Limbo

Johan og Martin skal sove hos Carl-Emil. Det er dagen før Halloween og da alle tre drenge elsker gys og spænding beslutter de sig for at gå ned på kirkegården. På kirkegården ser de noget der skræmmer livet af dem. Noget der har noget at gøre med deres underlige tysklærer...

1Likes
0Kommentarer
194Visninger

1. Prolog

 

Jeg har aldrig været bange for mine lærere.

Jeg kunne ikke lide min gymnastiklærer i 3. klasse, eller min matematiklærer i 6., men jeg var ikke bange for dem. Måske lidt for Heinz, vores gymnastiklærer, men det var fordi han var så dum. Han råbte altid ad eleverne, og gjorde nar ad dem som ikke kunne finde ud af at slå en svalerede.

 

Men da vi startede i 7. klasse fik vi tysk. Jeg havde glædet mig til at lære tysk. Min farbror har boet i Tyskland, og han synes det er sjovt at sige ting jeg ikke forstår. På tysk, mener jeg, ikke på dansk. På dansk forstår jeg næsten alting. Jeg kunne læse da jeg var fem år, siger mine forældre. Jeg kan ikke huske hvordan eller hvornår jeg lærte det. Jeg kan faktisk ikke huske hvordan det var ikke at kunne læse.

 

Anyway, vi fik altså den her tysklærer. Og ham er jeg bange for. Det er ikke fordi han siger noget specielt underligt, eller gør noget specielt underligt…jeg er bare bange for ham.

Han er næsten to meter høj, rigtig tynd, med sådan nogle underlige grå øjne uden noget udtryk i. Og så taler han på sådan en klam måde. Ikke det han siger, men den måde han taler på. Han snakker rigtig lavt, og han lyder altid som om han er sur. Eller, nej, ikke sur på den måde, men han lyder aldrig glad. Overhovedet ikke.

Seriøst, jeg har aldrig nogensinde set ham smile, og vi har haft ham i over to måneder. Steen, hedder han. Steen Volmer. Er det ikke bare det grimmeste efternavn?

 

Min far siger at Volmer er et fornavn, og at Steen må hedde noget andet. Han hedder nok Hansen eller Jensen, siger han, men han er garanteret en af dem som synes at det er finere at hedde et eller andet grimt end bare at hedde et helt almindeligt navn.

 

Jeg har faktisk prøvet at snakke med min mor og far om det, om ikke vi kunne få en anden tysklærer. Hvis nu de gik sammen med nogle af de andre forældre om at klage over ham.

Men de siger at han har jo ikke gjort nogen noget, og han er dygtig til tysk. Hvis nu han gik og slog, eller ragede på pigerne, eller stod og solgte narko ude i skolegården, men når ikke han gør andet end at være vildt sur og scary, så kan man ligesom ikke rigtig gøre ham noget. Man kan åbenbart ikke blive fyret for at være led og uhyggelig.

 

Og så skete der også noget som gjorde at vi glemte ham i et stykke tid…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...