Den ægte kærlighed. - Justin Drew Bieber.

Stella Jones og Justin Bieber er naboer. De kender ikke hinanden, men en dag, kommer Stella og hendes lillebror til at skyde en fodbold ind i Justins have. Så må vi se hvad der sker derfra. (-:

4Likes
4Kommentarer
490Visninger
AA

3. Justin.. og mig?

Kapitel 2 - Justin.. og mig? - Stellas synsvinkel.

 

Brad så stadig ret underligt på mig. Jeg sendte ham bare et ret irriteret blik. "Hvad er dit problem?" spurgte jeg så. Det var nok en lidt for hård tone, men jeg var jo forelsket.. og de fleste ved, at kærlighed og forelskelse er en svær ting. Jeg turde næsten ikke engang se på Justin, jeg var bange for at rødme eller sige noget dumt, og hvis jeg gjorde det, ville jeg nok aldrig nogensinde kunne se en sød fyr i øjnene igen, og så ville jeg slet ikke turde tænke på min fremtid. "Jeg har ikke noget problem, udover dig.." grinede Brad. Jeg sparkede hårdt Brad over skinnebenet, og tog fat i bolden. Jeg skød den langt væk. Det var faktisk meningen den skulle lande ude på vejen eller et eller andet andet random sted, og så håbe på den aldrig kom tilbage, men i stedet landede den uheldigvis inde i Justins have. Jeg så irriteret på Brad. "Det der ville ikke være sket, hvis du ikke havde irriteret mig grænseløst. Store idiot," sagde jeg. Det var nok ret ledt sagt, men sådan var jeg.. temperamentsfuld. "Nu henter du den altså, Brad. Jeg tør ikke," sagde jeg. Brad rystede bare på hovedet. "Hvis du vil tilbringe resten af dit liv sammen med ham, må du også se din 'frygt' eller hvad fanden det nu er, i øjnene.. det nytter ikke bare at lade ham være, så kommer du jo aldrig tættere på ham," sagde Brad. Den altid irriterende, fatsvage og ubegavede dreng havde faktisk fat i noget denne gang. "Okay, men det er første og sidste gang jeg lytter til hvad du siger, okay?" sagde jeg. Så tog jeg mig sammen, og gik hen imod havelågen. Jeg vidste allerede at det ville være pinligt at gå ind og hente bolden flere gange i træk, men igen - jeg måtte lytte til Brad, bare denne gang. Det var trods alt en forelskelse, der var Brad's ord værd.. Hvis man kan sige sådan. Jeg gik hen til Justins dør, og bankede stille på. Der blev kort efter åbnet op, og Justin så på mig med et svagt grin. "Er det din, den her?" spurgte han, og rakte bolden frem mod mig. Jeg nikkede lidt med et svagt grin, og nok også lidt rødlig farve i ansigtet. "Tak.." sagde jeg, og vendte om. Da jeg var nået et stykke, stoppede han mig ved at ligge en arm på min skulder. Jeg stoppede med et svagt smil, og vendte mig om mod ham. "Vil du ikke med ud og spise i aften? Så kan jeg måske vise dig lidt rundt her i byen, du ankom jo igår, ikke?" spurgte Justin. Jeg fik lyst til at skrige, og det gjorde jeg også indeni, men udenpå, måtte jeg nok vise lidt sejhed, for ikke allerede at skræmme Justin væk. "Jo, jeg kom igår aftes.. det vil jeg meget gerne, hvornår kommer du og henter mig?" spurgte jeg. Justin så på mig med et stort og en anelse charmerende smil. "Jeg henter dig klokken seks, hvis det er ok?" Jeg nikkede ivrigt. "Det passer perfekt!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...