I knew you were trouble

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2014
  • Status: Igang
Piper Roses liv tager en kæmpe drejning da hun i lufthavnen, på vej hjem til for at besøge hendes familie i Danmark, stifter bekendtskab med Harry Styles. Problemet er at på det tidspunkt aner hun ikke at han der DEN Harry Styles. Hun mærker med det samme et begær, men da hans berømmelse kommer ind i billedet, skræmmer det hende, og tvinger hende til at vælge hvilket liv hun vil leve.


3Likes
5Kommentarer
742Visninger
AA

2. Kapitel 1

"Det kan du da ikke mene!" sagde jeg frustreret 

"Jeg er ked af det frøken, flyet er desværre aflyst," bekræftede manden, gav mig mit boardingpas tilbage og sendte mig et venligt og tydeligvist brugt smil.
Jeg sukkede højlydt og tager imod passet. Hvor var det typisk! Det var selvfølgelig mit fly, der var aflyst.


Jeg kunne ringe til Tessa, men det ville ikke hjælpe, da hun var, ligesom jeg, taget hjem for at besøge hendes familie. Eller jeg var ikke... Endnu.. Jeg var - hvis det ikke var for det åndssvage fly.

Jeg stillede mine to brune læder kufferter ned, og satte mig på den ene. Mit gyldenbrune (nogen ville sige røde), krøllede hår faldt ned i ansigtet, og jeg slog det irriteret væk. Mit blik faldt på et af de store vinduer i Heathrow lufthavn. Det var overraskende godt vejr i England, og derfor havde jeg iført mig en hvid løs top, med hvidbroderet bund, min lange navyblå maxiskirt og mine brune sandaler. I hænderne sad jeg med min brune cardigan, brune lædertaske og det boardingpas der ikke længere duede.. Ain't I lucky? 

Jeg kiggede i min taske efter mine nøgler, for så kunne jeg da i det mindste tage hjem til min lejlighed, men nej - selvfølgelig var de der ikke.. Havde Tessa dem?! For søren da! Alt var da bare lort.


Midt i mit selvmedlidenheds rus, så jeg op og fik øje på fem fyre et stykke væk. De stod og diskuterede heftigt med en vagt. En af dem stod dog lidt udenfor og sparkede i gulvet. Han så ud til at kede sig, hvilket jeg godt kunne sætte mig ind i, da jeg var i fuldstændig samme situation. Pludselig kiggede han op. Vores øjne mødtes i et split sekund. Hurtigt kiggede jeg væk, i et forsøg på at redde en sekund der kunne ende akavet. Kan det passe han havde grønne øjne? Ej, det kunne jeg umuligt have set så langt fra. Jeg kunne ikke modstå fristelsen til at se op igen, men han pludselig var væk. Tilbage står nu kun hans venner og råbte af vagten. Underligt.. Jeg var da sikker på, han var der lige før?! 

"Frøken, jeg må bede dig om at flytte dig til et andet sted hen," sagde en venlig kvinde pludselige til mig og peger i retningen af et cafeteria. Hendes smil var på samme måde brugt og nåede ikke op til øjnene. Hvis et smil kan det.. Jeg nikkede, samlede mine ting sammen, og gik i den retning hun lige havde peget. Jeg gik i mine egne tanker og ledte efter en løsning, der egentlig bare synes at være umulig. Men der måtte da være en løsning! Min far havde lige så længe jeg kunne huske fortalt, at det bedste kommer når man mindst venter det, og jeg havde i den grad brug for noget godt lige nu. Som f.eks. en løsning. Men selvfølgelig - klodset som jeg er - banker jeg lige ind i ham. Hurtigt undskyldte jeg 1000 gange, før jeg overhovedet fik set, hvem han egentlig var, som jeg plejede. 

"Det er helt i orden!" udbryder han forsikrende og fanger mit blik. 

Det er ham - grønøjne. (Grønøjne, hvaaad)

Jeg rødmede let, eller rettere sagt meget og smilede skævt, mens jeg fik fremstammet endnu en undskyldning - typisk..


"Det skal du ikke tænke på, det var jo tydeligvis mig, der var i vejen for dig," forsikrede han igen  med en glimt i øjet. Jeg blev helt blød i knæene. "Harry!" Råbte en fyr efter ham. Han smilede en sidste gang til mig, før han hurtig løb over til fyren, der lige har råbt efter ham.

På det tidspunkt var jeg sikker på, at hvis universet var med mig, var han blevet, men alt går som regel ikke efter mit lille hoved og "universet". Så jeg satte mig ned ved et bord og bestilte en cola. Bare fordi jeg freaking love cola, og så måske også fordi der ikke var andet at gøre..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...