Runaway Bride ✻ 1D // One shot

Dette er mit bud på 1SHOT41D konkurrencen. Året er 2018. Den 24-årige Harry har i de sidste to år ikke set noget til hans gamle kæreste Celia Scott. Celia og Harry var de bedste for hinanden, men efter en latterlig fejl, slog de op. Og nu to år efter, er det Valentines dag: Celias bryllupsdag. Hun skal giftes med en velhavende og rig mand ved navn Nate. Celia har set frem til dagen med hjælp fra hendes to bedste veninder Leah Gray og Eleanor Calder, men kommer noget i vejen? Runaway Bride kan kun betyde én ting, men hvad ender det mon med? -- Dette oneshot er starten på en ny idé til en historie jeg har fået, der forhåbentlig kommer snarest muligt! Tak fordi I gider læse, og like endelig, hvis du kan lide dette oneshot xx

172Likes
32Kommentarer
4346Visninger
AA

2. Runaway Bride

”Det er i dag, Celia!”

Celia blev vækket af forstyrrelsen fra hendes veninder. ”Hvad vil I? Det er tidligt!” brokkede Celia sig, og lod dynen blive trukket op over hovedet. Desværre vidste hun godt nederlaget var kommet, da Leah med hjælp fra Eleanor fik revet dynen væk.

Eleanor rullede med øjnene, ”helt ærligt, det er din bryllupsdag!”

Celia lod sit blik finde uret ved hendes side. ”Lad mig nu bare sove lidt længere, det skader ikke,” prøvede Celia at overtale sine to veninder til. Men nej. Hendes bryllupsdag var noget af det mest vigtige i hendes liv. I hvert fald i forhold til hendes veninder og forældre. Tre timer og hun ville befinde sig med opsat hår og iført den brudekjole, hendes kommende svigermor havde udvalgt for hende. Derfor så hun ingen anden mulighed, end at overgive sig og forlade den ellers venlige seng.

Kjolen. Så fin og dyr, hang den på hendes skab. De mange illusioner hun havde forestillet sig om hendes bryllup, invaderede hendes fantasi og blev til sidst til en helhed. De mange gange hun havde forestillet sig sit bryllup, havde det ikke været med over 100 gæster som hende og Nate havde sendt invitationer ud til. Hendes bryllup ville være i en have, og ikke en stor kirke, der var blevet booket allerede dagen efter Nates forlovelse. Og en fyr som Nate, var den sidste hun havde forestillet sig sammen med ved alteret. Selv som hun stod der, var det et andet bryllup der udfoldede sig i fantasien.

”Ikke mere søvn, ellers sover du til kl. 12,” drillede Leah, der havde kendt sin veninde i over tyve år, og vidste hvad søvn gjorde ved hende.

Eleanor begyndte at re Celias hår igennem, efter de havde placeret hende foran spejlet. ”Og på vores invitationer står der brylluppet er klokken 11, så det ville ikke være så smart vel?” tilføjede hun med et smil om læberne.

Celia sukkede, ”okay, jeg overgiver mig,” grinede hun og gav dem derefter et kram hver. ”Tak, fordi I er her i dag.”

”Altid,” svarede de i kor efterfulgt af en enslydende latter. De tre piger kendte ikke til den sandhed, der senere ville få sin vilje.

Kort efter blev døren til soveværelset åbnet, ”jeg håber ikke, at jeg forstyrrer, men Eleanor jeg smutter nu. Jeg skal hjem og ordne nogle ting og …” Louis stoppede op, og kiggede forsigtigt over mod Celia, der på de få ord havde fået et sørgmodigt udtryk i hele ansigtet.

De vidste alle, hvem Louis havde undgået at nævne.

”Ved du om han kommer?” spurgte Celia lavt, mens Leah strammede taget om hendes hånd.

De vidste alle, hvordan Celia følte, når han blev bragt på banen.

Louis trak på skuldrene, ”da jeg snakkede med ham før var han da stået op.” Mere sagde han ikke, før han forsvandt ud af døren, efter et kys mellem ham og Eleanor, der da havde opmuntret stemningen i soveværelset en lille smule.

”Celia, lov mig ikke at tænke på ham bare i dag. Du elsker Nate, husk det.”

De vidste alle, at Celia nu ville have ham i tankerne de næste timer, hvis ikke resten af dagen.

Hun nikkede og lod sig glide ned på stolen foran spejlet. Som hun sad og studerede sig selv, ønskede hun kun halvt, at Eleanor ikke var hendes veninde. Hvis bare hun havde holdt sig væk, havde han ikke været en del af hendes hverdag mere. Kun på grund af Eleanors fantastiske og fejlfrie forhold til Louis, havde hun stadig kontakt til resten af bandet.  ”Nå skal vi komme til håret?” spurgte Leah og lod sine hænder glide igennem Celias lyse lokker.

”Bare lov mig, at det ikke bliver vildt. Med alle de penge og rige mennesker, vil jeg gerne være så naturlig som muligt.” Celia smilede kort, da tanken om Nates familie endnu engang fik hende til at tænke alt igennem igen. Selv om hendes far havde presset hende til at møde Nate til at starte med, så var det ikke Nate og hendes forældre, der i dag var skylden til kirkeklokkernes klang. Nate og hende var skylden. Den skyld, man ikke kunne kalde skyld – blot forelskelse. ”Det er jo bare et bryllup,” sukkede hun.

*

Det var en overraskelse for ham, da Harry på Valentines dag smed sig i sengen. Efter han havde opgivet at gøre sig klar, havde han besluttet sig for at læse en bog. Han læste nu aldrig bøger, men i dag havde han ingen bedre undskyldning. Valentines dag: en dag, der efter hans mening burde bestå af kærlighed. Noget han de sidste mange måneder ikke havde haft i sit liv. Selvom det ikke var tilfældet, lod han tanken om at finde kærlighed i hans bog vinde over den ægte grund til hans spontane læseforsøg. Og selv om han fastbesluttet ønskede at læse sin bog, nåede han ikke længere end forordet. Louis var skyld til forstyrrelsen, da han brasede ind på værelset. ”Harry, hvis du tror, at du bare kan slappe af i dag, så tager du altså fejl.” Louis kiggede bedrøvet på sin bedste ven som han lå i sengen med kun kort tid til brylluppet.

”Louis hør, jeg prøvede, men det gik bare ikke,” forklarede han og hentyd til tidligere. Harry havde flere gange forestillet sig sit bryllup. At stå og gøre sig klar i smoking og sætte håret, og derefter kigge på kærligheden i hans liv gå ned ad kirkegulvet. Men den pige han ønskede at kigge på, skulle i dag gå op til en anden mand.

Louis fandt sig ikke i, at Harry opførte sig som en tøsedreng. ”Jeg er sikker på, at hun ønsker at have dig der, Harry. Jeg ved hun gerne vil have det, så kan du ikke please vise hende din støtte?” Louis håbede Harry ville tage sig sammen og tage til hans ekskærestes bryllup, men med Harrys opgivende ansigtsudtryk, så det umuligt ud.

”Jeg tror bare det hele bliver værre, at se hende blive gift med en anden, det er hårdt. Prøv at forestil dig, hvis Eleanor-”

”-Harry, hvis du stadig har nogle følelser for hende, så tager du af sted.” Og med det lod Louis ham være alene tilbage og kort efter hørte han døren smække. Han sukkede, og følte kampen var slut. Men nogle følelser var ikke den rigtige måde at beskrive det på. Det var mere end nogle følelser Harry følte.

*

”Louis!” Eleanor råbte af hast efter sin kæreste, da han endelig indtog kirkens våbenhus. Louis anede ikke hvad der skete, da Eleanor og Leah løb over til hans undrende skikkelse. ”Har du set Celia?!”

”Var det ikke jer, der skulle holde styr på hende?” Straks efter Louis havde sagt det, fandt han ud af, at det ikke var tiden at lave sjov. ”Men nej, jeg har været sammen med drengene siden jeg gik.” Eleanor og Leah kiggede bedrøvet på hinanden med klumpe siddende i halsen.

Der gik ikke mange sekunder, før Niall, Liam og Zayn (med sin kæreste Lily) gjorde sin entre i rummet, der havde ’panik’ skrevet over alt på folks ansigter. ”Hvad gør vi Eleanor? Nate står derinde og venter!” Leah havde ikke engang tid til at kigge på drengene hun sidst så for to år siden. Siden Celia og Harry var gået fra hinanden, havde hun hjulpet Celia ved ikke at holde kontakten til dem, bortset fra Louis selvfølgelig.

”Leah, længe siden.” Liam måtte have overhørt Leahs råb, da han smilende gav hende hånden.

Leah overtalte sig selv til kort at give Liam hånden med et oprigtigt smil om læberne (dog kort for få sekunder). ”Det er rart at se dig, Liam. Godt, at nogle møder op,” sagde hun halvhjertet og spejdede videre efter Celia, uden at give drengene den hilsen hun havde planlagt tidligere.

”Hvad sker der?” Liam viste sin bekymring ved håbløst at kigge på Leah.

”Celia er væk, og vi kan ikke få fat i hende,” forklarede Eleanor de andre drenge og tog forsigtigt om Leah, da hun endnu engang ikke fik fat på Celia.

Liam nikkede forstående, ”men hvorfor er hun dog løbet væk? Havde hun ikke lyst til at blive gift?”

Eleanor og Leah udvekslede blikke. ”Jeg tror ikke det er at blive gift der er problemet. Det er brudgommen.” Leahs blik fandt gulvet og sukkede over at have sagt sandheden. Hun kendte Celia, og at løbe væk var ikke noget hun gjorde. Hun vidste, at Celia altid tog tingene med et smil og sådan havde det altid være. Hun sagde ikke i mod og klarede det på bedste vis. Derfor var det at løbe væk fra sit bryllup kun tegn på én ting. Hun kunne ikke. Hun kunne simpelthen ikke give sin kærlighed væk til den forkerte person. Og dér fik hun en idé. ”Louis, blev Harry hjemme?”

”Desværre ja.”

”Giv mig din mobil,” beordrede hun, og fik heldigvis efter lidt underen Louis’ mobil lagt i hånden. Leah forlod dem alle med et stort smil om læberne. Og heldigvis kunne hun bevare smilet, da opringningen i den anden ende blev besvaret. ”Louis jeg fortalte dig, at jeg ikke ville med. Du må forstå, at jeg ikke kan se hende jeg elsker blive givet væk til en anden mand!”

Leah blev pinligberørt over samtalens begyndelse. ”Okay, det var akavet, Harry. Dette er Leah. Leah Gray,” forklarede hun, hvis Harry i årene skulle have glemt hende.

”Oh, yeah – akavet. Men hej Leah, hvorfor ringer du?” Harry sukkede forsigtigt i den anden ende.

”For det første er Celia løbet væk fra hendes bryllup. Så derfor ville jeg stille dig et spørgsmål, men du svarede heldigvis lige på det.”

”Gjorde jeg?” Harrys underen blev større, eftersom Leah som altid brugte lang tid om at komme til pointen.

”Du elsker Celia, og det var præcis hvad jeg skulle bruge,” sagde Leah med et smil og kiggede over mod Eleanor, der snakkede med de andre.

Hun følte Harry smile i den anden ende, ”hvorfor ringer du så, Leah?”

”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sige dette, men hun er din Harry. Finder du hende, ved jeg, at hun vil være din for altid.”

*

Ved en lille sø, gemt væk af store træer, sad Celia forgæves på bænken med ansigtet begravet i hænderne. Hun kunne bare ikke gifte sig med Nate. Hun ønskede ikke den rigdom og de snobbede familiemedlemmer, der fulgte med. Men allervigtigst, så ønskede hun ikke at være Mrs. Hastings. Det eneste hun ønskede var et liv med-

”-Jeg tænkte jeg nok kunne finde dig her.”

Harry. Alt hun behøvede var Harry.

”Hvordan vidste du at-”

”Leah ringede til mig. Hun regnede med, at jeg var den eneste, der kunne finde dig. Og jeg havde ret.”

Celia smilede forsigtigt. ”Det har altid været vores sted,” hviskede hun, da Harry satte sig ved siden af hende på bænken.

”Dog havde jeg aldrig forestillet mig, dig sidde her i brudekjole,” grinede han forsigtigt og fik heldigvis Celia med.

Vinden blæste forsigtigt og Celia mærkede hendes hår blive blæst over skulderen, men for en gangs skyld var hun faktisk ligeglad med, hvordan hendes hår så ud. Hvad så hvis det krøllede lidt. Det var bare hår.

”Celia, jeg-” Harry prøvede at forklare, men kunne ikke få sig selv nærmere pointen.

Hun kiggede ind i Harrys grønne øjne, som hun i de sidste to år i hendes bevidsthed havde savnet. ”Hvad, Harry?”

”Hvorfor løb du væk i dag?”

Celias ansigt var nemt at tyde – det var ikke det spørgsmål hun havde regnet med. Faktisk havde hun håbet at kunne undvære den del, der indeholdt spørgsmål. ”Jeg …” Hun klemte læberne sammen, mens hendes blik studerede Harrys lyttende ansigt. Hvad skulle hun dog fortælle ham?

”Celia,” startede Harry forsigtigt. Hun havde længdes efter den måde han sagde hendes navn på, så det nærmest krillede i maven som blomstrende kærlighed. ”Jeg ved vi ikke har snakket i en del tid nu …”

”To år.”

Han tog en dyb indånding. ”To år ja, men du skal vide, at jeg stadig tænker på dig. Mere end jeg burde.” Han holdt en pause og lod sit blik finde et andet punkt at stirre på end skønheden foran ham. Men det slog hurtigt fejl, da skønheden blidt tog fat om hans hånd.

Deres blikke stirrede blidt på hinanden, da Harry løftede hovedet. ”Jeg har savnet dig, Harry.”

Hun gav ham et kort smil, der ikke blev gengældt lige med det samme. ”Hvor end jeg gerne ville sige det samme, så sidder du altså her i en brudekjole, Celia. Det er ikke et valg man bare lige tager.” Han holdt en kort pause og rejste sig efterfølgende op, så han kiggede ned på hendes skikkelse iført den mest smukke brudekjole. ”Og derfor vil jeg også tage det rigtige valg, og hjælpe dig tilbage til din brudgom, der i øvrigt venter på dig.” Han kiggede på den eneste pige han nogen sinde havde elsket, og havde nu bekendtgjort hans opgivelse af hende.

Celia kunne ikke klare at se drengen foran hende give op, og så ingen anden mulighed, end at vise at han ikke behøvede det. Han havde vundet hende for længst, da de første gang mødtes i parken nær hendes hus. Det havde været en kølig dag med blæsende vind, præcis som denne. Valentines Day, d. 14 februar. Det var oplagt, at vejret ikke ville være tip top. Dog havde det begge dage formået at holde regnen væk, hvilket fornøjede Celia, da hun hadede når hendes make-up løb som en hver anden pige.

Harry fik hende til sidst op at stå, men hun kunne ikke få sig selv til at lade ham følge hende til kirken. ”Harry, jeg vil ikke giftes med Nate,” fik hun formået at sige.

Han kiggede overraskende på hende, ”jamen, hvorfor du-”

”-Det har aldrig været mit ønske. Jeg har følt et stort pres fra start af, så jeg aldrig kunne forklare, hvordan jeg rigtigt havde det.” Hun kiggede ned på græsset og så Harrys slidte Converse. Og dér gik det op for hende, at Harry ikke var iført noget outfit han ellers kunne finde på at gå ud i. Han havde simpelthen spurtet ud til hende som Leah havde ringet til ham.

Det var noget Nate aldrig kunne præstere.

Harry forstod åbenbart ikke, hvad hun prøvede at fortælle ham. ”Harry, jeg gider ikke være Mrs. Hastings. Det eneste jeg ønsker mig er en krølhåret dreng ved min side.”

Harrys ansigt lyste op, da Celia havde lagt kortene på bordet. Hun ønskede ikke at have Nate. Hun ønskede at have Harry. ”Hvad så med Nate. Han står og venter ved alteret?”  Som altid fandt han det negative i situationen, men Celia vidste han havde ret. Hun måtte gøre noget. I det mindste en forklaring.

”Vil du køre mig?”

*

Kirken var kaos. Halv 12 var bruden stadig ikke dukket op. Leah havde forklaret Nate, at frisøren havde trukket ud, så han ikke skulle blive usikker om hun skulle møde op. Selv om det nu var Leah, der var usikker i sidste ende. Dog kunne Louis fortælle dem alle en god nyhed, da hans mobil gav lyd fra sig. ”Harry er på vej, og han har Celia med.” Leah krammede Eleanor i jubel, efter de alle vidste, hvad det betød. Harry havde fundet hende, og Celia havde fundet Harry.

”Men hvad med Nate?” spurgte Liam, der først skulle have det hele på plads, før han kunne finde glæden ved nyheden.

Leah udvekslede blikke med Eleanor, ”kender jeg Celia ret, er hun på vej hertil for at ordne det.” De nikkede alle forstående og kort efter kunne de alle smile, da Celia og Harry stormede ind i kirken.

”Celia!” råbte Leah og Eleanor i kor. Hun kiggede overraskende på dem, og gav dem begge et kram, da de kom helt hen til hende.

Harry tog Celias hånd, da Leah og Eleanor trak sig væk. ”Leah, du bliver nødt til at få Nate herud,” bedte Celia sin bedste veninde, der heldigvis hurtigt adlyd.

*

Da Nate så sin brud foran ham for første gang på deres bryllupsdag, vidste han straks, at noget var galt. Celia stod alene i festlokalet og havde svært ved at fastholde sit blik på hendes forlovede. ”Hvad sker der?” spurgte Nate forsigtigt, da han nærmede sig.

Celia ønskede ikke at fortælle sandheden, men vidste hun var nødt til det. ”Nate …” Hun holdt en kort pause og fastslog samtalens emne, da hun fortsatte. ”Først vil jeg gerne sige, at du har været en fantastisk kæreste det sidste halvandet år. Du har gidet lytte til mig, og været der for mig, men jeg kan bare ikke gifte mig med dig i dag.”

Nate svarede ikke, men gik helt hen til hende og tog forsigtigt fat om hendes hånd. ”Celia. Jeg har kunne mærke på dig, at du ikke ønskede det her. Jeg håbede bare, at du selv ville fortælle mig det.”

Celia sukkede, ”hør, der er intet galt med dig. Jeg kan bare ikke klare tanken om det, som vil følge med, og så …”

”Du elsker Harry.” Nate gav hende et kort smil. ”Du behøver ikke forklare mere,” sagde han opgivende, men samtidig også forstående.

Celia havde troet Nate ville blive tosset, men han viste heldigvis en hel anden side. ”Jeg håber du forstår …”

”Celia, jeg elsker dig. Men jeg ved, at du ikke elsker mig som den måde du elsker Harry. Du er skabt for Harry, og det vil jeg ikke stå i vejen for.” Nate gav hende et forsigtigt kys på kinden, som han vidste ville blive det sidste. Det irriterende ham, men han måtte erkende sit nederlag.

”Wow, Nate. Tusind tak, det havde jeg ikke forventet af dig.” Celia lod Nates ord synke ind og gav ham et oprigtigt smil. ”Men hvad siger vi til gæsterne?” spurgte hun efter en længere pause.

Nate slap hendes hånd, ”det tager jeg mig af, smut nu ud til ham,” sagde han med et lille smil. ”Men du skal bare vide, har du brug for mig, så vil jeg altid være her.”

Celia nikkede glad og overrasket, da hun gav ham et sidste kram. ”Hende der ender med at stå i brudekjole for dig, og ikke løber væk, vil blive en lykkelig pige for at få dig, Nate. Du skal bare finde den rigtige.”

*

Harry ventede på bænken udenfor, og vidste ikke hvad han forventede af Celia, når hun kom ud. Han hørte døren til kirken åbne sig, og kiggede sig over skulderen med håbet om han ville se Celia. Og det gjorde han. Ud af kirken kom hun gående ned mod ham.

”Hvordan gik det?” spurgte han med et støttende smil, da hun kom helt hen til ham.

Celia smilede forsigtigt, ”han ønskede jeg blev lykkelig, og det vidste han, at jeg ville blive med dig.” Hun holdt en pause og så smilet danne sig på Harrys læber. ”Og det havde han ret i.” De kiggede hinanden ind i øjnene.

”Jeg gætter på, at det så er i orden at jeg fortæller dig mine ægte følelser nu?” Celia grinte forsigtigt med et nik, da hun placerede sin hænder om Harrys hofte. Harry lod sin hånd stryge lidt af hendes hår bag øret. ”Jeg har aldrig stoppet med at elske dig.” 

 

Håber du kunne lide dette one shot, og håber du har lyst til at følge med, når min historie kommer senere. Tak fordi du læste, og like endelig hvis du synes den fortjener det xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...