How to survive the Hunger Games in the magical world - HP/THG

Vi kender alle Dødsspillet, og vi kender alle Turneringen i Magisk Trekamp. Men hvad sker der når disse to begivenheder, hvor mennesker dør - forenes? Ministeriet for Magi har planlagt en helt særlig udgave af Turneringen i Magisk Trekamp - 24 børn, der kæmper til døden. Tryllestavene bliver taget fra dem, og i stedet får de lov til at bruge mugglervåben. Udtrækningen bliver tilfældig, og alle fra de ældste årgange er med i denne udtrækning. Hvem bliver udtrukket, og hvem vil overleve? Bliver dette spil nogensinde gentaget, eller vil den næste udgave af trekampen bliver som før? Følg med i denne ekstraordinære udgave af Turneringen i Magisk Trekamp.

59Likes
66Kommentarer
4220Visninger
AA

3. Prolog - Hogwarts

Lærerne ville ikke tro på det. Det var jo absurd! Hvordan skulle man kunne holde et - et Dødsspil? Hvordan kunne man se på, hvordan ens elever - ens venner døde? Hvordan?

Cornelius Fudge havde netop bragt meddelelsen til hele skolen, ingen havde vidst noget om det, før nu. Det åbenbart en lille pige, der havde fundet på det. Alítheia Fudge - barnebarn til Cornelius Fudge. Hvordan kunne et barn finde på sådan noget? Det var jo grufuldt!

"Dødsspillet!", hviskede folk rundt om i salene, "Dødsspillet."

Igen og igen gentog de ordet, som om det var helt ukendt for dem. Som om de aldrig havde hørt det før. Hvilket de - heldigvis - heller ikke havde.

"Cornelius," lød det fra Dumbledore. Han havde rejst sig fra sin stol, og så nu hverken rar eller venlig ud, men decideret vred. Hans milde træk var spændt på grund af vrede. Raseri, "dette kan du ikke gøre."

Cornelius Fudge vendte sig om med et forurolige smil på læberne, og eleverne vidste, at Dumbledore ikke kunne gøre noget. Medmindre han gerne ville ende i Azkaban - troldmandsfængslet. Selvfølgelig kunne han bare bryde ud igen; der skulle mere end et bare mure og dementorer til at holde Dumbledore fanget. Det var vel ikke for ingenting at Dumbledore blev kaldt for tidens største troldmand. Det var fuldt fortjent.

"Jo, Dumbledore, det kan jeg," smiskede Fudge, "for jeg er minister, og det er du ikke."

Dumbledore satte sig ned, al vrede forlod hans ansigt og blev i stedet erstattet af afmagt. Nu vidste alle, at der var intet han kunne gøre. Selv hvis han ville.

"Så, kære elever, skal vi ikke se, hvem de heldige er?" smilte Cornelius Fudge, som om dette var en lille udtrækning om, hvem der vandt en lyserød pagesusbamse, og ikke, hvem der fandt en billet til deres død.

Fudge slog et enkelt slag med sin tryllestav, og Flammernes Pokal dukkede op. Ud af det blå, hvilket fik halvdelen af salen til at rykke sammen i forskrækkelse. Han mente det seriøst. Selvfølgelig havde troet at han havde ment det før, men det ligesom først nu det gik op for dem. Hvem der end blev udtrukket ville være sikker på at skulle dø. Det var vel ikke for ingenting at det blev kaldt Dødsspillet?

"Pokalen vil udtrække fireogtyve navne," forklarede Fudge frejdigt som om han glædede sig til at se folk dø, "der bliver seks elever fra hvert kollegie, og ingen på 4.-7. årgang kan vide sig sikre, før udtrækningen er overstået. Nå, skal vi komme i gang?"

Der var ingen, der svarede ham. Alle sad tæt sammen, holdt fast i hinanden og nægtede at give slip.

"Den første er... Malfoy, Draco!"

Malfoy stirrede op på Fudge, der så beklageligt ned på den lille papirlap, som Flammernes Pokal havde spyttet op. Fudge så op og vinkede den blege dreng op til sig. Malfoy skubbede Crabbe og Goyles hænder af sig, og gik op til Fudge. Han rystede ikke, han så ikke ulykkelig ud - ikke engang nervøs!

"Jeg er ked af det, min dre-"

Malfoy løftede en hånd, for at få Fudge til at tie stille. Måske ville han ikke Fudges medlidenhed eller undskyldning - det var jo ligesom hans skyld, at Malfoy blev udtrukket.

Dumbledore satte sig tungt tilbage og lukkede øjnene, som om han bare ønskede, at dette var en drøm. Et mareridt. Et ondt og skrækkeligt mareridt, som han snart ville vågne fra.

"Den anden er..." Fudge begyndte at grine for sig selv, før han fik taget sig sammen,"Potter, Harry!"

Harry så op på Fudge, blinkede, og så op på Fudge igen. Hermione tog fat i ham, da han rejste sig, men, ligesom Malfoy, skubbede han hendes hånd væk. Ron så ned i bordet, ude af stand til at sige farvel til sin bedsteven. Han kunne simpelthen ikke få sig selv til det.

Da Harry gik forbi Fudge, kunne han se, at Fudge var sekunder fra at bryde ud i latter. Det var dét han ville med dette Dødsspil. Han ville have ram på Harry. Han ville lukke munden på Harry. Løgne var ikke kærkomne.

Harry gik ned i det rum, som han blev lukket inde i efter hans navn var blevet udtrukket af Flammernes Pokal et år tidligere. Denne gang var det kun Malfoy, der var dernede, og han gik ikke rundt. Han stod bare stiv som et bræt i indgangen til rummet.

"Hvordan tror du det bliver, Potter?" den spottende stemme var ikke til at tage fejl af.

"Jeg ved det ikke, Malfoy, men jeg tror, vi kommer til at dræbe hinanden."

***

De var nu alle samlet:

Justin Finch-Fletcey fra Hufflepuff sammen med Hannah Abbott, Ernie Macmillan, Susan Bones og Ally McLean. Ally var den yngste af de seks, og gik kun på 4. årgang. Hannah Abbott prøvede, uden held, at trøste hende, mens Justin gik rundt og bandede for sig selv.

Malfoy havde fået selskab af Gregory Goyle, Vincent Crabb, Pansy Parkinson, Markus Flint og Matthew. Matthew var den ældste og gik på 7. årgang, men han var udenfor fællesskabet og sad lidt væk fra de andre fem, der hviskede indædt og konspiratorisk.

Harry sad nu, til sin store fortrydelse, sammen med Parvati Patil, Hermione, Ron, Katie Bell og Lavender Brown. Det var næsten ikke til at bære - her sad han med sine to bedstevenner og tre fra sit kollegie, han godt kunne lide. Hvordan i alverden skulle han kunne dræbe dem? Det var jo fuldstændig umuligt! Og Ernie, Hannah og Justin... dem kunne han da heller ikke dræbe! Og hvad med Padma Patil fra Ravenclaw, der også var blevet udtrukket?

Padma Patil sad sammen med nogle andre fra Ravenclaw, som Luna Lovegood (Hermione var kommet til at sige Luna Månesyg til at starte med), Cho Chang (Harry kunne slet ikke få sig selv til at tænke på, hvordan han skulle kunne dræbe Cho), Roger Davis, en brunhåret dreng, han ikke kendte navnet på og en pige med rødt, krøllet hår, han heller ikke kendte navnet på.

Fudge stod i øjeblikket og så selvtilfredst på de fireogtyve elever, der skulede tilbage. Ingen af dem havde noget til overs for Fudge i øjeblikket. Ingen af dem.

"I kender nok ikke reglerne, så derfor vil jeg lige informere jer," smilte Fudge, fuldstændig upåvirket af elevernes skulen, "jeres tryllestave vil blive taget fra jer, og I vil kæmpe med mugglervåben. I vil starte ude på Quidditchbanen, hvor alle ting, I får brug for, vil blive lagt. Hvis I ikke dræber frivilligt, vil der  blive taget midler i brug, så I ikke kan undgå det. I kan prøve, men det vil ikke virke. Potter, din usynlighedskappe, som Dumbledore har fortalt du har, vil blive lagt sammen med alt det andet i midten af Quidditchbanen. I vil komme til at leve i Den Forbudte Skov."

Eleverne så på Fudge, Fudge smilte tilbage.

"I vil starte i morgen. Så spis mens I kan!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...