My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
32367Visninger
AA

15. Jalousi på høj plan!

Justin's synsvinkel:

Jeg sad med min bærbare computer og scrollede lidt ned over min facebook. Tror vi havde kørt godt og vel et par km til Jamila pludseligt satte sig over for mig. Jeg smilte svagt til hende. Hun smækkede pludseligt klappen ned på min computer. "Hvad laver du?", spurgte jeg forfærdet. Hun så ikke ligefrem glad ud. "Ja det ku' jeg spørge dig om?", svarede hun med et surt spørgsmål. Hun havde armene over kors. Jeg sad og rystede på hovedet så mit pandehår piskede let og åbnede klappen op igen på min bærbare for at fortsætte. "JUSTIN!", sagde hun nu med hævet sur stemme. Jeg løftede mit blik over mod hende og sukkede. "Hvad er der Jamila?", spurgte jeg med endnu et suk og satte mig tilbage i sofaen. "Hvad skulle det til for?", spurgte hun fornærmet. "Hvad mener du med dèt?", spurgte jeg uforstående. Altså sommetider synes jeg det var svært at greje hvad piger og kvinder mente med deres til tider ret så ufuldendte og indviklede spørgsmål, der gav ingen verdens mening. Det var sku hårdt at være en del af den mandlige befolkning, når sådanne skøre indfald kom over pigerne og kvinderne. Man fattede jo ikke et hak. Altså forlangte de ligefrem at vi mænd og drenge, skulle kunne gætte os frem til hvad de egentligt ville? Så FORVIRRENDE! "Du ved udemærket godt hvad jeg mener Justin?!", svarede hun opgivende med et kæmpe suk, mens hun stadigt sad og så fornærmet på mig. Jeg rystede uforstående på hovedet med en stram mine om munden og opspærrede øjne. "Altså Jamila, jeg FATTER nada af hvad du mener? Jeg kan sku ikke læse din tanker vel?", svarede jeg med et suk og rejste mig, for at hente en cola light i køleskabet. Jamila fulgte øjensynligt med mig kunne jeg fornemme. Jeg sukkede. "Skal du osse have en sodavand?", spurgte jeg hende med et stramt smil. Hun så mere vred ud nu. "Altså hvad er der Jamila?", spurgte jeg igen. Om jeg fattede hvad der foregik i hendes hoved? "Okay Justin... Nu skærer jeg det ud i pap for dig!", sagde hun surt. "Ja om jeg må be'!", svarede jeg målløst og håbede på et noget enklere spørgsmål jeg kunne fatte. "Hvad var det med dig og Alli, da I sagde farvel til hinanden? Jeg så det HELE fra vinduet af. Du stod og ragede på hende!", spurgte Jamila vredt. Jeg var målløs. "HVAD?", spurgte jeg uforstående med opspærrede øjne. "Altså jeg ved ikke hvad i alverden du snakker om Jamila! Vi krammede bare farvel! Jeg trøstede Alli fordi hun græd! Må jeg nu IKKE dèt?", svarede jeg til mit forsvar og gik forbi hende for at gå tilbage til sofaen og min computer. Vi var øjensynligt de eneste på førstesalen, min mor og crewet var neden under hvor chaufføren var. Så godt det samme at ingen af dem skulle se hvor sur Jamila var, eller skulle jeg rettere sige hvor jaloux hun var? "Og HVORFOR græd hun?", spurgte hun surt mens hun satte sig over for mig igen. Jeg sukkede og løsrev mig endnu engang fra facebook og lænede mig tilbage i sofaen og greb mine hænder for ansigtet op mod loftet i bussen. "HVORFOR?", spurgte hun irriteret igen. Jeg fjernede mine hænder og så træt på hende. "Fordi jeg allerede skulle afsted på tour! Er du så tilfreds?", svarede jeg med et suk og tog en tår af min cola. "Og så græder hun over dèt?", spurgte Jamila fornærmet. Jeg nikkede stille og jeg var ærligt talt ved at være træt af denne samtale. "Det græder man sku da ikke over!", svarede hun surt. "Jamila altså!", svarede jeg opgivende. "Jeg og Alli har været adskilt i to år nu og så skal jeg ud og rejse yderligere 3-4 måneder lige efter hun er kommet hjem igen. Hun havde ligesom håbet på at jeg havde været noget mere hjemme end bare en uge... Derfor var hun så ked af det.. Tilfreds?", svarede jeg træt. Nu gad jeg virkelig ikke diskutere det her længere. der var sku grænser for galskab. "Hmmmff!", kom det surt fra Jamila. Jeg prøvede at overhøre det og kiggede videre på de forskellige opslag fra mine fans på min facebookvæg. "Hvor tætte er I lige?", spurgte hun yderligere. Jeg valgte at overhøre spørgsmålet og prøvede at fokusere på min computerskærm. "Hva?", spurgte hun surt og puffede til klappen igen så den næsten gik helt ned. "Altså Jamila, gider du ikke godt droppe dèt dèr jalousidrama?", spurgte jeg irriteret og træt. "Så SVAR Justin?", sagde hun fornærmet. Jeg sukkede opgivende. "Vi er som bror og søster! - Og nu gider jeg ikke den hèr diskution mere!", svarede jeg irriteret og lukkede min computer og gik ned til de andre.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...