My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
32889Visninger
AA

35. Friendship above all!

Allison's synsvinkel:

Ryan blev ved med at undgå mig og det var blevet så slemt, at Chaz pludselig var blevet stik-i-rend-dreng mellem mig og Ryan. Så skulle Chaz være hos Ryan og bagefter hos mig og sådan var det på skift. Kunne ærligt talt godt forstå hvis Chaz pludseligt gik hen og blive træt af det. For han ville jo gerne være sammen med os begge og aller helst , at vi var sammen alle tre, men Ryan ville bare ikke se til min side. Det var sku hårdt. Jeg vidste ikke om Ryan var klar over hvor ked af det han gjorde mig, ved at ignorere mig på den måde, blot fordi jeg havde valgt Justin og ikke ham. Ryan vidste jo ligesom at jeg ikke havde følelser for ham på den måde, så jeg kunne ikke forstå hvorfor han reagerede så voldsomt på mig. Jeg var i vildrede. Jeg sad og spiste alene i kantinen til frokost. Eller nej, jeg var jo ikke alene. Næsten alle eleverne var her jo og der sad osse nogle ved det bord jeg sad ved, men bare ingen jeg kunne kalde mine venner. Jeg kunne se Ryan og Chaz ved et andet bord et godt stykke fra det bord jeg sad ved. Chaz og jeg havde aftalt, at han lige brugte spisefrikvarteret sammen med Ryan. Han havde lovet mig, at han så vidt muligt prøvede at snakke Ryan til fornuft, men det så ikke ud til at det hjalp overhovedet. Jeg greb efter min mobil i min skuldertaske. Besluttede mig for at sende Ryan en besked. Måske han ville acceptere det og så kommunikere med mig på den måde, for jeg MÅTTE og SKULLE snakke med ham på èn eller anden måde. "Kæreste Ryan. Jeg kan da sagtens følge dig, at du er såret over mit afslag over for dig, men du vidste jo godt, at jeg var og ér forelsket i Justin. Man skal trods alt følge sit hjerte. Det mener jeg da er det vigtigste. Nok ved jeg at du osse prøver at følge dit hjerte, men det er jo ikke dig jeg er forelsket i. Jeg har altid elsket dig Ryan, men det har altid kun været venskabelige følelser, du ved lidt ligesom hvis vi var en slags bror og søster. Mener du virkelig, at det at fryse mig ude, vil hjælpe på det hele? :'( Savner dit venskab og jeg føler mig splittet i øjeblikket, når jeg ikke kan få lov til at være sammen med både dig og Chaz. I er mine "brødre" og det vil I ALTID være! I betyder alverden for mig og jeg ønsker ikke, at vores dyrbare venskab skal ryge i vasken på grund af alt dette? Please, jeg beder dig virkelig ikke at ignorere os. Jeg finder ingen grund til at vi alle skal rende rundt og bære nag over hinanden, blot fordi vi er en lille flok teenagere, der får alt for mange følelser for hinanden i tide og utide. Håber du forstår? :) - Alli" og jeg tøvede ikke et sekund med at sende den. Jeg kunne blot håbe på, at Ryan endelig ville lære og forstå. Det gik mig så meget på det hele, at den bolle jeg sad og bed i bare føltes, at den voksede forfærdeligt i munden. Jeg følte jeg havde mistet min appetit, så jeg gik koldt hen til skraldespanden og smed resten ud. Jeg holdte mit blik fast over mod Ryan og jeg kunne se, at han var dybt optaget over at sidde med sin mobil. Mon det var en besked han havde gang i til mig? Fangede Chaz' blik, hvorved han smilte svagt tilbage. Jeg kunne ikke holde denne pine ud, så besluttede mig for at gå en tur på biblioteket, blot for at samle mine tanker. Gik mellem bøgerne og nøjedes blot med at skimme over bogtitlerne. Selvfølgelig endte jeg ved romanerne, hvor typiske titler, der kunne minde om alt det jeg og Ryan gennemgik lige nu. Hvor typisk! Jeg mærkede min mobil brumme i lommen, så jeg skyndte mig at tage den op. Den var fra Ryan og jeg læste den. "Ved ingenting Alli! Jeg behøver tid! Beklager! - Ryan." Jeg mærkede nogle tårer svide i øjenkrogene og der gik blot kun et øjeblik, så rendte de stille ned ad kinderne. Det var for hårdt det hér. Hvor lang tid forlangte han? Det gjorde bare så ondt på mig, at en omgang skide følelser skulle ødelægge så meget. Jeg håbede inderligt, at Justin og Chaz ville kunne tale Ryan til fornuft.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...