Over Again {1D}

19-årige Avery Swanson er født og opvokset i storbyen London. Hun er lige flyttet hjemmefra, og arbejder tit i en lille Café, for at kunne dække huslejen. En dag besøger boyband medlemmet ,Louis Tomlinson, cafeen. Inden længe er det blevet en vane for ham at besøge cafeen ofte. Avery begynder at brøde sig mere og mere om hendes nye ven, men en dag vender det hele rundt. Louis er ikke mere den person hun mødte i caféen, og hun er ikke den eneste der lader til at bemærke det..

106Likes
191Kommentarer
7900Visninger
AA

5. Tears in the corner

 Dagen blev bedre og bedre. Jeremy og Olivia var nogle virkelig underholdene personer. Jo mere vi snakkede, jo mere kom jeg i tanke om episoder med dem fra folkeskolen. De havde mest været Chelseas venner, men jeg kendte dem også før hen. ”Olivia, hvor var det du boede nu?” spurgte jeg. ”Oxford”, svarede hun. ”Og hvad med dig, Jeremy?”

”New Forest.”

Jeg nikkede. ”Det var mærkeligt! I går havde jeg bestilt bord på en restaurant, hvor jeg stødte på Jeremy. Det viste sig at vi var i byen samtidig. Jeg kom for at besøge Chelsea, og Jer kom for at besøge sin familie, så vi valgte at møde hende sammen.
Så dejligt at se dig igen, Avery. Hvordan går det?” spurgte Olivia med sin sukker søde stemme. Hun havde virkelig ændret sig meget, i forhold til mig. Jeg var stadig 170 cm høj, som jeg var i ottende klasse, og jeg havde det samme lysebrune hår, med de samme brune øjne.

Mentalt var jeg også den, jeg altid havde været. Ansvarsfuld, og så alligevel ikke. Jeg kom i tanke om at jeg skulle svare på hendes spørgsmål. ”Godt”, svarede jeg. Jeg havde virkelig ikke andet at fortælle hende. Jeg magtede det ikke lige nu. ”Sidste weekend fandt jeg den her virkelig fantastiske natklub. Skal I ikke med?”, spurgte Chelsea pludselig. For at være ærlig havde jeg lyst til at sige ja. Det var flere måneder siden, jeg sidst havde været ude. Så fornuftig var jeg nemlig. Ej, faktisk mere det faktum at jeg havde et arbejde og passe. Jeg misundede Chelsea.

Hun læste ikke engang. Hun boede hjemme med sine forældre, hvor hun lavede hvad hun havde lyst til. Snart skulle hun ud og rejse i 2 år, hvorefter hun ville starte med at læse til noget, hun endnu ikke havde besluttet sig for, hvad skulle være. Jeg anede ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre, når hun tog af sted. Jo, jeg havde andre veninder. Faktisk en del, men bare ikke nogle der var ligeså gode som Chelsea.

Hvem vidste… Måske kunne Louis blive min Chelsea erstatning? Haha, eller også ikke. De minder vidst ikke så meget om hinanden. Jeremy træk mig ud af mine tanker, ved at snakke. ”Klart, jeg er på”

Grr. Gid jeg bare kunne sige sådan. Jeg skulle arbejde i morgen. Men jeg kunne da godt tage på arbejde alligevel, ikke? Jeg skulle alligevel først møde klokken 9. ”Det er jeg også”, sagde jeg. Chelsea hvinede.

 

1 time og et tøjskift senere befandt vi os på denne omtalte natklub. Her var fyldt med folk. Neonlysende kastede sig rundt i det kæmpe lokale, og gjorde én lidt ør i hovedet. Olivia og Chelsea var allerede på vej mod baren. Jeremy og jeg, sakkede så småt lidt bagud, men fulgte mere eller mindre efter. Jeg gættede på at 80-90% af dem der var herinde, var turister. Her var en del mennesker, og man blev nødt til at skubbe til folk, for at nå frem til baren.

Guess what? Endnu flere mennesker, og det stressede mig en lille smule. Sådan havde jeg det nogen gange. Hvis der var for mange folk, blev jeg forvirret. Chelsea og Olivia stillede sig straks i den 4x4 meter kø, men så tog Jeremy styringen. ”Jeg nægter,” mumlede han og tog fat i min hånd, hvorefter han trak mig igennem flokken af mennesker. Folk så ikke ud til at bemærke det så meget, og jeg gættede på at de fleste allerede var beruset.

Chelsea havde knapt nok bemærket at vi var gået, så jeg rettede min opmærksomhed mod Jeremy. ”Jeg giver en drink. Hvad vil du have?” spurgte han og smilede skævt. Jeg gengældte hans smil svagt. ”Overrask mig!” sagde jeg og viftede med hånden. Jeg gad ikke til at kigge på et kort over cocktails. Så skulle man jo spørge efter at få et, og det så ikke ud som om bartenderne havde specielt meget tid. Godt, jeg ikke var bartender. Jeg ville sikkert ende med at lægge mig hen i et hjørne og græde, fordi 34 personer råbte af mig på samme tid.

Det kunne min far heller ikke. Det der med at skulle håndtere flere der snakker til én. Gisp. Mini heart attack. Hvad nu hvis min far skulle have fat på mig. Jeg havde jo ikke nogen mobil! Eller hvad nu hvis Louis ringede?! Hvorfor skulle Louis ringe? Jeg gør mig selv pinlig berørt igen. Glem alt!

Jeremy gav mig en rød/orange cocktail, som jeg ærlig talt ikke anede hvad var. ”Takker,” sagde jeg og tog en større slurk. Den smagte af en blanding af tranebær og et eller anden stærkt, da det brændte hele vejen ned gennem halsen. Gud. Little taste of heaven. Sådan en cocktail havde jeg aldrig smagt før. Måske fandtes den kun her. Omg, en sjælden drink. Jeg burde indramme den. Kan man indramme et glas?

Jeremy havde valgt den samme drink. Han klirrede sit glas mod mit. ”Skål for….”

”At vi finder Chelsea og Olivia igen,” afsluttede jeg og grinede, hvorefter jeg tog en større slurk end før. Ild. Okay, den var stærk. Mine øjne løb næsten i vand, og jeg håbede at der var for mørkt herinde, til at se det.

 

Jeremy havde introduceret mig til en ny leg. Man skulle lukke øjnene, og vælge en tilfældig drink, som man skulle bestille. Vi havde efterhånden leget dette i et godt stykke tid, sammen med en lille flok norske turister, som vidst nok syntes at Jeremy var meget nuttet.

Jeg havde stadig ikke opfattet deres navne, men vi kommunikerede da, såååå.

Jo! Jeg vidste at en af dem hed Trista! Det kunne jeg huske, fordi jeg engang havde en kat der hed Trista. Hahahaha. Kattedame. Jeg var måske en lille anelse beruset.

Olivia dukkede op, med tre forholdsvis pæne fyre i hælene. Hun vraltede hen mod Jeremy, og hviskede så noget i hans øre. Jeg blev efterhånden tissetrængende, så jeg fik mig på en eller anden måde banet mig ud mod toiletterne. Det første jeg fik øje på var sort marmor!

Vi var gode venner. Sort marmor var faktisk utrolig grimt. Åhåh. Det må man ikke sige om sine venner. Jeg vraltede over mod håndvasken. ”Undskyld, jeg syntes faktisk slet ikke det er så slemt.”

Tårer begyndte at falde ned af mine kinder. ”Jeg er bare også sådan en dårlig ven,” sagde jeg pylret til mig selv. ”Og Louis prøver sikkert at ringe til mig, men jeg tager ikke telefonen. Og jeg kan ikke finde den, og hvad nu hvis Louis aldrig nogensinde vil snakke til mig igen, fordi jeg ikke tog telefonen, men…”

Håndvasken lyttede meget opmærksom. ”Jeg ved bare ikke så meget om at være venner, og det er faktisk også MEGET svært at… Jeg har faktisk haft venner i lang tid, men hvad nu hvis jeg var dårlig til det?”

Håndvasken var sådan en god lytter. Tihi. Eller faktisk 10hi. Det er mere sjovt. 10hi10hi10hi. Jeg skulle faktisk ikke tisse alligevel. 10hi. Mine ellers elskede neon-pink ballerinaer, var begyndt at skrabe mod min hæl. Det var faktisk super synd for mig. ”Avery..?” spurgte en stemme bag mig.

  Jeg snurrede straks rundt. Gisp. Det var Harry. Louis’ Harry. ”Heeeeeeej,” sagde jeg højt og livligt.

”Hvornår kom du?” spurgte han.

”Nogle timer siden, eller sådan noget.” Jeg gabte.

Han kiggede på mig, med et fjoget smil. Hvad?! Jeg kørte en hånd gennem mit ikke-opsatte hår.

”Hvad med dig?”, mumlede jeg.

”Lige kommet.”

”Uhhhmmm… Altså… Nej, bare glem det,” sagde jeg. Jeg vidste ikke engang hvad jeg ville have sagt. Jeg burde gå hjem. Jaaaaa, det burde jeg. Og sove i min dejlige seng. Ja, det ville jeg. En kæmpe træthedsfølelse var begyndt at skylle ind over mig.  Harry kløede sig i nakken. ”Jeg må hellere købe en ny mobil”, mumlede jeg. Ja, det måtte jeg. Gad vide om de der telefon-butik havde åben. ”Klart,” grinede Harry. ”Kom! Du kan hjælpe med at vælge.”

Yaaaay, det kunne da blive så hyggeligt. Nu skulle vi ud og shoppe. Tihi. Jeg tog om hans håndled, og trak ham gennem mængden.

”Avery, vent til i morgen… Der er ingen ordentlige butikker, der har åben nu.” Jeg sukkede. ”Men jeg viiiiiiiiil nu!” sagde jeg hysterisk. Det skulle altså være lige nu! Bum basta.

”Du kan ikke nu!” grinte Harry. Syntes han det var sjovt?

Jeg satte en trutmund på. ”Okay… Så går jeg bare lige over i det der hjørne og græder,” sagde jeg og pegede på et af hjørnerne i rummet. Jeg gik bestemt der over mod, hvorefter jeg satte mig ned på gulvet, og fake-græd. Hvorfor skulle Louis’ BFF også være så ond? Jeg kiggede lidt rundt, for at se hvor Chelsea, Jeremy eller Olivia var, men det gav intet resultat. Jeg var blevet væk. De skulle have skrevet deres telefonnummer på min arm, ligesom forældre gør med deres små børn, nå de er i Disney Land, eller sådan noget. Træthedsfornemmelsen kom ind over mig igen. Måske hvis jeg bare hvilede øjnene lidt. Jeg var væk.

 

Noget der føltes som ti minutter senere, blev jeg vækket. Ja, det var irriterende. Hvem syntes lige de kunne tillade sig det?! ”Avery…Du burde tage hjem.” Jeg åbnede øjnene og så ind i Harrys grønne øjne. Jeg nikkede. ”Jeg har vidst fucked tingene lidt op,” sagde jeg ærgerligt.  ”Hvad mener du?” spurgte Harry blidt. ”Nu kommer du jo aldrig til at kunne lide mig…Og jeg forstår dig ikke…Hvorfor tager du dig egentlig af mig?” spurgte jeg undrende. ”Fordi… Louis er min bedste ven, og hvad der betyder noget for ham, betyder også noget for mig,” sagde han. Awwww. ”Jeg tager hjem,” sagde jeg stille.

”Jeg bestiller en taxa,” sagde han. ”Tak.” Jeg havde lyst til at sove nu. I’m gonna marry my bed. ”Og for resten. Så har du ikke fucked noget som helst op,” sagde Harry.

Jeg smilede stille. ”Det er dejligt at vide.” Harry smilede. ”Jeg køber en ny mobil i morgen”, sukkede jeg. Harry brød ud i grin. ”Jeg tror ærlig talt ikke du når så langt,” fnes han. ”Smut hjem og sov,” sagde jeg irriteret. Han grinte igen. ”Det vil jeg lade dig om. Vi ses”, sagde han og forsvandt ind i mængden.

___________________________________________________________________________________

 

Hej dejlige læsere <3 Her var endnu et kapitel. Sorry for det knapt så spændende kapitel. Jeg lover at der kommer en masse andet, og et stort drejepunkt (uuuuh), men det ville slet ikke passe ind endnu, og derfor håber jeg at I lige holder i lidt endnu ♥

 

Knus, møs, kram og alt det der - Spencer♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...