My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
32374Visninger
AA

5. Best friends

Allison's synsvinkel:

Chaz var gået hjem og jeg havde blevet og spist aftensmad sammen med Justin og Pattie... Havde været skønt bare at hygge hjemme hos dem igen... Pattie havde spurgt om vi ville se en film i stuen sammen med hende, men både jeg og Justin havde været enige om, at vi godt kunne trænge til bare sidde og snakke om hvad der havde været sket de seneste par år... Så vi trak os tilbage op på hans værelse... Jeg havde sat mig til rette i hans seng og sad og krammede om èn af hans store rygpuder.. Gjorde det ikke fordi jeg var bange, men blot en tryghedsvane jeg ALTID havde haft med hans puder, når jeg var her... Justin lå i en stor sækkestol på gulvet foran mig... "Såeh Alli? Hvordan var det i Frankrig?", spurgte han pludseligt med et lille smil.. Jeg smilte.. "Tja... Det er vel som man tager det? Dèt dèr med at lære sproget, bliver jeg desværre aldrig god til... Så jeg indrømmer blankt, at jeg ikke omgikkes for mange franskmænd, men jeg fik da nogle venner.. Endda venner der accepterede at jeg snakkede canadisk i stedet... Men de VAR osse svære at finde, for hold da op, hvor var der mange der blev fornærmet over jeg ikke talte fransk... ", grinte jeg... Justin rystede let på hovedet så det meste af hans pandehår piskede let til siden.. "Altså søde, søde lille Alli.. Du må da ligesom forstå, at du kommer og bor i deres land, så forventes det jo osse at du lærer deres sprog jo...", svarede Justin bagklogt og grinte fjollet... Jeg sukkede let med et smil.. "Justin, du kender mig jo.. Jeg er og har altid været stædig!", svarede jeg med et lille grin... "I know!", smilte han stort... Justin satte sig op, så han sad i en slags skrædderstilling.. "Så eehh... Var der nogen søde fyre der for dit vedkommende?", spurgte han med et nysgerrigt smil... "Justin altså!", svarede jeg med et skæv grimasse og et grin efter... "Hvad?.. Jeg spurgte jo bare!", svarede han med et flabet grin... Jeg kneb øjnene lidt sammen... "Jooo, der var jo Marco... Vi kærestede lidt, men vi blev enige om at gå hver til sit, eftersom jeg jeg skulle hjem igen til Canada..", svarede jeg med et lille smil... Justin fremkom med et udtryk jeg ikke kunne tyde... Det var vel ikke jalousi eller?.. "Var det seriøst?", spurgte han mens han bed sig i underlæben... Jeg tænkte lidt... "Neeej ikke som sådan... Det synes jeg ikke selv..", svarede jeg med et lille grin... Justin's udtryk fra før forsvandt med det samme og blev erstattet af et stort smil... Altså de smil... De gjorde mig hele tiden så blød i knæene... "Hvad med dig Justin?... Jeg har jo hørt lidt i medierne at du kærester med en sød brunette?", spurgte jeg med et grin... Han så en anelse forlegen ud... "Ja altså, Jamila er rigtig sød...", svarede han med et skævt smil... Jeg lagde mig ned på siden og veg ikke blikket fra ham.. "BARE sød? Eller hva'?", spurgte jeg drilsk... Justin kløede sig i baghåret og rynkede let på næsen... "Altså... Hun ER virkelig sød!", svarede han ud i luften... Den måde han sagde det på, kendte jeg alt for godt til... Der var noget der ikke helt stemte ordenligt... "Men hvad?", spurgte jeg ham ligeud... Jeg vidste ligesom, at når han svarede på den måde, så var der ALTID et men... "Ik' noget Alli..", svarede han nærmest ligegyldigt... Han kiggede lidt i gulvet... "Justiiiiin?...", spurgte jeg lavt og han kiggede stille op... "Hvad?", spurgte han.. Som om jeg ikke godt vidste at han skjulte noget... "Jeg kender dig altså... Der er noget du ikke fortæller mig?", spurgte jeg yderligere med et lille smil... "Alli....", svarede han lettere opgivende... "Ja..", svarede jeg med et lille smil.. "Altså hun er virkelig sød, men....", skulle han til at fortælle.. "DER VAR ET MEN!", afbrød jeg mens jeg røg op at sidde... Justin grinte forlegent... "Ja du, kender mig jo!", blinkede han kækt... Jeg smilede.. "Skal jeg fortsætte?", spurgte han yderligere.. Jeg nikkede med et smil og lagde mig ned på maven... "Der mangler ligesom et eller andet og jeg ved ikke helt hvad det er?", fortalte han... "Er det gnisten Justin?", spurgte jeg ligeud og jeg fik straks hans opmærksomhed... Han rystede på hovedet... "Ved det ikke søde?.. Måske?", svarede han med et skævt smil... Jeg smilte... "Ved kærlighed Justin, så kan man forvente mange forskellige måder at se kærligheden på... Nogen forventer det helt store, mens andre nærmest intet forventer, når blot kemien er god mellem dem..", svarede jeg nærmest selvsikkert.. Han grinte forlegent.. Kunne se hans kinder blusse let eller osse var det bare mig?.. Kunne i altfald svært tyde hans tanker lige her i nuet med de øjne og smil han hele tiden kom med... "Du har ret Alli... Jeg ved præcist hvad det er der mangler ved Jamila og mig..."; svarede han bestemt... "Hvad er det da Justin?", spurgte jeg nysgerrigt... Han kiggede ned et øjeblik og kiggede derefter op igen og holdte mit blik fast... "Det er gnisten der mangler!", svarede han med et skævt smil... "Gnisten?", gentog jeg... "Ja.. Den dèr følelse af at man slet ikke kan undvære hinanden... At man føler sig i den syvende himmel, når man kysser hinanden eller blot at duften af hinanden gør èn helt kuldret!", svarede han... Jeg grinte lidt.. "Jamen det er jo bare forelskelsen Justin..", svarede jeg kækt... "Ja.. Og den skal sku vare ved! Det mener jeg da... Ellers så er der jo ligesom ikke noget ved at være i et forhold...", svarede Justin overbevisende... "Okay, hvis du mener det..", svarede jeg stille... "Hvad mon hun vil sige om mig?", spurgte jeg ligeud... Justin smilte hjerteligt... "Hun må og skal da bare elske dig Alli! Du er jo seriøst èt af de dejligste mennesker jeg nogensinde har kendt", svarede han med et varmt smil... "Jeg følte at jeg rødmede lidt... "Mener du virkelig dèt Justin?", spurgte jeg genert... "Hehe ja.. Det vidste du da godt.. Gjorde du ikke?", spurgte han igen... Jeg smilte og lagde mig på ryggen og vippede mit lange hår ud over den pude jeg lå på... "Tja, syntes ikke jeg har hørt dig sige det før?", svarede jeg med et smil i loftet... Justin grinte forlegent.. "Nå men så er det sagt!", svarede han med et fjollet grin....."Så eh... Hvordan går det med karrieren?", spurgte jeg nysgerrigt... Justin smilte svagt.. "Det går vel meget godt... Jeg skal snart indspille en ny musikvideo.. Det bliver spændende.. Jeg glæder mig i alt fald..", grinte Justin... Jeg smilte stort til ham.. "Hvad hedder sangen?", spurgte jeg yderligere.. "Den hedder "Baby".. Rapperen Ludacris skal være med i den..", svarede Justin med et stort rødmende smil... "Okay, det lyder da spændende..", svarede jeg med et smil.. "Den vil jeg da glæde mig til at se når den udkommer..", svarede jeg videre... Justin grinte lidt.. "Hey.. Hvis du har lyst, så må du da gerne komme med til optagelserne? Tror du ville synes det kunne være en sjov oplevelse?", spurgte han med et stort smil.. Jeg nikkede ivrigt.. "Det vil jeg da enormt gerne... Er sikker på det kunne være sjovt at se sådan noget og så med dig! Det er jo enormt spændende sådan noget...", svarede jeg glad... "Hehe.. Så er det en aftale søde!", svarede han og greb efter min hånd.. ""Det er BESTEMT en aftale Justin!", svarede jeg glad.... "Skal du overnatte her i nat?", spurgte han... "Ja hvis ikke du skal noget lige i morgen tidligt?", svarede jeg med et grin.. "Nej da... Vi har jo lidt vinterferie...", grinte han... Jeg smilte stort.. "Så vil jeg gerne!", svarede jeg glad.. "Fedt, så kan vi hygge med en fed film og popcorn her! Går du med ned i kælderen og henter drømmesengen og ekstradynen til dig?", spurgte han yderligere... "Ja! For pokker.. Hvad ellers?", grinte jeg og vi gik sammen ned i kælderen i højt humør....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...