The Pressure to be Perfect.

E-mails og kommentarer på Facebook støder mere end vi tror.

27Likes
43Kommentarer
1276Visninger
AA

4. 3

 

Hun kiggede op, og så Elena stå lige foran hende. Raseriet kunne ses i hendes øjne, og hvis man havde den mindste form for fantasi, kunne man se skyer af damp fra hendes ører. Den måde hun støttede sig til bordet, det var som om hun ikke kunne stå selv.

”Du kan ikke holde din klamme kæft vel?” sagde hun i den der magt liderlige tone. Hun ville eje alle, og hun kunne bestemt ikke tolerere hvis nogen ikke gjorde som hun sagde.

”Hvad jeg gør, og siger, rager vel egentlig ikke dig, gør det?” Amalie havde kendt hende så længe, at hun efterhånden havde lært den der kolde tone der var nødvendig for at ryste Elena.

”Men måske skal du holde lidt igen med at sige alt til Christian, der er jo nok en grund til at jeg står her nu ikke?” svarede hun igen ”Har du for resten spurgt ham, hvor han var i forgårs?” hun tværede et kilo salt i såret der.

”Jeg kunne stille din mødom det samme spørgsmål. Der går nogle ret heftige rygter om dig” svarede Amalie. Hun havde indtaget forsvarspositionen.

”Ha ha!” fnøs Elena ”Jeg gad godt vide, hvem der har startet dem” hun vendte sig og forsvandt igen. Tydeligvis mærket. Amalie 1 Elena 0. Christian havde fortalt Elena alt. Amalie rejste sig op, og drog ud på uvant farvand. Hun måtte finde Christian.

”Christian. Har du et sekund?” hun stod med hovedet ud af døren, og så Christian sidde på bænken omgivet af alle andre. De fniste af ham, men han rejste sig bare.

”Hvorfor sagde du det?” Amalie hviskede, i et håb om at det ville gøre det mindre betydeligt.

”Hvad havde du forventet?”

”Du stikker fandme halen imellem benene her. Er du bange for Elena eller hvad?” hun prikkede ham i brystet. ”Nej spar mig for dine forklaringer”

Hoveddøren gik op med en let knirken. Hun ville efter alt at dømme være alene hjemme. Igen.

”Hej mus. Jeg har lagt penge til en pizza. Mor x” en seddel. Nøj, hvor personligt! Amalie smed tasken fra sig og tændte for fjernsynet. Måske var der noget i tv’et hun kunne glo på. Fjernsynskiggeri, en udmærket ting at lave alene.

Et eller andet dumt fitnessprogram poppede op. Hende damen i fjernsynet havde en perfekt flad mave, og det drengene ville kalde en ’god røv’. Hun reklamerede for en nem metode til at tabe sig. Blive mindre. Gå indtil flere tøj størrelser ned.

Amalies mobil bippede. Hun havde fået en besked: ”Fede ko.” Andet stod der ikke. Fed. Måske var hun i virkeligheden fed? Det havde hun fået af vide igennem så mange måneder nu. De havde måske ret? Alle dem der dag efter dag sendte væmmelige beskeder til hende.

Hun gik ud på badeværelset, og tog sin t-shirt af. Hun fik tit af vide, at hun havde en flot mave, eller hun fik det ikke af vide så meget mere. Den var også fed. Blævrede alle steder, der var intet ’flot’ ved den klump fedt. Hun væmmedes bare ved synet. Hendes lår var ikke meget bedre. Det eneste hun så var fedt, fedt og atter fedt.

Febrilsk ledte hun efter sine løbesko. Hun måtte gøre noget ved alt det fedt hun havde alle steder.  De passede hende stadig, men hun kunne umuligt tage det løbe tøj på hun havde. Nej, en løs t-shirt og et par joggingbukser var bedre. Hun samlede håret i en hestehale, og bandt løbeskoene inden hun begav sig ud på en lang løbetur.

3 timer og cirka 10 kilometer senere kom hun hjem med sveden piblende på panden. Håret var fugtigt, og t-shirten havde mørke skjolder under armene og på ryggen. Hun trak af sit tøj, og tørrede veltilpas sveden af panden. Derefter trak hun i en badekåbe, og gik ud på badeværelset for at gøre et dejligt bad klart.

Da vandet næsten nåede kanten af badekarret smed hun badekåben fra sig og steg langsomt ned i det varme vand. Det var en dejlig fornemmelse, sådan at kunne slappe helt af og næsten føle sig vægtløs bare i nogle få minutter. Alle de bekymringer hun havde, forsvandt næsten og de tyngede hende ikke længere. Det var noget hun ikke havde følt i mange måneder.

Hun fik en SMS: ”Hey babe. Undskyld det i skolen i dag. Det var dumt af mig… Men du skal altså vide, at der ikke er noget mellem Elena og mig. Virkelig! Christian.” Amalie gad slet ikke tænke på den, og lagde mobilen fra sig igen.

Hun dykkede kort ned under vandet, så håret blev helt vådt. Nu havde hun lige glemt alt det, der gjorde hende ked af det og så skulle den idiot til Christian selvfølgelig minde hende om det. Hun elskede ham selvfølgelig, men han måtte gå igennem mange ting. Det burde han også vide. Han vidste det sikkert også, for han blev aldrig sur hvis hun sagde noget. Han forstod.

Hendes fingre nåede at blive helt rynkede inden hun tog sig sammen og steg op fra badet. Hun slyngede et stort og blødt håndklæde omkring sin krop, og et til omkring sit hår. Hun gik ind på sit værelse for at åbne sin computer, og logge på sin mail. Hun havde ikke fået den daglige dosis tortur endnu.

”Hej… du ligner en strandet hval når du løber… eller vent det gør du jo altid, måske burde du starte med noget privat træning, inden du udsætter hele verdenen for det grimme syn. En strandet hval burde ikke løbe”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...