My Best Friend (Justin Bieber) 12+ år

Allison McCoy er en smuk og køn pige på 16 år fra Stratford, Canada... Hun har boet i 2 år i Frankrig, da hendes far havde fået job der, som ingeniør... Nu rejser de tilbage til deres hjem i Stratford, som ikke skulle sælges, eftersom opholdet i Frankrig kun var midlertidigt.. Allison, har glædet sig enormt til at komme hjem igen og ikke mindst sine barndomsvenner Justin, Ryan og Chaz... Hun har ellers altid været en rigtig "Tomboy", da hun var yngre, men har i løbet af de to sidste år udviklet sig feminint... Allison er godt klar over, at Justin har startet en karriere som sanger.. Hun ved at han er meget pigeglad og ser osse til en pige, han dater.. Allison har altid følt at havde hun problemer eller noget, så var Justin altid den hun kunne gå til... Da hun endelig ser sine venner igen, går det op for hende at hun pludseligt nærer stærkere følelser for Justin.. Hun tør bare ikke at sige det til ham, især ikke da han kærester en anden... Hvad skal hun gøre? (Justin er kendt)

78Likes
85Kommentarer
32363Visninger
AA

33. Afsløringen.

Allison's synsvinkel:

Jeg samlede mine noter og bøger efter dagens engelsktime, som jeg havde delt med Chaz og Ryan. Første frikvarter på dagen og jeg rystede af bar spænding. Nu skulle det fortælles. Jeg var ikke sikker på, at jeg ville få jubelråb, men de fortjente vished begge to. Skyldte især at Ryan fik det af vide. Jeg håbede inderligt, at han ikke ville blive alt for såret. Jeg gik ud til mit skab med bøgerne og lagde dem ind. Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at de kom hen til mig efter selv, at have lagt deres bøger i deres skabe. Chaz lagde armen om mig. "Nå Alli! Synes du ikke selv, at du har trukket pinen længe nok ud?", spurgte Chaz med et stort grin. Jeg smilte akavet. "Ja vi vil gerne høre hvad det er der gør dig SÅ glad?", tilføjede Ryan med et blink med øjet. Jeg sukkede dybt. "Venner, lad os gå i kantinen og snakke dèr!", svarede jeg med et stort smil. De nikkede indforstående og vi gik ned til kantinen. Jeg satte mig ved et bord mens Chaz og Ryan hentede varm kakao fra kaffeautomaten. "Værs'go Alli!", sagde Ryan og langede mig en kop varm kakao. "Tak!", svarede jeg med et smil. De satte sig begge over for mig. "Nå, hvad er det så Alli?", spurgte Ryan og Chaz nikkede anerkendende. Jeg mærkede varmen brede sig i mine kinder endnu engang. Bare tanken om Justin gjorde mig bare så glad. "Jo...", startede jeg kort og jeg fik straks deres fulde opmærksomhed. "I fik jo som sagt ret i, at jeg og Justin fjantede rundt før. Det har udviklet sig. Jeg og Justin kommer sammmen nu!", svarede jeg storsmilende og rødmende. Chaz grinte og rystede på hovedet. "Det tænkte jeg sku nok Alli!", svarede han med et grin. Jeg så Ryan's smil blegne med det samme og han var ikke sen til at rejse sig med et sæt fra stolen, så den skramlede på kantinens betongulv. Han gik sin vej og havde ladet kakaoen stå. Jeg sukkede og det samme gjorde Chaz. "Tag dig ikke ad ham Alli.. Han bliver god igen!", sagde Chaz stille med en småtrist mine. Jeg nikkede stille og kiggede ned i min kakao. "Det er bare ikke fair over for Ryan!", sukkede jeg. "Altså hvorfor skulle han osse blive vild med mig? Jeg har jo ikke bedt ham om det!", tilføjede jeg med en trist mine. "Alli... Jeg burde ikke fortælle dig dèt hèr, men nu gør jeg det!", sagde Chaz pludseligt. Jeg kiggede op. "Åh nej Chaz! Er DU osse blevet vild med mig eller hva?", svarede jeg håbløst. Chaz begyndte at skraldgrine. "Hahahaha ej Alli! Det er jeg ikke, altså jeg elsker dig sku, men der er ikke mere end venskabelige følelser fra min side af! Desuden ser jeg selv til en pige, men det var godt nok en hemmelighed, men nu ved du det som den første..", svarede Chaz med et genert smil. "Nå javel! Hvem er hun så?", spurgte jeg nysgerrigt mens jeg støttede mit hoved på min håndflade. Chaz grinte forlegent og satte sig afslappende tilbage i stolen. "Det kan jeg fortælle dig på et andet tidspunkt.. Ikke hèr!", blinkede Chaz kækt. Jeg nikkede. "Helt i orden!", svarede jeg med et lille grin. "Men hvad var det så du ville fortælle mig før?", spurgte jeg nysgerrigt. "Ryan har været vild med dig siden lidt over to år siden! Men please, lad vær' med at nævne noget om det.. Jeg havde i realiteten lovet at holde tæt og tænk det bryder jeg nu.. Sikke en ven jeg er hva?", sagde Chaz med et skævt smil. Jeg fik det underligt. "Så længe?", svarede jeg mindre chokeret. Chaz nikkede med en småtrist mine. "Er han virkelig så hårdt ramt? Tænk det vidste jeg slet ikke?", svarede jeg trist. Jeg sad og fik medlidenhed med Ryan. Så kunne jeg på en måde godt forstå, hvorfor Ryan reagerede sådan. "Jeg bliver jo nød til at snakke med ham.. Jeg kan ikke lide, at vores venskab bliver sat på prøve på den måde!", tilføjede jeg yderligere. Chaz nikkede bestemt. "Ja, det må du jo nok hellere!", svarede Chaz med et lille skævt smil. "Er det så helt seriøst med dig og Justin? Og hvad med Jamila for øvrigt?", spurgte Chaz med et stort smil. Jeg nikkede med blussende kinder. "De slog op i forgårs, så de er ikke sammen længere!", svarede jeg med et lille skævt smil. Selvfølgelig havde jeg jo til en vis del ondt af Jamila, at jeg havde været en del af årsagen til deres brud. Det gik jeg i altfald stærkt ud fra. Chaz rykkede sig frem i stolen og drak den sidste slurk af hans kakao. "Jamen søde Alli! Så er alt jo perfekt for dig og Justin!", svarede han med et smil. "Det glæder mig på Jeres vejne!", tilføjede Chaz yderligere. Jeg grinte hjerteligt. "Tak Chaz.. Det betyder usigeligt meget for mig, at du respekterer og anerkender mig og Justin som par!", svarede jeg taknemmeligt. "Årrh ingen årsag prinsesse.. Jeg kan jo se hvor lykkelig du ser ud og nu hvor jeg er udemærket klar over hvorfor du og Justin smilte så meget til hinanden under hans optagelser til "Baby", så synes jeg pludseligt, at det hele hænger sammen nu! Som sagt Alli! Mig kan I altså ikke narre.. Haha..", grinte Chaz. Jeg rødmede forlegent og rystede let på hovedet. "Nej, det kunne vi vel ikke!", svarede jeg med et grin. "Nå, vi må hellere gå til time søde!", tilføjede Chaz yderligere, mens han pludseligt så på sit armbåndsur. Jeg nikkede og vi rejste os.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...