My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
33138Visninger
AA

14. It's only goodbye for a while...

Allison's synsvinkel:

Det sidste halvandet døgns tid siden optagelserne til Justin's "Baby", havde været om end noget hårde for mig. Jeg troede jeg havde kunnet klare og se Jamila og Justin sammen, men det havde været ret smertefuldt for mig, til trods for jeg bed det i mig. For Justin og Jamila, var jo trods alt kærester. Som jeg osse så det, så var Jamila virkeligt forblændet i Justin. Jeg bebrejdede hende heller ikke for det, for det var jeg osse selv blevet. Der var bare dèt, at hver gang Justin fik øjenkontakt med mig, så kunne jeg se og mærke, at han følte sig beklemt ved at Jamila og jeg var i samme rum som ham. Han smilte ikke helhjertet til mig, som han ellers havde gjort når hun ikke var til stede. Han var ikke til at kende rigtigt, når hun var der. Det var som om han prøvede at føre et dobbeltspil og det var svært for mig at finde ud af, hvem han havde flest følelser for. Mig eller Jamila? Kunne han ikke bare finde ud af hvem han helst ville være sammen med? Som jeg så det, så virkede det ikke som om, at han specielt havde lyst til at bryde kontakten med Jamila, så jeg følte mig pludseligt ret så alene i verden, til trods for jeg osse havde Chaz og Ryan som bedstevenner. Måske Justin bare havde haft lyst til et lille sidespring med mig, som Jamila ikke skulle vide noget om. Jeg vidste jo ikke hvad der foregik i hans hoved? Måske han var en player? Det var bare så svært for mig, at forstå at Justin skulle være en player, for det lignede ham ikke at finde på sådan noget, til trods for jeg godt vidste at Justin var pigeglad. Pigerne sværmede flirtende om ham! Det var jeg udemærket klar over! Stemningen havde virket noget trykkende de sidste par dage. Vi stod nu allesammen ved Justin's tourbus. Jeg, min mor, min far, min storebror David, Ryan, Chaz, Jeremy, Erin og deres lille Jazmyn stod og skulle sige farvel til Justin, hans crew, Pattie og Jamila, inden de begav sig afsted på touren. Jeg følte mig både lettet og såret på èn gang at Justin skulle afsted, og at jeg ikke ville se ham de næste tre måneders tid. Det var lettere akavet, da jeg skulle kramme Jamila. Hun så nærmest ned på mig og var som èn af de første der steg på bussen. Tror ikke hun rigtigt kunne tåle mit og Justin's venskab. "Vi ses om ikke alt for længe min pige!", omfavnede Pattie mig med masser af varme. Jeg følte mig som altid så godt tilpas i Pattie's omfavnelse. Hun havde altid virket som en mor nummer to for mig. "Ja vi ses Pattie! I må endelig have en god rejse! Jeg kommer til at savne Jer meget!", svarede jeg med en knude i min mave. Hun kyssede mig på panden. "Pas nu godt på Sam for os!", sagde hun yderligere med et stort smil og slap sin omfavnelse af mig. Jeg nikkede med et smil. "Det lover jeg. Sam er jo en skøn hund! Vi skal nok få det sjovt sammen!", svarede jeg med et stort smil. Jeg havde påtaget mig opgaven for at være barnepige for Sam, mens de var væk, men det havde jeg heller ikke noget imod. Han var en nem lille hund, som jeg elskede at gå ture med, så det var ikke et problem for mig at skulle have ham boende hjemme hos os for en tid. Det var min opgave at passe ham, så hverken mine forældre eller min bror skulle passe ham. Ryan og Chaz ville osse hjælpe med Sam, hvis jeg nu stod nogle dage og ikke lige kunne nå at gå ture med ham, hvis det skulle komme så vidt. "Du har altid været sådan en skøn pige Alli! Tak!", svarede Pattie taknemmeligt og gik videre over til de andre for at sige farvel. Jeg smilte til hende og jeg drejede hovedet frem igen og så nu ind i Justin's brune og varme øjne. Han så noget sørgmodig ud, syntes jeg. Vi omfavnede hinanden. "Jeg kommer til at savne dig Justin!", sagde jeg stille. Jeg kunne mærke han strammede grebet om min talje. "Jeg kommer til at savne dig endnu mere Alli!", hviskede Justin i mit øre. Jeg kunne mærke nogle tårer presse sig på i mine øjenkroge, det var så det sved. "Jeg har ikke kunnet lide at se dig være så nedtrykt de sidste par dage søde!", hviskede han i mit øre og bare de ord fik endeligt nogle snøft over mig og jeg gav tårerne frit løb. Jeg mærkede, at han begyndte at nusse mig i håret som trøst. "Græd ikke søde Alli.. Jeg kommer snart hjem igen og jeg lover at skrive og ringe så tit jeg kan!", hviskede han igen. Jeg nikkede svagt, men jeg tror han registrerede det. Jeg følte bare gråden blive værre og værre. "Søde... Jeg vil tænke på dig dag og nat.. Vil tænke på os!", hviskede han yderligere. Ordene han sagde virkede så oprigtigt og hvis det ikke var fordi at Jamila og alle de andre var hèr, så havde jeg kysset ham på stedet. Jeg løftede mit grædende ansigt og fangede hans blik trods jeg var de par cm højere end ham. Jeg så straks, at han osse havde tårer i øjnene. Han rykkede sit ansigt til min ene side. "Hvis vi havde været alene, havde jeg kysset dig på stedet søde... Min dejlige Alli!", hviskede han stille og han rykkede blikket tilbage til mit ansigt. Jeg blev forbavset over de ord og mit hjerte galoperede for vild hastighed. Selv om jeg græd kunne jeg ikke lade være med at frembringe et stort smil over mine læber. Et smil han gengældte på stedet og jeg kunne se det var ægte og hjertevarmt. "Farvel Alli! Vi ses snart igen!", sagde han denne gang, så dem der stod tættest på os kunne høre det. "Farvel Justin.. Husk endelig at sende nogle postkort fra nogle af de steder og byer du besøger!", svarede jeg med mit smil der bare blev større. Han smilte stort og gik stille ind i bussen. Han satte sig ved et vindue og jeg følte at det kun var mig han vinkede til, selv om alle de andre osse vinkede. Hans smil var en blanding af glad og bedrøvet og skal jeg være ærlig? Sådan havde jeg det osse selv. Bussen forsvandt for enden af vejen og jeg stod bare og vinkede videre, selv om bussen var væk. Jeg blev vækket midt i mine egne tanker. "Du Alli! Bussen er altså væk!", grinte Chaz og Ryan puffede til mig. "Hun er sku HELT væk!", svarede Ryan med et stort grin. "Nej jeg er ej!", grinte jeg pinligt berørt. "Alli, seriøst! Både jeg og Chaz kan se der er noget mellem dig og Justin!", fløj det ud af Ryan og han grinte smørret. "Ej, hold nu op! Der er ikke noget! Indsè det nu venner! Der er intet!", svarede jeg med et protesterende smil. "Ya right Alli!", svarede Chaz med et grin og Ryan grinte osse. "Bare drop de tanker ikke drenge?", sagde jeg med et bestemt smil. "Okay Alli!", svarede Ryan og lagde sin arm om min skulder. "Nå noget helt andet! Vil I med ud og lufte Sam?", spurgte jeg med et smil. De grinte begge to. "Selvfølgelig Alli!, svarede de begge med et stort smil. Jeg grinte. "Ja hvad skulle jeg gøre uden et par super gode venner som Jer?", spurgte jeg med et grin. De grinte bare.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...