My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
32899Visninger
AA

30. "My favorite girl!" <3

Allison's synsvinkel:

Jeg havde ikke meget lyst til at sidde og skrive opgave til historietimen i morgen, men jeg belv nød til det, trods alle mine ustyrlige tårer der blev ved med at rende ned ad mine kinder. Tror jeg havde skrevet godt og vel et par linier mere siden sidst. Gik det på den hér måde hele tiden, så kunne jeg måske blive færdig i engang i morgen tidligt, hvis jeg sad oppe hele natten, men det havde jeg dog ikke i sinde. Sam sad og pev voldsomt. Jeg sukkede højt. "Ja Sam! Måske det er frisk luft der skal til for at rense mine frustrerede tanker!", svarede jeg ham, som om han snakkede til mig. Jeg rejste mig og gik ud i gangen, hvor Sam fulgte troligt med. Jeg stak mit forgrædte ansigt ind i stuen. "Jeg går lige en tur med Sam!", sagde jeg hurtigt. Mine forældre kiggede ikke, da deres blikke var som forstenede i nyhederne. "Ja vi ses Alli!", svarede min far i luften. David sad inde på værelset og grinte kunne jeg høre og han var ikke alene. Det var garanteret hans kæreste Laura, der osse var derinde. Ja ja.. Jeg havde ret, for i samme sekund jeg sad og møvede selen om Sam, kom Laura ud ad døren for at fortsætte mod badeværelset. "Hej Alli!", sagde hun kort. Hun var en flot pige. Næsten 18 år, lange brune krøller der nåede ned til hendes lænd, flotte grønne øjne og åleslank og en anelse højere end mig. Hun var osse sød. Hun var helt forgabt i min bror, men ja jeg indrømmer osse at min bror var temmelig lækker. Han var høj, havde lyst hår ligesom jeg med blå øjne. Var èn af skolens footballere og når han var single, så sværmede pigerne om ham. Men jeg vidste at David var tro mod sine kærester, selv om jeg havde stået model til at møde allerede fem af hans piger på bare et år. Fire i Frankrig og nu Laura hér, som han havde kærestet i godt og vel en uge nu. Ja faktisk næsten siden den dag vi kom hjem til Stratford. Det er ikke langtfra. Jeg fik linen på i Sam's sele og vi gik ud. Han strintede som sædvanligt lige ved indkørslen inden vi gik videre. Han havde åbenbart afmærket sit territorium lige ved indkørslen. Jeg smilte lidt ad det. Han havde det trods alt godt her hos mig, trods mine problemer med Justin. Jeg hørte pludseligt min mobil ringe for fulde gardiner i min jakkelomme, så jeg tog den op og åbnede klappen. "Justin!", sagde jeg lavt. Ja jeg magtede næsten ikke at tage den, men efter den havde ringet lidt, tog jeg den endeligt. Jeg sukkede. "Hvad vil du?", spurgte jeg bedrøvet og mærkede nye tårer presse sig på. Han sukkede i den anden ende kunne jeg høre. "Undskyld Alli.. Jeg har været sådan en idiot over for dig!", svarede han stille. Jeg snøftede. "Ja du gav mig jo ikke engang lov til at forklare Justin!", svarede jeg med tårene løbende ned ad min hage. "Ja jeg er en klaphat!", svarede Justin tørt. Et lille grin kom ud af min mund. "Justin, du er ikke nogen klaphat!", svarede jeg med et lille grin. "Jo jeg er så!", grinte Justin. "Jeg tilgiver dig Justin! Undskyld at jeg bare smækkede røret på sidst!", svarede jeg stille med et lille smil over læben. "Ingen årsag søde!", svarede han med et lille grin. Han sukkede dybt kunne jeg høre. "Er der noget galt Justin?", spurgte jeg stadigt småsnøftende, mens jeg tørrede de sidste tårer væk med min jakkeærme. "Jeg har noget at fortælle dig søde, faktisk to ting, hvis jeg skal være helt ærlig!", svarede han med et lille suk. Jeg gik over mod skovstien. Sam elskede efterhånden denne tur. "Hvad vil du gerne fortælle?", spurgte jeg stille. Han sukkede let igen. "Alli.. Jeg og Jamila gik fra hinanden i går aftes.. Det var derfor jeg ikke lige magtede at sms'e med dig hverken i aftes eller i morges. Jeg havde det enormt skidt efter bruddet og jeg indrømmer, at jeg har grædt en hel del gange osse idag! Tror aldrig jeg har grædt så meget i mit liv før!", svarede han stille. Jeg sank en klump i halsen. Justin og Jamila var slet ikke sammen mere? Jeg vidste ikke om jeg skulle juble eller føle med ham. Jeg tror det blev en mellemting af det hele. "Det gør mig ondt Justin!", svarede jeg stille med min dybeste medfølelse. "Jeg skal nok klare den søde!", svarede Justin med et lille grin. "Er du sikker Justin? Du skal vide, at du altid kan komme til mig og snakke! Jeg støtter dig 100 procent!", svarede jeg mens jeg smilte. Et lille grin lød gennem røret. "Jeg regnede heller ikke med andet søde!", svarede han stille. "Hvad var det andet du ville sige Justin?", spurgte jeg forsigtigt. Jeg hørte endnu et suk fra ham. "Er du godt klar over hvor forelsket jeg er i dig Alli?", spurgte han pludseligt. Jeg blev stum og jeg mærkede pludseligt en masse varme brede sig i min krop. Kulden i luften, lod jeg mig pludseligt ikke mærke af mere. Jeg rødmede i mine kinder og hjertet bankede hurtigere og hurtigere i brystet på mig. Min krop rystede pludseligt voldsomt. "Er.. er det rigtigt hvad du siger Justin?", spurgte jeg nervøst. Jeg snoede nervøst et lok af mit hår om min pegefinger. Et lille grin kom fra ham. "Ja selvfølgelig søde, ellers ville jeg jo ikke sige det!", svarede han med et lille grin. Jeg følte jeg kunne flyve nu, så lykkelig følte jeg mig endelig. "Jeg er osse ret vild med dig Justin!", svarede jeg med et lille fnis. Han grinte. "Det tænkte jeg nok søde skat!", svarede han med et lille grin. Åh mand! Bare det at han nu sagde skat til mig fik mig til at svæve vildt. "Er jeg din skat?", spurgte jeg stille og vildt forlegen med små fnis efter. Han grinte. "Ja du er så skat! Jeg er så pokkers langt væk i dig.. Du er min drømmepige!", svarede han med et lille grin. Jeg vidste snart ikke hvor jeg skulle gøre ad mig selv. "Jeg savner dine læber Justin!", svarede jeg med vildt blussende kinder. Min vejrtrækning var så forpustet, så man skulle tro at jeg havde været ude og løbe, men nej, jeg var bare så pokkers forelsket. Han grinte. "Tro mig skat.. Jeg savner osse dine læber! MEGET!", svarede han med et grin. "Og ved du hvad skat?", spurgte Justin mig yderligere. "Nej hvad?", spurgte jeg forlegent. "Når vi engang ses igen, så giver jeg dig jordens dejligste kys, så du aldrig glemmer det!", grinte Justin i den anden ende. Jeg grinte forelsket. "Hvordan skulle jeg kunne glemme det Justin? Jeg har ikke engang glemt de to andre kys du har givet mig! De har bare været så magiske, at jeg har følt mig som i den dejligste drømmeverden de to gange!", svarede jeg med små fnis. Han grinte. "Du er magisk skat! Min dejlige kæreste!", svarede Justin med et lille grin. "Du er dejligere!", svarede jeg forlegent. "Så er vi lige dejlige skat!", grinte han. "Helt sikkert Justin!", svarede jeg med et grin. Jeg hørte pludseligt Pattie snakke i baggrunden. "Skat.. Jeg må smutte nu! Koncerten venter! Kan jeg ringe eller sms'e til dig i morgen?", spurgte han glad. Jeg nikkede bestemt. Ikke at han kunne se det, men han gjorde mig bare så glad. "Selvfølgelig Justin... God fornøjelse med koncerten!", svarede jeg med et lille grin. "Tak skat.. Vi snakkes! Og sov dejligt når du når så langt og giv Sam et kys fra mig!", grinte han i røret. "Skal jeg gøre.. Du må osse sove skønt, når du engang når dertil!", svarede jeg med et smørret smil. "Tak skat! Skal hilse fra min mor!", svarede han med et grin. "Hils igen mange mange!", svarede jeg glad. "Bye skat!", grinte Justin. "Bye Justin!", svarede jeg stille. (Klik) Fuck jeg var lykkelig nu. Jeg havde pludseligt lyst til en lille løbetur med Sam, så glad var jeg. Sam brokkede sig heller ikke over det. Han bjæffede glad for vilden sky. Det skulle nok blive en god opgave jeg kunne aflevere til historie i morgen.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...