My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
32372Visninger
AA

28. Beskeden...

Allison's synsvinkel:

Jeg kunne ikke forstå det? Hvad skete der for Justin? Jeg vidste slet ikke hvad der foregik i hans hoved mere. Først vil han mig og så ikke og så flirter han igen i telefonen, for derefter at virke HELT ligeglad med mig. At han så yderligt påstår at jeg bare skal se mere til Ryan, som jeg aldrig fik lov til at forklare over for ham, at jeg IKKE er interesseret i Ryan overhovedet på den måde, gjorde mig blot endnu mere frustreret og såret. Det gjorde vildt ondt på mig nu. Det gjorde så ondt at jeg ville være sikker på at døden ville have føltes mildere end det hér. Måske det var meningen, at jeg og Justin ikke skulle være sammen på den måde? Han havde jo osse Jamila. Håbede bare for ham selv, at han ville tage ved lære af alt det hèr og ikke begå samme bommert igen. Jeg vidste bare nu at alt det hér der havde været sket mellem os havde ødelagt en del af vores venskab osse. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne se Justin rigtigt i øjnene mere? Jeg løb grædende hjem og da jeg kom indenfor løb jeg bare direkte ind på mit værelse og kastede mig under dynen stortudende. Selvfølgelig dukkede min mor op med det samme. "Alli hvad er der galt?", spurgte hun. Jeg hulkede bare videre. "Mor, synes bare du skal gå og blot lade mig være!", græd jeg voldsomt. Denne gang, gjorde hun præcist som jeg sagde og jeg hørte min dør blev lukket. Jeg havde det frygteligt. Jeg havde det endnu værre end den dag jeg var blevet overrasket med Justin's kys på skøjtebanen. Åh gud! Så lå jeg stortudende og blev ved med at tænke på ham og hans varme kys. Jeg magtede ikke mere. Jeg og Justin havde kun kysset et par gange og flirtet og alligevel havde jeg det rent ud sagt ad helvede til, som om vi havde været kærester. Det gjorde frygteligt ondt. Jeg greb efter min mobil. Jeg syntes blot han skulle vide, at uanset hvordan han vendte og drejede det hele, så skulle han bare vide, at Ryan var min ven og ikke andet end dét! "Justin.. Synes blot du skal vide, at Ryan og jeg kun er venner, som vi ALTID har været. Nok har Ryan sagt at han har stærke følelser for mig, men jeg er ikke og har heller aldrig været interesseret i ham som kæreste. Nok er han sød, men jeg har ikke de samme følelser for ham, som han har for mig. Ville blot have dig til at forstå at du ikke skal tro alverdens ting om mig, når jeg dårligt nok får lov til at forklare yderligere over for dig! Håber du lærer at tænke fornuftigt frem over og lov mig nu at være sød over for Jamila nu. Hun fortjener ikke en kæreste der er utro. Sådan en kæreste er der ingen der fortjener! Jeg har selv haft det meget skidt med mig selv ved at flirte så meget med dig. En sidste ting Justin. Jeg håber med tiden, at alt vil blive bedre, for jeg ved ikke om jeg vil kunne se dig rigtigt i øjnene mere, som bare venner. :'( - Alli." Jeg lå et øjeblik og tøvede om jeg overhovedet skulle sende den afsted, men jeg gjorde det alligevel. Jeg følte det ret vigtigt for mig selv, at forklare ham, at jeg gerne ville have rene linier i mellem os frem over....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...