My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
32997Visninger
AA

23. En helt forkert dag!

Allison's synsvinkel:

Vi havde læsetime her i tredje time, så vi sad alle spredt på det store bibliotek. Jeg havde undret mig meget over, hvorfor Justin ikke havde svaret mig på min sms jeg havde sendt til ham i aftes. Bare der ikke var noget galt? Heller intet svar til morgen. Han havde vel travlt med at øve osv? Jeg prøvede at fordybe mig i min læsebog i historie. Måtte indøve mig noget mere, hvis min stil i historie til i morgen skulle blive bedre. Jeg lagde mærke til ud af øjenkrogen, at Ryan sad ovre ved et af vinduespartierne og stirrede på mig. Jeg følte det lidt ubehageligt, for jeg vidste godt hvad han gik og sukkede efter. Jeg kunne bare ikke give ham det, han ville have. Min mobil vibrerede i min lomme og jeg håbede lidt det var Justin der endelig svarede mig, men det var faktisk Chaz der havde skrevet. Han sad på den anden side af bordet og læste lidt om fysik. Højst sansynligt lige så kedeligt som min historie. Jeg læste sms'en. "Hvad er det med Ryan? - Chaz. Jeg fik øjenkontakt med Chaz et øjeblik og smilte svagt. Jeg skrev igen. "Efter du var gået hjemad i aftes, ville Ryan snakke med mig under fire øjne. -Alli.", og sendte den. Jeg satte mig til at læse videre, men mine tanker forbød, at koncentrere mig om det jeg læste i historie. Lidt efter vibrerede min telefon igen i mit skød. "Hmm Alli! Lad mig gætte? Ryan er vild med dig? - Chaz. Jeg kiggede på Chaz og fik øjenkontakt med ham. Jeg nikkede stille med et lille suk. Lidt efter fik jeg endnu en sms fra Chaz. "Var du ikke vild med Justin, eller tager jeg fejl? - Chaz." Jeg tøvede ikke med at svare. "Jo.. Jeg er drønforelsket i Justin! Jeg føler mig lidt i et dillema hèr! :( Alli." Jeg opgav min bog og besluttede mig for at sende endnu en sms til Justin. "Er der noget galt Justin? :( Savner at høre fra dig.. Håber alt er okay! <3 - Alli.", og jeg tøvede slet ikke med at sende den. Jeg fik hurtigt endnu en sms, men den var fra Chaz. "Skal jeg snakke med Ryan for dig? - Chaz." Jeg tøvede ikke med at svare. "Nej, der er ingen grund til at du skal blandes ind i dèt hèr rod Chaz! Jeg skal nok klare den selv! :) - Alli." Der gik kun kort tid så fik jeg svar igen. "Men jeg vil altså gerne søde. Du skal bare sige til, hvis du har brug for hjælp! You can ALWAYS count on me! ;) - Chaz. Jeg smilte til Chaz, der gengældte det med et blink med øjet. "Tak Chaz, skal nok sige til, hvis det hele begynder at sejle for mig! ;) - Alli." Da jeg sendte den afsted så jeg en indgående besked fra Justin. "Sorry jeg ikke har svaret Alli. Har bare haft travlt med karieren! - Justin" Jeg var noget forvirret over den besked. Han havde hverken skrevet noget sødt eller flirtende i sin besked. Ikke engang en smilie. Altså hvad skete dèr? Var alle mennesker bare blevet mærkelige? Jeg sukkede og besluttede at sende endnu en sms til Justin. "Savner dig! Du er sikker på der ikke er noget galt? <3 - Alli." Fik endnu en sms, men den var pludseligt fra Ryan. "Sms'er dig og Chaz med hinanden? - Ryan." Ej, hvad skulle nu dèt til for? Men jeg var ærlig. "Ja, det gør vi da.. Man må jo ikke snakke på det hèr skide bibliotek jo! - Alli." Var min bortforklaring. Endnu en sms kom fra Chaz. "Ingen årsag søde Alli! Man hjælper jo gerne sine venner ikk'? ;) - Chaz. Jeg smilte til Chaz. Tror han var den eneste af os fire, der var mest fornuftig lige nu. Fik endelig svar fra Justin. "Nej, alt okay Alli! Ringer senere.. Hygge! - Justin." Jeg mærkede nogle tårer i øjenkrogen presse sig på. Altså hvad fanden gik der af Justin? Han lød så ligeglad med mig i sine beskeder. Var alle folk bare af lave? Han forvirrede mig vildt. "Okay.. I orden Justin.. :'( - Alli." Sendte den hurtigt, så jeg ikke kunne fortryde min grædende smilie. Min mobil vibrerede yderligere med en sms fra Ryan. "Det er jo rigtigt nok søde. I snakker vel ikke om mig vel? -Ryan." Jeg kunne ikke klare mere, så jeg rejste mig med en hurtig bevægelse, der fik stolen til at give en ordenlig skrattende lyd i flisegulvet, så det rungede højt i det store bibliotek. Følte alle gloede mærkeligt på mig. Jeg løb forvirret ud ad biblioteket og ud på et af de nærmeste pigetoiletter og låste mig grædende inde i en bås. Jeg havde det ad helvede til nu, hvor ALLE bare forvirrede omkring mig. Jeg mærkede min mobil brummede i min lomme og jeg tog den op og åbnede klappen for at se en sms fra Justin. "Græd ikke søde Alli.. Jeg ringer senere og forklarer dig det hele... Jeg magter bare ikke at sms'e om det! Knus til dig. <3 - Justin." Et lille forsigtigt smil kom over mit grædende ansigt og en tåre ramte min telefon, som jeg hurtigt tørrede væk. Jeg gav Justin en chance til, nu hvor han havde skrevet en langt mere søde sms end de andre. Jeg svarede ham hurtigt. "Okay Justin.. Vil vente på dit opkald. Knus til dig osse! Love you! - Alli." Jeg sendte den og fik en sms fra Chaz. "Søde Alli.. Du er helt sikker på du ikke trænger til lidt venskabelig støtte? :( Så du skred hurtigt med tårer ned ad dine kinder! Jeg er sku bekymret for dig! Knus. -Chaz." Jeg lagde håbløst mit hoved til siden så den støttede mod sidevæggen i båsen. Jeg vidste hverken ud eller ind. "Hvor ER drenge forvirrende!", kom det med et dybt suk fra mig.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...