alli kunne nå ind til ham. "Det er jo langtfra fedt skat! Det virker til, at jeg må ringe til Ryan og tale ham til fornuft! Synes bestemt ikke at han kan være det bekendt at opføre sig sådan over for dig på den måde!", svarede jeg opgivende. Selv om Alli før havde fortalt mig, at Chaz havde fortalt hende, at Ryan havde været vild med hende i over to år, så syntes jeg nu alligevel, at det var tarveligt ad ham, at han sådan frøs hende udenfor, blot fordi hun havde valgt at komme sammen med mig. Det hørte sig ingen steder henne med sådan en opførsel. Han kunne jo i princippet bare have sagt det til hende for længere tid tilbage i stedet for at gemme sådan på det hele. Ville så ærligt indrømme, at chancen for at jeg og Alli var fundet sammen, ville have været noget mindre sansynligt, hvis Ryan havde spurgt hende for længere tid tilbage, for så havde hun måske sagt ja? Ej jeg måtte ryste de tanker ad mig, for jeg kunne mærke, at de tanker bare gjorde mig vildt jaloux. "Ja, du må godt prøve at snakke med ham Justin, for jeg føler, at jeg snakker til en dør! Jeg havde sendt en sød og halvlang sms til ham om hvor meget vores venskab betyder for mig, at jeg ikke kunne lide, at han satte det hele over styr på den måde! Jeg elsker jo Ryan som en bror for mig, det samme med Chaz.. De er mine brødre, men det virker ikke til at Ryan vil acceptere den beslutning! Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre? Jeg har kun dig og Chaz, at støtte mig til..", Alli snøftede kunne jeg høre. Det var sku hårdt, at høre hende græde hver gang. Jeg havde sådan en stor lyst til at omfavne hende og trøste hende alt hvad jeg kunne, men det var ret så umuligt lige nu, hvor jeg var mange, mange kilometer væk fra hende. "Skat, du må ikke græde.. Jeg magter ikke, at tænke på at du render rundt og er ked af det! Det hele skal nok gå! Det lover jeg.. Skal vi ikke sige, at jeg ringer til dig senere? Så vil jeg lige ringe til Ryan og prøve at tale ham til fornuft!", svarede jeg så trøstende jeg kunne. Hun snøftede. "Jo, det må du godt Justin!", svarede hun med små hulk. "Okay skat! Op med humøret! Jeg ringer senere.. Jeg elsker dig min pige!", svarede jeg sødt. "Elsker osse dig Justin!", svarede hun med små snøft. Jeg lagde på. Tænkte over hvad pokker jeg skulle sige til Ryan.........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...