My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
32889Visninger
AA

10. Heartbroken!

Allison's synsvinkel:

Efter det uventede kys fra Justin, var jeg dybt fortvivlet... Jeg havde grædt hele vejen hjem på min cykel.. Jeg kunne ikke fatte han havde gjort det... Justin havde ligesom Jamila og jeg var bestemt ikke ude på at ødelægge det for ham og hende... Hvorfor havde han kysset mig? Vidste han godt at jeg var varm på ham og så bare udnyttet det hele til hans fordel? Eller ville han bare teste mine kys? Ja det kunne jo lyde helt latterligt med den grund.. Eller som det tredje, at han måske havde de samme specielle følelser som jeg havde for ham?... Jeg var blevet så chokeret over det og jeg vidste at jeg på nuværende tidspunkt bare ikke kunne se ham til trods for han kun havde nogle dage tilbage, før der blev knald på hans tour osv... Jeg måtte håbe at den episode bare ville gå i glemmebogen... Jeg måtte stærkt indrømme, at hans kys var fantastisk.. Det var nærmest helt magisk det korte øjeblik det varede, men jeg måtte slå det ud af hovedet... Jeg vidste at Justin var pigeglad og meget flirtende, så det var garanteret bare for at afprøve mig... Jeg nåede endelig ind på mit værelse og smed mig grædende ned i min seng... Der gik ikke andet end et kort øjeblik, så stod min mor i min dør... (Hun banker på døren.. Duk.. duk... duk..) "Allison? Hvad i alverden er der galt?", spurgte min mor og jeg mærkede at hun satte sig på kanten af min seng og aede mig i håret... Jeg græd ned i dynen... "Ikk' noget..", svarede jeg hulkende ned i dynen... "Jamen barn... Det kan jeg da virkelig osse godt høre..", svarede min mor opgivende... "Fortæl mig nu hvad der er galt?", prøvede min mor igen... "Der ER ikke noget mor... Gå nu... Gå!", sagde jeg protesterende mens jeg løftede mit grædende ansigt op mod hende... Hun rejste sig... "Skat, jeg forstår dig altså ikke? Du tudbrøler og påstår at det er ingenting? Hvordan skulle jeg dog kunne hjælpe dig så?", spurgte hun forvirret... "Mor... Gå nu bare... Jeg skal nok klare dèt hèr selv... Gå nu bare.. Okay!", svarede jeg med små snøft og vildt frustreret... Hun nikkede.. "Godt så... Så må du selv komme til mig og far, hvis du føler for det!", svarede hun og hun gik ud af mit værelse og lukkede døren stille efter sig.. Jeg sukkede dybt og tænkte så meget over det der var sket det sidste døgns tid... Det havde helt klart været hyggeligt og rart at bruge tid med Justin, men der havde været opstået situationer der var så pinlige og akavede, at jeg nærmest var sikker på de havde været med til at udvikle det hele til dèt kys på isen... "Sig mig, flirtede vi eller hvad?", spurgte jeg mig selv lavt... Jeg sukkede endnu engang... (Bib bib...) En sms?.. Jeg tog min mobil op ad min lomme og jeg kunne straks se hvem det var fra.. Justin... Jeg klikkede ind på beskeden og læste... "Søde Alli... Jeg er så ked af det hele.. Det var selvfølgelig ikke meningen det skulle ske.. Tror bare jeg blev grebet af stemningen ude på isen... Jeg elsker dig jo.. Det ved du jo.. Jeg ville på ingen måde såre dig og dine følelser... Vil du ikke nok godt lade det kys gå i glemmebogen? Jamila skal ikke vide noget.. Please, tilgiv mig Alli... Du er den skønneste veninde, jeg nogensinde kunne tænke mig.. Jeg kan ikke forestille mit liv uden at have dig med i dèt... Tilgiv mig! Knus Justin.." Jeg behøvede tid.. Jeg følte ikke jeg kunne se ham i øjnene lige nu.. Jeg skrev igen.. "Der kommer nok til at gå lidt tid før jeg kan glemme det skete, men jeg tilgiver dig Justin.. Du er trods alt min bedsteven og du betyder alverden for mig.. Jeg tror bare det er bedst at vi tager afstand til hinanden for en god rum tid.. Jeg elsker osse dig, men det VED du jo... God fornøjelse med din tour og skriv og ring endelig, når du har lyst til det... Knus din Alli.." Tårerne begyndte igen at rende ned ad mine kinder, bare tanken om at jeg havde taget den beslutning ikke at se ham i en lang periode... Der gik kun et øjeblik, så bibbede endnu en sms ind fra ham... "Ej Alli... Det kan du virkelig ikke mene? Der kommer jo til at gå lang tid før vi kan ses igen jo? Jeg vil komme til at savne dig utroligt meget.. Mener du så osse at du ikke vil komme til videooptagelserne til 'Baby'? Knus Justin.." Jeg sukkede dybt.. Ja det mente jeg vel.. "Kæreste Justin.. Jeg har taget min beslutning... Alt er så forvirrende for mig lige nu at jeg vil have svært ved at se dig i øjnene, så ja.. Du skal ikke regne med at jeg kommer med til optagelserne.. Beklager virkelig meget... Håber du forstår? Knus Alli.." Der gik kun kort tid før han havde svaret igen... "Jeg respekterer dit valg Alli, men jeg vil bare ikke forstå dèt... Du skal vide at jeg er virkelig ked af det.. Elsker dig Alli.. Tænk over det.. Knus Justin.." .......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...