My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
32378Visninger
AA

37. Is kan smelte, sne kan tø, men vores venskab vil aldrig dø....

Allison's synsvinkel:

De følgende dage var gået meget bedre. Tror virkelig Justin havde fået snakket godt igennem med Ryan og det lettede rigtigt meget på min samvittighed. Dog havde Ryan ikke snakket så meget med mig lige med det samme, men i går kom han endelig og undskyldte rigtigt for sin dumme opførsel. Jeg tilgav ham selvfølgelig, for han var trods alt én af mine allerbedste venner. Dog havde jeg stadigt ondt af ham, at han havde gået i to år og sukket efter mig, uden overhovedet at sige det som det var. Hans forklaring var, at han var bange for at ødelægge venskabet med mig, men som jeg så ærligt svarede ham, at man altså må tage nogle chancer her i livet! Det havde jeg og Justin ligesom gjort. Ryan kunne nu godt mærke at jeg havde valgt rigtigt, for han kunne se hvor meget jeg hele tiden gik og sukkede efter Justin. Ryan var klart glad for, at jeg var lykkelig, dog tilføjede han, at han altid ville vente på mig, hvis det ikke skulle gå mellem mig og Justin. Jeg havde nu bare grint ad det, da jeg SLET ikke følte for at snakke om sådan noget trist noget, nu hvor jeg rendte rundt i den syvende himmel. Chaz havde biologi-time, mens Ryan og jeg havde fritime, så vi gjorde, som venner, der har haft deres kontroverser. Sørgede for at få lidt enetid sammen og klinke skårene rigtigt. Vi tog os den frihed, at gå en tur ned ad gaden et stykke fra skolen af. Det sneede godt idag og kulden bed en smule, men vi var jo så evigt vant til de kuldegrader her i Canada, så det var som vi altid tog det. Med masser af godt humør. "Hvad vil du give i gave til Justin?", spurgte jeg pludseligt. Han grinte lidt. Jeg har fået signeret hele ishockeyteamet, på en trøje nr 6 til Justin!", svarede Ryan med et smil. "Ej, det er sku da en fed gave!", svarede jeg opløftende. Ryan smilte glad. "Ja det synes jeg osse.. Er sikker på han vil blive glad for den!", sagde han yderligere med et smørret smil. Jeg smilte. "Hvad med dig søde? Hvad havde du tænkt dig at give ham?", spurgte han mig yderligere. Jeg smilte lidt. "Jeg vil give ham en scrapbog!", svarede jeg lettere forlegent. Ryan kiggede uforstående på mig. "Hvad er en scrapbog Alli?", spurgte han undrende. "Ja altså, det er vel hvad man kan kalde lidt hen ad en bog fyldt med minder fra fortiden og for nutiden og fremtiden.. Jeg har lavet den længe undervejs! Begyndte allerede på den for et års tid tilbage! Du ved en bog fyldt med gamle og gode billeder fra oplevelser og en masse små historier, jeg husker, som jeg har skrevet ned, som jeg og Justin har oplevet! Du og Chaz er osse med i flere steder. Jeg har osse skrevet en masse digte ned i. Venskabelige og kærlighedsdigte til ham. Du ved følelser på flere planer jeg har haft i flere år til ham!", svarede jeg med lettere blusset kinder. Ryan så forbløffet på mig. "Hold da op for en gave! Så har du da været ret kreativ Alli! Har du da været vild med Justin i flere år?", spurgte han forundret. Jeg smilte. "Tja jeg ved ikke om jeg har været direkte vild med ham i alle de år, men jeg har altid haft særlige følelser for ham.. Jeg har altid elsket ham meget højt! Han har støttet mig i tykt og tyndt og så har vi delt mange hemmeligheder, som hverken du eller Chaz eller nogen andre kender til!", svarede jeg med blussende kinder. Ryan grinte lidt. "Damn, jeg vidste godt at I var som bror og søster, men jeg anede virkelig ikke, at I altid har stået hinanden SÅ nært? Du overrasker mig Alli! Måske det VAR skæbnen at du og Justin skulle finde sammen? I har sikkert uden at tænke yderligere over det, gået og sukket efter hinanden i flere år?", svarede Ryan med et skævt smil. Jeg følte en skøn varme brede sig i min krop. "Måske du har ret Ryan? Måske det VAR skæbnen der ville dét?", svarede jeg med et forelsket grin. "Jeg tror Justin vil sætte meget stor pris på din gave Alli! Den er jo helt klart vild personlig og fyldt med gode minder og kærlighed til ham! En ting han altid kan blive ved med at kigge i, når han har lyst! Det er sku en god idé du har gang i... Er du så blevet færdig med den?", spurgte Ryan interesseret. Jeg smilte og satte mig på en bænk ved fortorvet. Ryan satte sig ved siden af. "Ja min del af bogen er færdig! Der er mange sider endnu, som han kan få lov til at udfylde med hans egne tanker, idéer og billeder, når han har lyst! Lidt ligesom en historie han kan skrive videre på..", smilte jeg stort. Ryan smilte hjertevarmt. "Seriøst! Det er jo en herrefed gave! Så unikt Alli! Det beundrer jeg dig sku for!", svarede Ryan med et lille grin. "Tak, håber osse han ikke synes det er en mærkelig gave!", svarede jeg lidt flovt. "Ej sku da! Jeg er ret sikker på, at han vil synes om den!", smilte Ryan stort. Jeg nikkede bestemt. "Nå, jeg er ved at fryse min røv til is! Skal vi ikke gå tilbage til skolen og nuppe os en kop varm kakao i kantinen inden næste time starter?", spurgte han med et grin. Jeg grinte. "Jow, helt sikkert! Lad os løbe lidt, så vi i det mindste opnår lidt varme i benene osse!", svarede jeg med et grin. "Helt sikkert Alli!", svarede Ryan med kæmpesmil.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...