Den ægte kærlighed. - Justin Drew Bieber.

Stella Jones og Justin Bieber er naboer. De kender ikke hinanden, men en dag, kommer Stella og hendes lillebror til at skyde en fodbold ind i Justins have. Så må vi se hvad der sker derfra. (-:

4Likes
4Kommentarer
488Visninger
AA

1. Kærlighed ved første blik.

Kapitel 1 - Kærlighed ved første blik. - Stellas synsvinkel.

Mig og min lillebror, Brad spillede fodbold. Han er 13 år, og virkelig irriterende.. den allermest belastende lillebror af alle verdens lillebrødre. Nej okay, men seriøst - han er irriterende når jeg ikke elsker ham. Haha... 
Han tog bolden ud af mine hænder, selvom det var min tur. Jeg rettede kort på mit fodboldtøj. Mange vil nok kalde mig en drengepige, men jeg kan altså også være en stor bitch. En diva, som man siger på pænt sprog.. "Giv mig den bold!" sagde jeg med et svagt grin, og prøvede på at trække bolden ud af Brad's hænder. Selvom han kun er 13 og jeg er 17, var han åbenbart alligevel en anelse stærkere end mig. Jeg sukkede svagt, og gav op. Så gik jeg hen til målet i højre side af haven, og grinede svagt. Jeg kunne alligevel ikke holde masken. Han lagde bolden på jorden foran sig, og gik en meter til to tilbage. Så tog han tilløb, og skød så hårdt han overhovedet kunne. Jeg vendte mig forskrækket om, da bolden fløj direkte over mig og landede inde i naboens have. Jeg sukkede irriteret, og så på ham. "Den henter du sgu selv!" sagde jeg irriteret. Den nedern bror havde gjort det igen - pisset mig totalt af.
"Nej, du er den store her i huset, ikke?" grinede han. Jeg havde ærligtalt fortrudt at jeg havde gevet ham lov til at flytte med, men mine forældre var jo bare sådan lige taget til Kina for at arbejde.
"Din idiot," sukkede jeg, og gik ud af haven. I fodboldtøj, hvilket var ret pinligt. Jeg gik langsomt ud på vejen, og ind i naboens indkørsel. Jeg trådte hen til døren, og bankede langsomt på.
Håndtaget blev trukket ned, og foran mig stod pludselig den allermest lækre dreng jeg nogensinde havde set. Drengen gav mig elevatorblikket, og jeg bed mig hårdt i læben. Hvorfor skulle han absolut se mig, lige når jeg havde fodboldtøj på? Nå, whatever. Sådan måtte det være.
Han så op på mit ansigt, og jeg så også op på hans. "Ehm, hej.. min lillebror kom til at skyde en fodbold ind i din have, så jeg ville bare høre om jeg måtte få den igen..?" 
Jeg vidste ærligtalt godt at det lød utrolig dumt - selvfølgelig måtte jeg få den igen. Det var bare fordi at når jeg møder en sød fyr, ved jeg aldrig hvad jeg skal sige.. jeg løber tør for ord, og jeg mister vejret, og får sommerfugle i maven. Jeg er utrolig bange for at sige noget dumt, men det sker altid. Han nikkede svagt, og smilede en anelse charmerende til mig. Mine kinder fik nok noget rødlig kulør, det må jeg indrømme.. Han smilede bare. "Kom med indenfor."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...