Empty Words - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2013
  • Opdateret: 1 mar. 2013
  • Status: Igang
Julia har ikke en hel almindelig mor. Hun arbejder nemlig som vocalcoach for One Direction. Nemlig Helene Horlyck. Selvom Julia - efter hendes manges mening - burde være helt glad, fordi at hendes mor arbejder med boybandet, er hun ikke selv særlig begejstret. Hun føler at drengene river hendes mor fra hende. Julia selv bor i Danmark, og da hun en dag for tilbuddet om at komme 2 hele måneder til England for at være ved sin mor, takker hun ja. Hun vidste bare ikke lige, at hendes mors 'nye drenge' skulle tilbringe meget af tiden sammen med dem.

6Likes
2Kommentarer
767Visninger
AA

4. Tredje dag.

Tredje dag i England, var den første tanke jeg fik, da jeg vågnede op Søndag morgen. Udenfor piskede regnen ned, så jeg regnede med at denne dag var beregnet til varm kakao og hygge. Undtaget i aften, hvor jeg skulle ud og spise med mor. Jeg glædede mig allerede, og havde allerede fundet tøj til det. Det var en fin restaurant, havde min mor fortalt mig. 

Jeg lod mig traske ud af mit værelse, og ind i køkkenet, hvor der til overraskelse ikke var nogen. Var jeg så tidligt oppe? Wow. Ikke ligefrem typisk mig.

Langsomt gik jeg ind på badeværelset og børstede hår og tænder. Derefter tog jeg mit nattøj, da en mærkelig lyd, fik hårene til at rejse sig på mine arme. En skrig fandt vej gennem min trætte mund, og jeg holdt straks mit tøj foran min næsten nøgne hud - jeg havde kun bh og trusser på. Et forskrækket ansigt strakte ind af døren, hvilket fik mig til at smile falsk.

"Ej, undskyld," sagde Niall og kiggede lidt ned i jorden. "Er du snart færdig?" 

Ej, det mener han ikke.. 

"Nej.. Jeg skal have tøj på.." sagde jeg koldt, og hostede indlysende falsk. 

"Oh, ja.." han stak derefter sit lille hoved ud af døren, og jeg fik smækket døren i. 

Hvor mange ting kunne jeg efterhånden føje til min pinlighedsbog? Jeg havde set denne komme, det skete altid for mig. Men jeg kunne ikke klare, at skulle kigge ham i øjnene igen. Det var simpelthen pinligt... Ah.

Jeg fik trukket mit tøj over hovedet. Bare en grå-blå trøje, en deminvest over, og et par mørkeblå tynde bukser. Afslappet. Jeg elskede det.

Lidt forsigtigt listede jeg ind i stuen, uden at få for meget opmærksomhed. Niall og migs episode, var lidt... Han havde sikkert allerede fortalt det til alle. 

Uden at tænke på det, gik jeg hen mod sofaen, og satte mig... Uheldigvis lige ved siden af Niall..  Flot Julia.

"Nå, du har tøj på," hviskede Niall sødt til mig så ingen andre hørte det og lagde sin kolde sin hånd på mit lår, hvilket gav mig kuldegysninger.

Jeg prøvede at kigge ham afvisende i øjnene. Der var ingen grund til at begynde at flirte med nogle af drengene. De var ikke specielt tiltrækkende, de stjal min mor, og Niall havde allerede set mig i undertøj. Jeg flyttede hans hånd blidt væk, og kiggede i stedet op på tv'et, der kørte fint. 

"Hvad ser vi?" sagde jeg interesseret, og smilede lidt. Selvom det selvfølgelig var en facade.

"Bare reklamer," grinede Harry fra den anden side af sofaen.

"Åh..." mumlede jeg. Og så var den samtale ligesom færdig. 

 

 

Klokken blev 13:10 og jeg stod i en tøjbutik, jeg ikke kunne udtale navnet på, og stod klar til at betale et par vare. Bla. et par smykker til i aften. Jeg glædede mig virkelig meget, hvilket måske kan lyde overdrevet, men det ville altså blive den første aften alene med min mor. Og vi kunne snakke alt ud. Og så skulle jeg også bære en helt vildt flot kjole, som var rød, struttende, og enkel. 

Efter shoppeturen gik jeg hjem til lejligheden, som jeg efterhånden kunne finde vejen til udenad, og jeg kunne selv finde værelset. 

Jeg lod mine kno banke hårdt på den blå dør, og derefter stak der et hoved ud af døren. Smilede på vedkommendes læber, fik mig til at bide mig i læben. Jeg vidste godt hvad han tænkte på. Han ville drille mig med det der skete, lang tid fremover, og det ville jeg aldrig kunne acceptere.

"Hej Niall," sagde jeg, og prøvede at virke selvsikker. "Øhm.. Må jeg komme ind.." spurgte jeg forvirret, da han spærrede en smule for døren, nu da han stod op af den. Smart. 

"Ja selvfølgelig.." sagde han og fangede mine øjne, hvor han derefter fjernede sin krop fra døren, og gik istedet ind i stuen. Før jeg kunne nå at sige mere, havde han smækket døren lige i hovedet på mig, hvilket fik mig til falde bagover. Tydeligvis en vane jeg fik, når jeg blev forskrækket. Irriterende. Jeg bankede ivrigt på døren endnu engang og råbte, da døren låste automatisk når man lukkede den.

 Lidt efter blev døren åbnet, og en grinede Niall stod der igen. "Undskyld.. Det er en refleks som jeg...."- "Ja ja, lad mig nu bare komme ind," sagde jeg flabet og afbrød hans sætning.

Han rystede bestemt på hovedet, men alligevel med et fjollet udtryk. "Niall flyt dig, og lad mig komme ind," kommenderede jeg. Ikke at mit hårdere tonefald påvirkede Niall. Nej nej, han smilede bare.

Irriteret hev jeg i hans arm, og prøvede at få ham udenfor, og derefter gå ind, og lukke døren. Meeeen det gik ikke særlig godt.

Hans arme var gode.. De var hårde og stærke, og det lykkedes ikke mine spagetti arme at få ham ud. Han lignede slet ikke en der brugte sine kræfter for at stå imod. Istedet plantede han et smil sine læber, og lænede sig op langs dørkarmen. Blær dig lige. Jeg hev, og til sidst fik jeg ham ud af døren, og jeg skyndte mig at løbe ind af døren, og jeg skreg af glæde, lige indtil et par hænder tog fat om mig, og trak mig ud døren. Han holdt om min mave, hvilken fik mig til at gribe om det jeg kunne, for at han ikke tog mig. Og det var selvfølgelig håndtaget. Og døren var lukket i, med et bom, hvilket fik ham til at sætte mig ned. 

Fuck.

Vi var låst ude, af os selv.

Flot Julia, det må jeg give dig.

"Vi er låst ude.." mumlede han og kiggede lidt rundt.

"Godt set," sagde jeg irriteret, og forsøgte at åbne døren, selvom det var håbløst.

"Hvor er de andre henne?" spurgte jeg forvirret. 

"De tog ud for at shoppe, men jeg orkede ikke en skid, så jeg tog bare nogle ostechi.." - "Så de er ikke hjemme? Og de har nøglen? Så vi kan ikke komme ind? Har du din mobil med? Jeg har ikke min.."

Han lagde forsigtigt sin finger på min mund, og tyssede på mig kort, mens han kvælede et grin.

Jeg sænkede skuldrene og kiggede med høje øjenbryn på ham.

"Nej, Ja, Nope, Nej jeg har ikke min mobil, fuck.." svarede han bestemt. Jeg sukkede højt - nærmest brølede - og slog min hånd ind i vores dør.

"Hvad har du tænkt dig?..." sagde jeg og kiggede vredt på ham, for forhåbentlig havde han en nødplan.

"Du skal ikke kigge på mig. Det var dig der lukkede døren.." sagde han anklagende og spredte armene ud.

"ARRRRRGH, jeg gider ikke stå her indtil mor kommer hjem!" råbte jeg til døren foran mig.

Jeg kiggede hen på Niall, som pludselig fik et mærkeligt blik i ansigtet. "Jeg har en idé."

Min dag var officielt reddet!

"Vi kan bruge tiden i byen, se en film eller spise et sted."

Ok, nej den var ikke reddet.

Jeg ville ikke med ud og spise med ham. Og da slet ikke se en film!

"Æhm.. Jeg er lidt træt.." mumlede jeg og kiggede ned på hans sko. Hans hvide sko der så så fine og dyre ud, mens mine sko kom fra h&m for 80 kroner. Det gjorde mig lidt usikker faktisk..

"Bare sig du ikke gider og være sammen med mig," sagde han bestemt og kiggede mig direkte i øjnene. Han havde et smil på læberne, men jeg kunne sagtens se tristheden i hans øjne.

Jeg ved det lyder tosset, men hans øjne gav mig med det samme dårlig samvittighed, som han var en hund, der sultede efter endnu en godbid. Ok så!

"Ok, så lad os gøre det.." sagde jeg med et lille smil. 

Smilet på hans læber blev straks mere ægte, og vi gik sammen ned i elevatoren, og gik lidt efter ud på den våde gade. Så lagde jeg pludselig mærke til at Niall ingen jakke havde på, han bar kun en t-shirt, hvilket endnu en gang gav mig medlidenhed. Hans bare arme bar myrepatter, og jeg fik næsten løst til at give ham min jakke, da jeg inden under jo havde en lang trøje og vest indenunder. Så derfor uden tøven tog jeg min jakke af, og placerede den omkring Niall. Det plejede ellers at være drengene der gjorde det på pigerne. Whatever.

"Tak. Men det burde ellers være mig der skulle gøre det.." sagde han med et smil.

"Forandring fryder? Og desuden har du utrolig store myrepatter."

Han kiggede ned i jorden med et charmerende smil, mens han nussede min ryg i få sekunder.

 

Efter vi havde spist en omgang pomfritter, gik vi ud for at se en film. Jeg havde givet mig, og havde faktisk nødt timerne sammen med ham. Han havde en overraskende sød personlighed, men jeg ville gå hen og kunne 'lide' ham. Ja han var sød, men som sagt ville jeg ikke blive venner eller mere med nogle af drengene.

Da vi kom ind i biografen bestilte vi biletter, popcorn og colaer. Efter lidt tid gik vi ind i selve biografen og fandt vores pladser. 

Vi så en alla anden film med en lang titel, og efter vi var ca. 20 minutter inde i filmen, droppede jeg at koncentrere mig om filmen. Dens kedelige handling, og alt for lange scener gjorde mig alt for træt. Men i stedet skævede jeg over på Niall - forhåbentlig uden at han lagde mærke til det. Hans øjne virkede heldigvis meget frosnet til skærmen, og jeg håbede ikke jeg vendte hovedet for meget, så han så at jeg kiggede. Han grinede kort over noget i film, mens jeg bare sad og betrragtede. Når jeg betragtede folk indvendigt, var det også vigtigt for mig, at jeg så på dem imens. 

Hans blond-brune hår strittede en smule, og hans smil var så langsomt kommet på plads, som en smal streg. Hvad gør man når man ikke smiler over noget? Jeg har slet ikke lagt mærke til om, når jeg ikke smiler, om jeg så bare har en smal streg, eller om min vendte ned ad. Tænk over det!

Pludselig vendte han uheldigvis hovedet. Og da jeg prøvede at undgå øjenkontakt med ham, kiggede jeg på et split sekund op på filmen.

 

Efter filmen gik vi hjem klokken var fem, selvom det føles som om klokken var otte. Jeg havde slet ikke regnet med at jeg sådan ville komme på en 'date' med ham. Men det var bare en ting der skulle glemmes. Det var i hvert fald ikke noget der skulle gentages fremover.

Aldrig.

Jeg kunne bare ikke. Jeg var så vred på alle One Direction medlemmerne. 

"JULIA!" råbte en stemme fra et ansigt der kun var få centimeter fra mig. "vi er her," grinede Niall. Jeg blinkede forvirret med øjnene, og indså jeg var faldet i trance igen, hvilket jeg gør ofte. Ret nederen efter min mening. Og jeg havde desuden stirret på Niall imens. Perfect, nu troede han jo helt sikkert at jeg ikke var interresseret. Mærk ironien.

Lejligheden var lige foran mig, og for at være ærlig orkede jeg ikke at trække i en tætsiddende kjole og spise fint mad lige nu. Jeg havde mest lyst til at sidde i hættetrøje, og hyggestrømper, og bare stene tv.

Vi bankede på døren og efter få sekunder blev jeg mødt af et par hårde arme, der trak mig ind i et rystende kram.

"Hvor fanden har du været? Og dig Niall?" hun kiggede forvirret på os med en smule irritation i stemmen, hvilket fik Liam og Zayn til at kigge bekymret hen på os, mens vi stadig stod der i døren, og ventede på at min mor flyttede sig.

"Lang historie. Men kort sagt, kom vi til at lukke døren, så den låste, og så aftalte vi at gå ned i byen og..." jeg ville ikke fortælle at vi var på date. Jeg ville sådanset vise min mor at 'hendes drenge' ikke var så perfekte som hun gik og plaprede om. Ja, det var min plan. At få drengene til at ligne idioter, så min mor i sidste ende ville droppe jobbet, hvilket var urealistisk. Men jeg ville i hvert fald få hende til at se på dem med andre øjne. 

"Og så spiste vi lidt mad.." 

Jeg forkortede lidt på hvad vi havde lavet, da jeg ikke ville lyve for meget.

"Okay." 

 

Niall hev mig hen i et hjørne, hvor ingen kunne høre os, og jeg vidste præcist hvad han ville konfrontere mig om. 

"Hvorfor sagde du ikke at vi var i biffen?" han hævede det ene øjenbryn, og havde stadig det venlige smil på læberne.

"Ohm, ikke for noget. Det er også lige meget," svarede jeg og mumlede indlysende.

"Må hun ikke vide vi var på en rigtig date?" spurgte han bag efter, med en lille skuffelse i stemmen, og han sukkede en smule.

"Jojo.. Men.. Okay, nej. Jeg synes ikke hun skal vide det." 

Han gik tættere på mig. "Hvorfor ikke?"

"Jeg synes det er pinligt. Hun driller mig altid når jeg har datet nogen.. Jeg vil bare ikke have hun kommer til at vide noget." 

Et drillende smil plantede sig på hans mund, og han lignede helt klart en der fik en ond idé. Bare den ikke gik udover mig.

 

 

 

Klokken var omkring de syv og jeg stod foran spejlet, og prøvede håbløst at fjerne de opmærksomhedskrævende bumser, der havde placeret sig på min pande, sikkert pga. de prommefritter jeg havde ædt tidligere. Aldrig. Spis. Junkfood. Når. Du. Skal. Til. Fest. Bagefter. En regel jeg vil følge fra nu af.

Jeg ville i hvert fald prøve.

Min røde kjole stoppede ved knæene, og struttede en lille smule ved hofterne. Jeg havde ikke gået med kjole i lang tid. Dejligt at føle sig som en prinsesse igen.

"Snart klar?" spurgte en stemme der burde tilhøre min mor, men i stedet var det Niall der stod ved siden af mig i spejlet. Han førte langsomt sin hånd ned langs min ryg, mens han sig i læben, og kiggede på mig i spejlet. Jeg burde vende mig om, og gå, men det var som om hans berøring gjorde mig til sten, og jeg kunne ikke rykke mig.

"Ja-ja.." stammede jeg, før jeg vendte mig rundt og førte min hår bag øret. 

Selvfølgelig stod jeg lige foran Niall, og han prøvede desperat at fange mine øjne, mens jeg bare kiggede alle de steder hvor Niall ikke var.

"Vi køre nu skat," råbte min mor henne fra døren, og jeg flyttede mig straks fra Niall, så hun ikke skulle få mistanke. 

Jeg løb ud af mit værelse, og efterladte Niall på mit værelse.

 

<3

 

Restauraten var fantastisk. Alt var bare så fin, og jeg følte mig rig og kendt, hvilket jeg selvfølgelig ikke var.

Maden var knap så fin. Vi fik krabbe-ting-ting til forret, men jeg tog det i munden, og synkede det langsomt, da jeg ikke ville gøre mig til grin, ved at kaste op udover gulvet.

Min mor så rigtig godt ud. Hun havde markeret sine øjne, og de strålede så fint.

Da hun spurgte mig ind til Niall kiggede jeg hende i øjnene. "Hvad mener du?" spurgte jeg og drak lidt af min Dansk Vand.

"Du ved.. Er der noget mellem jer?" 

Jeg rystede ivrigt på hovedet, synkede en klump og åbnede munden. "Aldrig i livet, han er slet ikke min type." 

Hun nikkede bare lidt, og kiggede lidt på sin krabbe. Faktisk vidste jeg ikke om det var en krabbe. Det var et gæt.

 

"Mor, der er bare sket så meget, i al den tid du har været væk." begyndte jeg. 

"Jeg ved det skat, og jeg glæder mig til at høre en masse.." sagde min mor smilende, og gav min hånd et klem.

 

 

_____________________________________________________________________________________________

 

Hej. Det var dette kapitel. Lidt langt, men godt nok. Skriv MEGET gerne en kommentar og like MEGET gerne. Da jeg er meget træt,  er der måske et par fejl jeg overse, sorry!

- T4R = Thank's For Reading 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...