I knew you were trouble

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2014
  • Status: Igang
Piper Roses liv tager en kæmpe drejning da hun i lufthavnen, på vej hjem til for at besøge hendes familie i Danmark, stifter bekendtskab med Harry Styles. Problemet er at på det tidspunkt aner hun ikke at han der DEN Harry Styles. Hun mærker med det samme et begær, men da hans berømmelse kommer ind i billedet, skræmmer det hende, og tvinger hende til at vælge hvilket liv hun vil leve.


3Likes
5Kommentarer
760Visninger
AA

4. Kapitel 3

"Jeg havde aldrig nogensinde oplevet sådan flot en lejlighed. Selvom jeg var typen der kunne overdrive - så tror jeg ikke denne lejlighed her kunne overdrives. 

OMG! (Jeg var egentlig også typen der siger omg alt for meget).

Jeg vidste ikke hvem, der havde lavet den men wauw. Harry havde stillet mine kufferter i hans forgang, eller skal vi ikke kalde det en hall for... WAUW... Så havde han mumlet et eller andet, og gået ud af hoveddøren igen. Så nu stod jeg så her - i fremmed grønøjet Harrys lejlighed.. Igen wauw

Lejligheden startede som sagt i en hvid malet hall, men sort sten gulv og en flot sort trappe, der førte ovenpå. På begge sider af trappen var der sorte to døre. Den første førte ind til et flot moderne køkken, stadig holdt i det sorte og hvide tema, og den anden førte ind i en kæmpe stue. Stuens midtpunkt var en stor pejs, der var omkredset af 3 store blå sofaer med farverige puder. Op af væggen mod køkken stod et stort sort spisebord og forenden af stuen var et kæmpe vinduesparti, med en dør førte ud til et flot og nydelig altan - wauw - med udsigt ud over en flot have og swimmingpool.

Her var virkelig rart, var det eneste jeg kunne tænke, inden jeg gik videre på opdagelse. 

Endnu en sort dør førte ud til et badeværelse, med et kæmpe spejl og kæmpe badekar. Ham Harry forstod virkelig at indrette. 

Ovenpå var der tre store værelser med tre store badeværelser til. En lille stue forbandt alle tre værelse, og det var tydeligt at fornemme, der havde været mange gode parties her!

"Nå hvad synes du om det, Piper Rose?" Spurgte en snart ikke så fremmed stemme mig. 
"Her er fint nok" svarede jeg og vendte mig rundt med et smil. Han stod helt tæt på mig, og så kækt på mig. "Godt du kan lide det! Jeg ville gerne tage æren for det, men det er nu min søster, der har været i gang," forklarede han og satte sig i en af de nu grønne sofaer. 
"Vild søster alligevel," jokede jeg og satte mig ved siden af. Han grinede og nikkede. "Hun er fantastisk, kan jeg fortælle dig!" Jeg smilte og nød bare at sidde i en god sofa. 

Hjemme hos Tessa og jeg var det en anden sag. Vores sofa, eller det var nu Tessas, havde hun arvet af hendes mormor. Sofaen var i gammelt design (!!) men var nu fin nok at sidde i, man skulle bare ikke sætte sig på fjedren i højde side øverst oppe. 


"Hey hvilket værelse vil du egentlig sove i?" Spurgte han så og så helt spændt på mig. Jeg grinede og trak på skuldrene: "Øhm, hvilket er fri?" "Altså jeg sover i det blå, så medmindre du vil sove i min seng, så bliver du nødt til at tage det gule eller lilla!" Svarede han og så uskyldigt på mig. Flirtede han lige?! "Så snupper jeg det gule værelse!" Sagde jeg og undgik at svare på hele hans 'sove sammen' samtale. "Interessant valg, Piper Rose. Det gule værelse.." Sagde han eftertænksomt, mens jeg rullede venligt (du tænker 'det er ikke muligt' men jeg kan alt) med øjnene. 

Hans latter fylgte rummet, mens han rejste sig og gik ind af endnu en dør. Huset var virkelig fyldt med døre - mærkeligt hva'! Nå anyway - jeg fulgte efter han, og jeg måtte passe på ikke at tabe kæmpe. Harrys søster havde godt nok talent med indretning, hvad søren. Rummet var fantastisk, og med 4 kæmpe vinduer ved væggen overfor døren. Op af den højre væg, malet gul, stod en kæmpe drømmeseng, med gule og mønstrede puder. Wauw. d En sort sofa stod op ad den modsatte væg, og ved siden af var et stort sort skab, med plads til alt. Sko, tøj, tasker og hatte. Ja hatte!! Det var faktisk det der imponerede mig mest. 
"Omg, der er plads til hatte," udbrød jeg forbløffet. Harry så lidt på mig, smilede så, tog min hånd og trak mig over til et af vinduerne. 
"Hvis du ser godt efter kan du følge Thames langt ud af byen. Jeg nyder at sidde her inde og bare kigge.." Sagde han og pegede på de 2 sorte lænestole der stod, så man kunne se ud over byen. "Her er smukt," gav jeg han ret i. Jeg drejede hovedet og betragtede hans drømmende udtryk. Han så såret ud. Han vendte hovedet, skiftede udtryk og smilede. Hvad skjulte han?

***

"Harry hvad har du gang i? Er der grund til det her?" 
"Det ved jeg ikke - behøver der være en grund?" 
"Ærlig talt synes jeg, du kan jo ikke bare tage en random pige med hjem. Hvornår stopper du med det her?"
"Det her er noget andet.. Hun valgte det gule værelse. Hun er ikke som de plejer at være, hun er ikke lige som alle de andre!"
"Hun virker nu lidt som alle de andre, det eneste der undrer mig er hvorfor hun ikke har skreget og bedt om en autograf - ligesom alle de andre?!"
"Louis! Er der der grund til det her? Jeg har jo lige sagt hun ikke er lige som alle de andre. Hun virker... anderledes... Jeg kan ikke forklare det.. Bare lad det ligge, tak" 
"Fint, men jeg håber, du har styr, på det du laver. Harry, du kan jo ikke blive ved med alle de piger."

Det var ikke min mening at lytte. Men jeg kunne ikke stoppe, da jeg først var begyndt. Hvad søren skete der lige. Ligesom alle andre?! Var det her noget han gjorde tit? Hvad var egentlig meningen. Og hvad var Louis' problem. Jeg havde da ikke gjort noget - eller jo jeg havde da smilte til ham, men siden hvorfor bliver man en lille bitch af det?! 

Der skulle normalt ikke meget til før jeg blev fornærmet, men hvis man ville gøre det hurtigt, skulle man bare snakke grimt om mig - bag min ryg. (Selvfølgelig skulle jeg så først finde ud af det, men rygter kommer hurtigt. Tro mig). Ellers skulle man lave forhastede vurderinger af mig. Man skulle få mig til at føle mig uretfærdig behandlet. Man skulle bare bagstabbe mig, og så var man garanteret et flip herfra. Det var jo for fanden ikke folkeskolen mere. Det var ikke i orden Louis - og jeg skulle nok finde ud af hvad dit problem med mig var! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...