Empty Words - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2013
  • Opdateret: 1 mar. 2013
  • Status: Igang
Julia har ikke en hel almindelig mor. Hun arbejder nemlig som vocalcoach for One Direction. Nemlig Helene Horlyck. Selvom Julia - efter hendes manges mening - burde være helt glad, fordi at hendes mor arbejder med boybandet, er hun ikke selv særlig begejstret. Hun føler at drengene river hendes mor fra hende. Julia selv bor i Danmark, og da hun en dag for tilbuddet om at komme 2 hele måneder til England for at være ved sin mor, takker hun ja. Hun vidste bare ikke lige, at hendes mors 'nye drenge' skulle tilbringe meget af tiden sammen med dem.

6Likes
2Kommentarer
783Visninger
AA

2. Første dag.

 

Det var helt uvirkeligt at stige ud af flyet alene, og være i England for første gang. Der var en overraskende sol på himlen, som gjorde mit smil endnu større. Jeg trådte ind i lufthavnen, fik fat i min kuffert, og satte mig ned for at spise en chokoladebar, da jeg følte mig sukkerkold. Jeg kiggede lidt efter min mor, men hun var ikke til at se. Det gav mig selvfølgelig lidt kriller i maven, da der efter 20 minutter stadig ingen tegn på min mor. Hendes blonde hår var ikke til at se nogle steder, og det gjorde mig ikke tryk, at sidde i en kæmpe lufthavn, med englændere... Som stirrede. Heldigvis blev jeg lettet, da min mobil ringede, og min mors stemme lød. "Hej skat," sagde hun forpustet. "Undskyld jeg ikke er kommet.. Jeg skulle lige ordne noget. Jeg er snart i lufthavnen!" Et kæmpe smil kom på mine læber. "Helt ok mor! Jeg er lige ved indgangen.."

Efter et par minutter spottede jeg min mor ved indgangen, hvilket fik mig til at vinke ivrigt. Hun løb hen i armene på mig, og jeg trykkede hende ind i det bedste kram nogensinde. Hun duftede som altid af hendes Christina Auguilera parfume, hendes negle var lakeret flot og lilla, og hendes lyse lokker hang løst og pjusket. Hun kyssede mig kort på kinden, og kiggede mig så i øjnene. "Er du klar til at se dit nye hjem?" spurgte hun smilende. "Altid mor," sagde jeg grinende, og tog hendes hånd, hvorefter vi gik ud af lufthavnen, og kørte af sted. 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af hendes lejlighed. Jeg var meget spændt på hvor stort det var. Om jeg skulle sove i sofaen. Nej.. Hun havde jo mange penge, hun havde sikkert et lille gæsteværelse. 

Det håbede jeg da. Jeg er ikke god på en sofa, jeg skal sgu helst have en tryg, varm, stor seng.

 

Pludselig stoppede bilen, og jeg kiggede ud på et kæmpe.. kæmpe hotel! Fedt!

Da vi kom ind i receptionen  var det endnu bedre. Rigtig flot indretning. Ikke så mørkt og Østrig-agtigt som på de andre hoteller jeg havde været på i Danmark. Det her var helt klart.. Luxsus. Var der mon roomservice?

Vi gik op i elevatoren, og jeg kunne ikke lade vær med at smile. Jeg havde næsten ikke fattet endnu at jeg var sammen med min mor. Helt alene. Kun os to i to måneder var bare.. perfekt!

 Er du spændt på at se vores lejlighed?" Spurgte min mor smilende. Jeg pillede lidt ved min jakke, og smilede så. "Jeg er spændt på alt."

"Det bør du også være. Jeg har nemlig en overraskelse til dig."
Endnu bedre. Jeg elsker overraskelser. Jeg smilede enormt, og trådte ivrigt ud af elevatoren. "Værelse 122," sagde min mor kort, og kort efter fandt vi det. Hun bankede hårdt på døren. "Hvorfor banker du på døren? Har du ikke nøgler? Hvad sker der?" sagde jeg ivrigt. Havde hun fundet en ny mand, der også boede her? Det ville ikke være den bedste overraskelse...

"Vent og se, skat."

Håndtaget blev trækket ned, og døren åbnet. En blond fyr, overfor mig. Det gav et chok i mig, og jeg var lige faldt tilbage i forskrækkelse. Han stod jo lige foran mig, rigtig tæt på mig. Min mor skubbede mig blidt på min ryg, så jeg gik indenfor. Pludselig blev jeg omringet af teenagere. Overalt stod der drenge.. Hvad sker der. "Skat det her er One Direction, dem jeg arbejder med." Selvfølgelig. 

"De skal også være sammen med os nogle dage," sagde hun smilende.

Nej. Det kunne hun ikke mene. Jeg havde håbet at det var hyggetid, med kun hende og mig, med shopping, mad, og snak, men nu skulle vi åbenbart også være sammen med One Direction. 

"Julia her, er rigtig stor fan af jer..." 

Nu brød hun den altså.. Jeg havde én gang sagt at jeg godt kunne lide én af deres sange. Nu var de pludselig mine idoler. 

"Mor, må jeg lige tale med dig, under fire øjne."

Jeg hev hende med ud på toilettet, som i øvrigt var kæmpe. Jubiiiii. Der var badekar, og bruser, to håndvasker, og en... Sådan en man vaskede sin numse med, tror jeg. 

"Mor hvorfor har du inviteret dem? Skal de bo her hele tiden? Og hvorfor skal jeg pludselig være 'fan' af dem?" Spurgte jeg, og sprang direkte på.

"Skat jeg skal jo øve nogle gange med dem.. Og nogle dage skal de også være her lidt, og hygge. Bare rolig vi skal også have lidt tid alene. Jeg synes du skulle lære dem at kende, da jeg ved du ikke kan lide dem så meget. Jeg ved du vil skifte mening, så snart du lære dem at kende. Og jeg synes lige så godt vi kunne starte godt ud med, at du lige er fan af dem. Skat jeg håber du bliver glad for dem, da de også betyder meget for mig," sagde min mor, med sit nuttede smil, hun altid havde på, når hun ville have noget. "Det var derfor at jeg kom forsent da jeg skulle hente dig."

"Fint.." mumlede jeg bare, og gik ud af badeværelset.

Jeg havde helt glemt at se lejligheden. Alt så godt ud. Den hvide sofa, med ko skindet, og det store glasbord, med de finde sorte stole. Alt var bare flot. Også mit værelse. Det var en lille seng, med lilla sengebetræk, med et lille natbord, med et digitalur, og en puket blomster i en vase. Der var også et stort spejl, og et kæmpe skab beregnet til mit tøj.

 

Alt var godkendt.

 Lige nu orkede jeg faktisk ingen ting. Mine ben føltes som spagetti, og jeg orkede ikke at præsentere mig for One Direction, selvom det var uhøfligt. Jeg lagde mig i den hvide sofa, og lidt efter satte min mor sig ved siden af mig. 

"Drenge.." kaldte hun, så drengene derefter kom ind i stuen. "Sig hej til min datter Julia. Som i ved skal hun være her i to måneder, så i kommer nok til at være meget sammen med hende."

Det var helt mærkeligt at skulle skifte sprog til Engelsk. Skulle jeg også tale engelsk til min mor? 

Pludselig kom en af drengene hen og gav hånd. Jeg kunne ikke lige helt navnene sådan.. Men jeg ville tro at ham her, gik under navnet... Harry. Hans skæve smil og søde krøller var vist meget populær hos mange piger. Ikke noget der rørte mig.

Derefter kom en mørk og mytisk dreng hen, og gav mig venligt hånden. Zayn som i Malik. Ja ham havde jeg styr på. Han virkede sej. Tror jeg..

 Den næste der gav mig hånden var den blonde, som jeg ikke helt havde styr hvad han hed. "Niall," sagde han smilende. Ok, han hed Niall. Ok Zayn og Harry sagde også deres navne, da de hilste, jeg aner ikke deres navne, og kommer måske aldrig til at komme dem uden ad. Det føltes som 20 navne, når de bare blev kastet i hovedet på en. Og det eneste de skulle tænke på var 'Julia' Snyd!

Endnu en gang lagdes en hånd i min, og denne gang var det en smilene Louis, som virkede udadvendt og sød. Det var bare noget jeg kunne mærke på ham. Han havde et åbent ansigt. Altså et der virker åben for alle.

Den sidste der gav mig hånden var Li-li-liam, der smilede sødt. Han kiggede hurtigt efter ned i jorden, og tog så sin mobil frem, som de alle faktisk havde fremme. Asociale typer man. Her sad jeg og regnede med de ville være ligesom i alle de der fan-fiktions. - Nej jeg læser ikke perverse historier om drenge, min veninde har bare fortalt mig om en, og sådan ville hun også gøre på drengene - Giga directioner. - Men nej, drengene havde med det samme mistet interessen for mig, og jeg var bare en lille plet i deres liv, der hurtigst muligt skulle vaskes væk. Jeg pillede lidt ved min arm, og smilede stramt, da Louis kiggede lidt op. Awkward. 

Jeg var ikke ligefrem den mest udadvendte, men jeg blev nød til snakke med dem, for at gøre min mor glad. 

For at fange deres opmærksomhed før jeg talte, hostede jeg lidt. Ikke for højt, ikke for lavt. Det fik i hvert fald drengene til at kigge op. "Nå... Hvordan går det så?" Seriøst Julia, kunne du ikke lige have brugt lidt mere kreativitet. 

"Godt," sagde Louis grinende over mit lidt mærkelige spørgsmål. 

Det skulle nok blive nogle gode måneder.....

 

 

Klokken var ved at blive seks, og vi skulle have noget at æde. Dagen ellers havde bestået af tv, snakken, - mest min mor - og så havde jeg pakket ud. Det havde været en fin dag. Jeg vidste ikke rigtigt hvordan jeg havde det med drengene.. De virkede da flinke, men jeg havde ikke helt knækket deres skal, og fået dem til at være sig selv helt. Det kunne jeg mærke. Det var jeg skam heller ikke selv. Jeg smilede en anelse falsk, svarede korte svar og spørgsmål. Men det skulle nok komme, med mindre de ikke var mine typer.

 

Min mor kom ind af døren med pizzaer i hånden, hvilket fik en dejlig fornemmelse i min mave til at komme. Pizzaerne duftede skønt af ost, og en massere krydderier. 

Duften var åbenbart så kraftigt, at One Direction kunne dufte dem. Selvom døren til stuen var lukket næsten. De stod i hvert fald, få sekunder efter min mor havde skæret pizzaerne ud, ved bordet, og satte sig ned.

 

Jeg kunne ikke lade vær med at angribe pizzaerne med det samme, og lod straks en pizza hvile et par sekunder på min talerken, mens jeg ledte bordet igennem efter den vigtigste detalje. Da jeg opdagede den manglede, blev mine øjne store.

"Hvad mangler du?" grinede Zayn. 

Min mor kiggede smilende på mig, gik ud i køkkenet og lagde en genstand på bordet. Chiliiiiiiiiiiiii!<3

Jeg greb den hurtigt. "Taaaak mor," sagde jeg, og hældte nogle stykker ned over mit pizza stykke. Jeg kiggede op, og mødte en masse mærkelige blikke, fra One Direction drengene. 

"Hvad er der?" spurgte jeg skeptisk, og tog en stor bid af min pizza, som lagde fantastisk i min mave, selvom jeg følte mig som en ko, så snart jeg nærmede mig pizza.

"Ikke noget," halv grinede Harry. 

Jeg forstod først ikke hvad de var så mærkelige over, men regnede derefter ud, at de sikkert ikke var chilispisere som min mor og jeg. Vi elskede stærk mad.

Jeg grinede lidt af mig selv, da det måtte have set sjovt ud. Endnu flere pinligheder jeg kunne tilføje til bogen, skønt.

 

Mens vi sad og spiste, snakkede vi alle lidt frem og tilbage, og jeg kom op og diskutere med Niall om hvad der smagte bedst: pizza eller burger. Han var mest til burger, og jeg til pizza. Jeg følte heldigvis at jeg var ved at vinde diskussionen.

"Jeg har set nogle billeder fra Mac. hvor de ved en fejl, havde fået alt muligt klamt i, som et dyr." 

"Julia.." sagde min mor sukkende, og lagde sin pizza tilbage på hendes tallerken, da hun tydeligvis havde mistet appetiten.

"Det er jo bare realitet," protesterede jeg, hvilket fik Louis til at nikke sjovt, mens han grinede lavt.

 

 

Efter en hyggeligt aften var jeg klar på en god omgang søvn i min nye seng, med mine bamser, og mine natbriller. Ja, jeg brugte natbriller. Problem huh? Min ene bamse hed røde og den anden hed Molly. En hund og en bjørn. Nå, slut med bamsesnak, jeg stod i mit nattøj og børstede tænder på toilettet, mens jeg stod på et ben, hvilket var en vane jeg havde. Jeg stod altid på et ben når jeg børstede tænder. 

Pludselig blev døren åbnet, og en træt Liam stod i døren, med hænderne slaskende i ansigtet. Han kiggede op, og fik straks øje på mig. "åh undskyld.." sagde han, hvorefter en smil plantede sig på hans læber. "Hvorfor står du på et ben?"

"En vane," sagde jeg og smilede stramt. 

"Fedt," sagde han og gik ind i badeværelset. "Jeg henter bare mine toiletting og går ud i køkkenet."

Da han var ved at gå, tog jeg om hans arm, "Nej nej, bare gør det her, jeg er alligevel snart færdig."

Han smilede igen, og tog sine toiletting frem. En grøn tandbørste placerede han i hånden, og begyndte straks at børste sine hvide tænder. Jeg blev ved med at børste tænder, mens jeg betragtede ham. Det var jo en kendt, der stod og børstede tænder foran mig. Hihih.

"Færdig," sagde jeg, og lagde min tandbørste i kruset. Jeg satte mit hår op i en løs hestehale, og gik derefter ind i stuen. Jeg havde iøvrigt en hvid T-shirt hvorpå der stod 'Believe' efter eget design, og et par løse shorts med et sjovt mønster. Min make up var taget af. 

Det var lidt grænseoverskridende at vise mig så 'nøgen' - altså uden make up, foran nogle drenge jeg lige havde mødt. Men jeg var nød til at gøre min mor glad, for jeg ville ikke skuffe hende. Hun var mit forbillede, og jeg ville ikke få hende til at blive ked af det på første dag. Så derfor gik jeg ind i stuen hvor de alle var, og sagde godnat.

Jeg sprang hurtigt ind i min seng, og lod den kolde dyne omfavne mine nøgne ben.

Dagen havde været god, men jeg håbede ikke at drengene skulle få for meget inflydelse, da jeg egentlig var kommet, for at være ved min mor, ikke for at blive gode venner med 5 fremmede drenge. 

 

_____________________________________________________________________________________________

 

Yooo det var første kapitel. Hvad siger I? Skriv MEGET gerne en kommentar med kritik. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...