How to survive the Hunger Games in the magical world - HP/THG

Vi kender alle Dødsspillet, og vi kender alle Turneringen i Magisk Trekamp. Men hvad sker der når disse to begivenheder, hvor mennesker dør - forenes? Ministeriet for Magi har planlagt en helt særlig udgave af Turneringen i Magisk Trekamp - 24 børn, der kæmper til døden. Tryllestavene bliver taget fra dem, og i stedet får de lov til at bruge mugglervåben. Udtrækningen bliver tilfældig, og alle fra de ældste årgange er med i denne udtrækning. Hvem bliver udtrukket, og hvem vil overleve? Bliver dette spil nogensinde gentaget, eller vil den næste udgave af trekampen bliver som før? Følg med i denne ekstraordinære udgave af Turneringen i Magisk Trekamp.

59Likes
66Kommentarer
4247Visninger
AA

2. Prolog - Alítheia's synsvinkel

Jeg husker ikke meget fra drømmen, ikke andet end at jeg døde. Jeg kan huske, hvordan Draco åndede ud i overfor mig. Jeg kan huske den sejrsrus, der løb igennem mine årer, da jeg havde skudt kuglen efter ham. Han døde for min hånd og jeg - jeg var glad for det. Jeg følte mig stolt over det. 

Jeg kan huske, hvordan Harry dræbte Ron. Ron, hans bedste ven, hans dude og mate. De stod sammen igennem alt. Hvordan kunne det ske? Det var jo umuligt! Harry ville aldrig slå Ron ihjel, bare tanken var absurd. De var jo hinandens støtter. I mit baghoved lød fordelingshattens stemme; 'Gryffindor og Slytherin var hinandens støtter.' En gysen løb igennem mig. Ville de to kunne vende sig mod hinanden? Hvis de blev tvunget? Måske.

Min bedstefar kom løbende, da jeg vågnede. Det gik op for mig at jeg skreg. Badet i sved, lå jeg og vred mig i sengen, mens jeg brugte min stemme. Jeg ville helt sikkert være hæs i morgen. Min bedstefar, ministeren for magi, så rystet og bekymret på mig. Selvom jeg ikke kunne høre ham, vidste jeg, at han spurgte om hvad der var i vejen. Jeg sank og fik dermed sprunget den bobbel, der spærrede for min hørrelse.

"Bedstefar, kan du lide Harry Potter?" spurgte jeg, nærmest uhørligt. Jeg vidste allerede svaret, men jeg var nødt til at spørge. Det var min pligt, som hans barnebarn.

Cornelius Fudge rystede bestemt på hovedet.

Jeg bed mig i kinden, for ikke at smile. Dette ville gå godt. Harry Potter var snart færdig med at fortælle sine små løgnhistorier. Tænk, at han sagde, at Mørkets Herre var vendt tilbage. Kun for at sprede panik. Altså, helt ærligt, hvilken idiot ville tro på det? Udover Dumbledore selvfølgelig, men han havde bare et eller andet med Harry Potter. Måske havde Dumbledore lovet Harrys forældre at han ville støtte deres søn? Selv måtte Dumbledore da vide, at det hele var det rene opsind. Hvordan skulle Du-Ved-Hvem kunne vende tilbage? Han var død, og døde mennesker vendte ikke tilbage.

"Ønsker du ham død, bedstefar?", spurgte jeg, selvom jeg også kendte svaret på dette spørgsmål. Jeg kendte svaret på alle spørgsmål, jeg stile min bedstefar.

Min bedstefar sukkede, "Alí-skat, ting går ikke så let. Jeg kan ikke bare gå ud og ønske et andet menneske dødt - det ville få stemmerne til at vende side på minuttet. Sådan noget går ikke!"

Jeg himlede med øjnene. Kunne han ikke se det? Var han virkelig så blind? Jeg vidste, at han var blind, ja, men da ikke så blind. Så blind kunne man umuligt være - det var jo åndssvagt. Jeg var ikke engang så dum, da jeg udtænkte min bedstefars første valgplan. Og jeg var fire dengang!

"Bedstefar, hvor mange gange skal jeg sige det?" spurgte jeg irriteret, "tænk, bedstefar, tænk! Turneringen i Magisk Trekamp! Lav om på den!"

Min bedstefar så uforstående på mig, som om han ikke fattede noget.

"Hvad?"

Han fattede ikke noget. Nu var det officielt.

"Jeg havde en drøm her i nat," svarede jeg modstræbende, "og i den dræbte eleverne på Hogwarts hinanden. Med mugglervåben. Der var 24 elever, men kun én overlevende. Bedstefar, det her er i din store chance!"

Min bedstefar nikkede forstående, skønt jeg vidste, at han ikke havde forstået en pind. Det gjorde han aldrig. Det eneste han forstod sig på var små, ynkelige pigelege, som jeg aldrig havde brugt mig om. Jeg var for klog til at lægge puslespil, flyve på legetøjskoste, høre eventyr. Alle disse ting var en fornærmelse mod min intelligens.

"Skal jeg virkelig forklare dig alt?" himlede jeg, men eftersom min bedstefar ikke svarede, måtte det jo være sådan, "du kan få ham dræbt! Fjernet! Fejet af vejen! Du skal bare udstede en ny ordre! Lad en ny æra af Magisk Trekamp begynde! Fjern Turneringen i Magisk Trekamp - lav et nyt spil! Et spil, hvor folk dræber hinanden! 24 elever, én vinder!"

"Og Harry Potter skal dø?"

"Hvis vi er heldige."

"Hvad skal det kaldes?"

Jeg tænkte mig et øjeblik om, for det havde jeg slet ikke skænket en tanke. Hvad skulle man kalde et spil, hvor folk døde? Død + spil = Dødspil

"Dødsspillet."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...