How to survive the Hunger Games in the magical world - HP/THG

Vi kender alle Dødsspillet, og vi kender alle Turneringen i Magisk Trekamp. Men hvad sker der når disse to begivenheder, hvor mennesker dør - forenes? Ministeriet for Magi har planlagt en helt særlig udgave af Turneringen i Magisk Trekamp - 24 børn, der kæmper til døden. Tryllestavene bliver taget fra dem, og i stedet får de lov til at bruge mugglervåben. Udtrækningen bliver tilfældig, og alle fra de ældste årgange er med i denne udtrækning. Hvem bliver udtrukket, og hvem vil overleve? Bliver dette spil nogensinde gentaget, eller vil den næste udgave af trekampen bliver som før? Følg med i denne ekstraordinære udgave af Turneringen i Magisk Trekamp.

59Likes
66Kommentarer
4246Visninger
AA

13. Epilog - Alítheias synsvinkel

De dage, Dødsspillet havde været i gang, var forfærdelige. De elever, der stod henne ved hegnet, kunne kun høre de skrig, der blev udstødt, når en af deres kammerater døde. Den sidste dag var den værste. Skuddene, der blev affyret, og så stilhed. Ikke mere, ingen skrig og ingen råb, kun stilhed. Skriget kom først meget senere, da Hannah Abbott - vinderen - havde opdaget de fem lig. Hermione Granger, Harry Potter, Vincent Crabbe, Gregory Goyle og Draco Malfoy. De var Dødsspillets sidste ofre. Og jeg havde det forfærdeligt. Jeg havde slået 23 elever ihjel - bare for at få ram på Harry Potter. Og hvorfor? For at gøre min bedstefar tilfreds med mig. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne se mig selv i øjnene igen? Jeg var en morder.

Da jeg så og hørte, hvordan Hannah Abbott reagerede, da hun vandt, var det som om alt inden i mig gik i stykker. Jeg kunne mærke, hvordan den pludselige skyldfølelse tyngede mig mod gulvet. Jeg havde grædt. Lærerne havde behandlet mig med foragt, og eleverne havde hadet og afskyet mig. Jeg kunne ikke være mere enig med dem. Jeg var afskyelig. 

Jeg havde fået et møde med Hannah Abbott - dækhistorien var selvfølgelig at jeg ville ønske hende tillykke. Det eneste, jeg havde ønsket hende tillykke med, var at hun turde stå frem mod min bedstefar. Hun havde svaret, at jeg så sandelig bare skulle lukke munden, før hun dræbte mig. For det var hun meget tæt på, at gøre, betroede hun mig med hadefulde øjne, der kunne dræbe. Jeg følte hvert eneste ord, som et piskeslag, der regnede ned over min ryg. Men jeg stod fast. Jeg måtte fortælle hende, hvad jeg havde at sige. Om jeg så skulle bruge magt. For magt var det eneste, jeg havde tilbage. Ikke engang min bedstefar kunne se på mig uden straks at se væk igen. Manden, jeg havde ofret mit liv på, afskyede mig også. Ligesom alle andre.

Jeg er ked af det, havde jeg sagt, men Hannah havde ikke gjort andet end, at hvæse ad mig. Jeg havde et halvt minut til at sige, hvad jeg ville sige, og skride ud af hospitalsfløjen. Madam Pomfrey, der ellers ikke gjorde det i bandeord havde jeg lagt mærke til, kommenterede det ikke engang. Hendes ansigt var som en maske. Men jeg blev ved med at tale, på trods af at Hannah blev ved med at se hadefuldt på mig. Hun hadede mig virkelig, dybt og inderligt. Men hvem ville ikke også det? Når ens familie også hader en, så burde man også overveje, at hade sig selv. Jeg hadede i hvert fald mig. Jeg havde lyst til at skrige ind i hovedet på Hannah, der sikkert bare ville hæve hendes øjenbryn og være fuldstændig ligeglad med, at jeg ville have hende til at tilgive mig.

Jeg havde trukket min tryllestav op, og givet den til Hannah. Hun havde set spørgende på den og spurgt mig direkte, uden indpakning, om jeg virkelig ønskede, at blive dræbt. Jeg havde nikket, og sagt: 'bare fortæl dem, at jeg er ked af det'. Hun havde set uforstående på mig, og spurgt, hvem det var, jeg mente, for de andre var jo ligesom døde. Jeg svarede, at jeg mente dem, der var blevet påvirket af min kærlighed til min far. Hannah havde nikket og en tåre trillede ned ad hendes kind. Dræb mig, havde jeg sagt, men hun havde givet mig tryllestaven tilbage og sagt, at jeg fortjente, at leve med mindet om skrigene fra de døende elever og vide, at det var min skyld.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...