My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
32998Visninger
AA

22. Confusion!

Allison's synsvinkel:

Jeg havde hygget mig enormt til aften med den dejlige lange gåtur sammen med Chaz og Ryan og selvfølgelig lille Sam! Gal vi havde haft det sjovt. Nok havde Ryan virket en anelse mut på en mærkelig måde i starten, men det var forsvundet hurtigt som dug for solen. Havde været rart bare at fjante med dem, som altid. Jeg havde dog tænkt på Justin ind imellem, men fik gang på gang afbrudt mine tanker, fordi Chaz og Ryan hele tiden kom med deres skøre indfald og jokes, jeg fattede hat af og dog havde jeg alligevel grint af det. For jo mere sort deres humor var, ja jo mere fattede jeg hat af det og de syntes jo bare jeg var kær,at jeg ikke forstod deres dårlige humor hver gang. Sam var i alt fald osse rigtig godt tilfreds med den lange tur. Han virkede dejligt udmattet. Vi stod nu alle tre på fortovet midtvejs hinandens hjem. Ryan's hjem var vidst nok det der lå nærmest herfra. "Vi ses i skolen i morgen Alli!", sagde Chaz med et smil. Jeg smilte og gav ham et knus. "Jeps, sov godt Chaz!", svarede jeg med et smil. Chaz gik mod sit hjem. "Kan du osse sove godt Ryan?", spurgte jeg med et lille smil. Han nikkede. Jeg skulle til at gå, men blev stoppet ved at Ryan greb fat om mit håndled. Jeg vendte mit blik mod ham. "Alli, kan vi lige snakke et øjeblik?", spurgte han bedende. Jeg nikkede stille. "Jo selvfølgelig!", svarede jeg med et lille smil. Vi stod over for hinanden og jeg ved slet ikke hvad det var der gjorde det, men jeg følte mig pludselig i en ret så akavet situation. Ret underligt, når det i realiteten bare var Ryan jeg stod over for mig. Men jeg havde kunnet fornemme at noget var ændret ved ham, siden jeg var kommet hjem til Stratford igen. Han var ikke helt den samme Ryan som før. Jeg gruede voldsomt over om mine fornemmelser for hans nuværende opførsel virkelig havde noget med sig. "Alli..", begyndte han stille. Jeg havde næsten ikke lyst til at se ham helt øjnene, men jeg gjorde det fordi han var èn af mine bedste venner. Jeg kunne se det i hans øjne og det gjorde ondt på mig, for jeg havde det slet ikke på samme måde. Jeg var jo forelsket i Justin. Jeg vidste godt hvad han ville, men jeg lod ham alligevel få ordet. "Ja Ryan?", spurgte jeg stille. Han smilte svagt og stod og sparkede lidt til en lille sten der lå foran hans fod på stien. Han fangede mit blik og trådte tættere på mig. Jeg vidste godt hvad han ville da han begyndte at bøje sit ansigt ned mod mit. Jeg stoppede ham ved at placere mine to håndflader mod hans brystkasse. "Ryan..", sagde jeg stille med et lille akavet smil. "Hvorfor kan jeg ikke få dig Alli?", spurgte han let bedrøvet. Jeg rystede på hovedet. "Ryan, du ved det jo godt?", svarede jeg stille og benovet over situationen. Jeg satte mig ned på kantstenen ved vejen. Ryan fulgte trop og satte sig ved siden af. Sam kom hen og ville kæles vildt, nu hvor vi sad ned begge to. "Jamen Alli! Han har jo Jamila.. Kan du ikke se dèt? I stedet for at ødelægge det for Justin og Jamila, så giv dog os to en chance? Jeg er ret så ligeglad med om du og Justin har kysset før!", svarede Ryan stille og tog fat i min hånd. Det føltes underligt alt dèt hèr. Ryan VAR virkelig en sød og virkelig charmerende fyr man kunne stole på, men han var kun som èn af mine bedste venner og jeg følte ikke for ham på den stærke og intense måde jeg gjorde for Justin. Jeg tog stille min hånd til mig igen og kiggede på ham. "Ryan, du ER virkelig sød, men jeg føler bare ikke på samme måde for dig, som du gør for mig!", svarede jeg stille og havde virkelig ondt af ham. Han nikkede stille. "Bar' lov mig at tænke over det Alli? For jeg har virkelig fået mange følelser for dig og jeg vil gerne gøre dig glad!", svarede han stille og rejste sig igen og gik mod sit hjem. "Vi ses i morgen Alli!", hørte jeg ham sige mens han gik. Jeg tog mig lettere til panden og rystede hovedet lidt og så ned på Sam der sad så pænt og fulgte hver en bevægelse jeg lavede. Sikke en knibe jeg var kommet i. Mine bange anelser omkring Ryan var rigtige. Sådan som han havde lagt sine arme om mig flere gange, drillet mig sødt flere gange og alle de komplimenter om hvor han havde sagt at jeg var smuk og dejlig. Jeg VIDSTE det bare og jeg følte ikke sådan for ham. Jeg følte stærkt for Justin, men jeg vidste osse at Justin var sammen med Jamila! Altså det dumme hjerte. Hvorfor skulle det gøre så ondt at være forelsket i èn der VAR optaget og så lå der allerede èn bejler i svinget der var fri som fuglen, som jeg slet ikke havde samme følelser for. "Verden er af lave Alli!", sagde jeg lavt til mig selv og rejste mig fra kantstenen og begav mig hjem sammen med Sam.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...