The angel without wings? - 1D

Sarah Clay en ung, smuk, sjov, sød, pige. ivertfald udadtil indeni er hun indebrændt, sur og nedtrykt. Sarah havde da hun var lille, nemlig en god ven, en lidt for god ven - Liam Payne. da han valgte at vende Sarah rykken og bare flytte, begyndte hun lige så stille at lære, at man ikke kan stole på andre end sig selv. Sarah ændrede stil, og væremåde, hun blev populer blandt drengene, samtidig med at hun blev mere glad for at Liam flyttede. hun begyndte at tro hun var ovre ham, men hvad sker der når hendes mor tvinger hende med på en ferie mad ham og resten af One Direction? og hvad vil det ske med hendes kolde facade? vil hun tilgive Liam? og hvordan vil hun reagere på, Nail, Harry, Louis og Zayn, som også skal med på ferien? og hvad hvis Sarah begynder at få ´kræfter`..

Læsning på eget ansvar! *kan forekomme scener og grimt sprog..*

4Likes
3Kommentarer
472Visninger
AA

2. The storyof my life -.-

 

Jeg tænkte tilbage på den gang jeg kunne grine, uden at det var falsk. Jeg tænkte tilbage på dengang jeg stadig havde et hjerte. Jeg tænkte tilbage på Liam. Liam, Liam, Liam, den dreng som jeg elsker og hader på samme tid. Den dreng som jeg inderligt gerne vil se igen, men samtidig vil gøre alt for at undgå. Den dreng der engang gav mig sommerfugle i maven, når man nævnte hans navn. Men nu gir det mig kvalme. Du vil sikkert gerne høre grundet til alt dette had? Det kan jeg godt forstå, og den skal du nok få – men ikke nu.

 

Jeg smed min taske på gulvet, ”moar! Jeg er hjemme!” jeg kørte en hånd igennem mit røde hår. ”Jeg er i køkkenet!” blev der råbt igen, jeg gik ud i køkkenet og så min mor sidde og drikke kaffe. ”Kom, vi skal snakke…” sagde hun og vendte blikket ned. Hmm.. ”okey..” sagde jeg langsomt, og satte mig. Efter et kvarters stilhed rømmede jeg mig, ”mor hvad er der?” hun løftede blikket, og lagde sin hånd på min. ”Skat, du skal på ferie..” Ferie? Sammen med hvem? Ikke far, han var jo i afrika.. ”- sammen med Liam, Sarah, Liam..” jeg holdt vejret, ”Liam?” min stemme var svag, svagere end jeg ville have den til at være. ”ja” mor kiggede mig bedene i øjnene ”giv ham en chance” jeg stirede bare på min mor, hun vidste sku da hvordan jeg havde det! ”Gu´ ve jeg ej gi ham en chance! Det var ham der skred den gang, han kan ikke komme krybende tilbage nu!” snerede jeg vredt og rejste mig, så hådt at stolen skrattede mod gulvet. Min mor så overrasket på mig men så ændrede hendes blik sig til, vredt. ”Den tone bruger du ikke mod mig, unge dame! Du tager af sted i morgen!” jeg kunne mærke vreden pumpe rundt i mig, ”Du kan ikke tvinge mig!” skreg jeg, min mor tog uventet to et skridt frem og løftede hånden, jeg kiggede bange på hende, inden en stor smerte skød igennem min kind. Jeg fløj tilbage, og kunne mærke det prikke i øjenkrogen, men jeg ville ikke græde foran hende, hun fortjente ikke se mig græde. Jeg kunne se hun selv var overrasket over det hun havde gjort. ”jeg.. jeg burde ikke…. Jeg…” stammede hun. ”nej.. nej mor. Jeg skal nok pakke bare..” jeg vendte mig om og løb op af trappen og smækkede døren hårdt efter mig. Nu kom tårende, og der kom mange. Jeg græd mens jeg pakkede mine ting ned i den lyserøde kuffert. Min mobil ringede fra sengen og jeg ville have kastet den ind i væggen hvis det ikke havde været Cassie, Cassie er min bedste veninde. Den eneste veninde jeg har som ikke er falsk. ”hej Cassie..” snøftede jeg og tog en hættetrøje over hovedet, ”græder du?” spurte Cassie overrasket, hun var den eneste som så (hørte) mig græde. ”måske.. kan du komme over?” mumlede jeg, ”jeg.. men.. James.. jeg kommer.” sukkede hun til sidst. James var hendes kæreste, tragisk nok. Jeg havde ikke haft en kæreste siden Liam. Åh Liam, jeg havde forestillet mig det hele så perfekt i fremtiden. Men nej, skæbnen ville noget andet. Jeg kunne ikke andet end at drømme tilbage….

- Flash back –

”- Nej, Liiiiiam!! Du må ikke kilde! Nej stooop!” grinede jeg mens jeg løb ud på terrassen ved hans forældres store hus, med Liam i hælende. ”muhahaha!” råbte han bag mig, han var tættere på end jeg troede, og lidt efter havde han indhentet mig. Han taklede mig så jeg faldt og han satte sig på min mave. ”nåde, nåde!” skreg jeg, han lænede sig forover så hans ånde kilede i øret. ”så kys mig” jeg kiggede lidt på ham, ”aldrig” sagde jeg så. ”du er selv ude om det!” han kildede mig i siderne og jeg skreg af grin og sparkede med benene ”okey okey!” skreg jeg mellem grinene. Han stoppede med at kilde mig og trille ned ved siden af mig i stedet for. Jeg lagde mig ind til ham og lå lidt og betragtede nattehimlen, da den blev kedelig kiggede jeg og på Liam. Jeg lå og knurrede ham ind til mig, som kunne han forsvinde hvis jeg gav slip. "Liam?" "jae?" "du må aldrig forlade mig! Lover du mig det?" han strammede grebet om mig. "Jeg vil aldrig forlade dig.!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...