Over Again {1D}

19-årige Avery Swanson er født og opvokset i storbyen London. Hun er lige flyttet hjemmefra, og arbejder tit i en lille Café, for at kunne dække huslejen. En dag besøger boyband medlemmet ,Louis Tomlinson, cafeen. Inden længe er det blevet en vane for ham at besøge cafeen ofte. Avery begynder at brøde sig mere og mere om hendes nye ven, men en dag vender det hele rundt. Louis er ikke mere den person hun mødte i caféen, og hun er ikke den eneste der lader til at bemærke det..

106Likes
191Kommentarer
7880Visninger
AA

6. My head is killing me ;(

Jeg følte jeg skulle dø, da mit vækkeur ringede næste dag. Tanken om at skulle på arbejde, og betjene folk var hæslig. Jeg kunne bare ikke få mig selv op, hver gang jeg kom bare lidt op og sidde, faldt jeg med det samme ned igen. Det der med at tage til fest dagen før man skal på arbejde, er ikke ligefrem den bedste idé.
Men i hvert fald, nu stod jeg på arbejdet med de vildeste tømmermænd. Jeg troede aldrig i mit liv, jeg havde haft så ondt i hovedet. Det eneste der ville gøre mig glad lige nu, ville være hvis min chef sagde, jeg havde fri. Men som du nok kunne regne ud, fik jeg ikke fri.
En lidt ældre mand kom hen til mig, for at bestille en kaffe. Den blev bare hurtigt lavet, for at jeg så kunne få lov at stå og stene igen. Jeg var bare så uheldig at vælte ind i en anden medarbejder, så jeg tabte kaffen ud på manden, og gulvet. En masse skrig kom, da alle fik et chok, og det gjorde det bestemt ikke bedre med mit hoved. Og for at gøre det hele endnu værre, var det også mig der kom til at gøre det hele rent bagefter. Jeg kunne mærke hvordan, den her dag bare ville blive super fed, og hvis i ikke kunne regne det ud, var det ironisk sagt.
Men mellem alle de dårlige ting, kom alligevel én god. For ind af cafeens dør kom en sød dreng, med brunt hår, og flotte blå øjne.
”Hej Avery, hvordan var festen i går?” Louis kom gående hen til mig, og satte sig på en af stolene ved baren. Hvor vidste han fra at jeg havde været til fest? Jeg mener, jeg er ret sikker på jeg ville kunne huske det, hvis han havde været der.
”Øh, fint tak,” det var det eneste jeg lige havde at sige. Jeg følte mig så træt, selv bare at snakke med Louis var hårdt. Jeg vendte mig kort om, for at lave Louis sædvandlige latté. Jeg afleverede den hurtigt da den var færdig, og håbede lidt på at han ville gå. Altså ikke fordi han ikke var hyggelig ar snakke med eller noget, men jeg følte mig bare så træt, og orkede det ikke rigtig. Men det viste sig hurtigt, at jeg tog fejl. Han flyttede sig ikke ud af stedet, han blev bare sidende på hans flade og gloede.
Der var en akavet stilhed mellem os et stykke tid, og vi kiggede bare lidt rundt og på hinanden. Jeg overvejede at sige noget, sætte en samtale i gang af en slags, men jeg vidste ikke om hvad. Det ville bare være endnu mere akavet, hvis jeg pludselig kom op med et random emne, som for eksempel hvaler. Okay spørg mig ikke hvorfor hvaler er mit eksempel, men det er det altså. Arh, ved i hvad bare lige glem det der.
”Hey, jeg høre du skal ud og købe ny mobil med Harry i dag. Jeg skulle fortælle dig, at han henter dig hjemme ved dig klokken fire. Det bliver dejligt at kunne skrive med dig igen.” Tak Louis, der redede du mig lige fra den akavet stilhed. Men vent hvad? Skal jeg købe mobil med Harry. Ja jeg skal have en ny mobil, men hvornår er aftalen med Harry kommet ind? Jeg tænkte mig om, men lige meget hvor meget jeg forsøgte at huske det, kunne jeg bare ikke komme i tanke om det.
”Du aftalte det med ham i går, kan du ikke huske det?” Louis grinte lidt af mig, da han godt kunne se jeg absolut ikke kunne huske det. Havde jeg virkelig været så fuld?
Jeg kommer jo aldrig igennem dagen. Jeg havde det mega skidt, og så skulle jeg ud og købe mobil med Harry. Han havde bare at være sød ved mig, så vi ikke skulle andet end at købe den mobil!
Jeg tog mig til hovedet, og smilede bare til Louis. Han grinte bare, og tog min hånd.
”Skal jeg fortælle ham du ikke kan i dag?” spurgte han, og kiggede helt seriøst på mig. Jeg rystede kort på hovedet, det ville være synd. Jeg havde en chance for at blive gode venner med Louis' bedste ven, den chance var jeg nød til at tage. Jeg tør næsten også vædde med at jeg gjorde mig selv til grin i går, så det havde jeg også chancen for at rette op på.
”Nå okay. Næste gang i skal til fest, invitere du så ikke lige mig med?” Jeg døde af grin over den måde han gik fra at være seriøs, til at komme med en kommentar som han selv grinte af. Louis var ikke altid til at blive klog på.
”Jo det skal jeg da nok. Bare lige husk mig på, at jeg ikke skal gøre det en dag hvor jeg skal på arbejde dagen efter,” sagde jeg, og grinte stille. Han nikkede glad, og en masse random samtaler kom i gang. Vi havde det rigtig hyggeligt sammen, indtil min chef kom hen til mig.
”Avery, du skal arbejde, ikke hygge snakke med kæresten,” et grin kom fra både mig og Louis, da min chef sagde ”kæresten.” Han kiggede undrende på os, og forstod slet ikke vores grineflip. Mit hoved var heller ikke specielt glad for at jeg grinte så meget, men vi var altså ikke kærester. Altså, Louis er rigtig sød og sådan, men så længe har vi heller ikke kendt hinanden.
Da min chef endelig forstod hvorfor vi grinte, grinte han selv kort, men blev så meget seriøs bagefter.
”Jeg må nok hellere gå, vi ses,” Louis krammede mig kort over baren, og forsvandt så ud af døren. Jeg kiggede kort om på min chef, og sende ham et falsk smil. Louis var det eneste der indtil videre, havde gjort bare lidt godt ud af den her dag. Jeg måtte bare få det bedste ud af den her dag, og så hygge mig med Harry senere. Det skulle altså ikke misforstås. Jeg mente vi skulle have det sjovt sammen i dag. Ej ved i hvad, jeg orker ikke til at finde en måde at forklare det, uden det kan misforstås, så i må leve med det der. Pointen i det hele er, at jeg ikke vil lade noget ødelægge min dag.




***

 

Klokken var endelig blevet tre, og om en time ville Harry hente mig. Jeg skulle nå i bad, og have andet tøj på, da jeg ingen ting nåede i morges.
Da det varme vand skyllede ned over min krop, løsnede alting sig op. Jeg slappede fuldstændigt af, og nød bare duften fra min shampoo. Den duft var bare hundrede gange bedre, end lugten af alkohol. Godt nok kan jeg godt lide at drikke, men dagen efter hvor man har ondt i hovedet, gør lugten bare smerterne værre. Da jeg var færdig, tog jeg et håndklæde rundt om mig, og begav mig ind på mit værelse. Hurtigt fik jeg trukket noget undertøj på, og jeg kiggede nu efter noget tøj, jeg kunne tillade mig at komme ud i offentligheden med.
Det bankede på døren, og pludselig gik jeg i panik.  Var han her allerede? Jeg havde ikke engang tøj på. Jeg trak hurtigt en lang lilla top på, så den også dækkede min røv. Stille gik jeg ud mod døren, hvor jeg kiggede med hovedet ud, så resten af min krop var dækket af døren.
Harry stod smilende på den anden side, og det svage lys i gangen lyste hans grønne øjne op.
”Hej, kom inden for,” smilende åbnede jeg døren lidt mere til min lejlighed, og viste Harry ind. Min lejlighed var lidt rodet, og lignede slet ikke Louis og Harrys, men det må de leve med. Det jo ikke alle der er kendisser.
Da Harry kom ind gav han mig et hurtigt elevator blik, og grinte så af mig. Jeg rullede mig øjnene, og gik så ind for at få noget mere tøj på. Det endte med cowboyshorts, lilla top og en cowboyjakke. Ja jeg kørte cowboy stilen i dag. Jeg listede mig stille ud til Harry igen, og stod nu bare og gloede på ham – akavet.
”Du ser godt ud, men jeg kunne nu også godt lide det du havde på før.” Han grinte højlydt af sin egen kommentar, hvilket fik mig til at grine, hvilket fik mit hoved til at gøre ondt. Måske skulle jeg bare tage en hovedpindspille inden jeg tog af sted.
Med faste skridt gik jeg ud mod skabet med piller, og tog hurtigt en.
”Er du klar til at køre?” Harry tog sine bilnøgler frem, og rystede med dem.
”Det kommer and på en ting…. Er du bedre til at køre end Louis,” et kæmpe smil kom frem på Harrys læber, og blottede hans flotte hvide tænder. Men nu snakker vi ikke lige om hans tænder, for jeg forstår ikke hvad han synes der var så sjovt ved mit spørgsmål. Jeg mente det helt seriøst. Jeg skulle sgu ikke på sådan en tur igen.
”Selvfølgelig er jeg det, alle er jo bedre end Louis til at køre,” grinte Harry og rakte ud efter min hånd.  Jeg tog hans hånd, og smuttede ud af lejligheden.

Da vi kom ud foran min lejlighed, stod jeg lidt lost. Jeg anede ikke hvilken bil vi skulle ind i, og Harry ville have jeg skulle gætte det. Jeg stod foran måske syv biler, og en af dem var Harrys.
 ”Harry jeg kan altså ikke gætte det,” jeg opgav til sidst, og orkede simpelthen ikke gætte længere. Han begyndte at gå, og jeg fulgte forsigtigt efter. Han stillede sig hen ved siden af en virkelig flot grå-sort Audi, og åbnede døren for mig. Jeg smilede sødt til Harry, og satte mig ind.
Han smækkede døren lidt hård, så jeg nærmest hoppede en halv meter op af forskrækkelse. Det havde jeg sgu ikke prøvet før. Da han satte sig ind, og gjorde sig klar til at køre, blev jeg alligevel lidt bange for hans køre-evner. Jeg skyndte mig at tage sele på, og tage godt fat steder der nu lige var at tage fat i.
”Hey slap nu lidt af, jeg kører altså godt.” Jeg vendte mit hoved om mod Harry, og så hans forsøg på at se ked af det ud. Han begyndte at køre stille fremad, og jeg åndede lettet op, da han faktisk kørte pænt. Han grinte igen, da han så hvordan jeg stille slappede mere og mere af, og til sidst sad vi bare og hygge snakkede. Harry var rigtig sød, og mindede faktisk lidt om Louis. Tiden fløj bare af sted, og vi var hurtig nede i byen, så var det bare at finde en telefon-butik.

”Harry, skal det være  den her galaxy eller den her HTC?” jeg stod med to vidt forskellige telefoner i min hånd, og kunne ikke rigtigt bestemme mig. De var begge ret fede, og så var de ikke så forfærdeligt dyre. Eller i hvert fald ikke ligeså dyre som den Iphone Harry synes jeg skulle have.
”Mh, det ved jeg ikke rigtig. Den du bedst kan lide.” Virkelig Harry? Hvis jeg vidste hvilken jeg bedst kunne lide, tror du så ikke bare jeg havde taget den. Harry var ikke rigtig til den store hjælp, men det var da hyggeligt at have ham med alligevel.  Så imens jeg brugte lang tid på at bestemme mig, kiggede han selv på covers til hans Iphone. Jeg ville sgu også være kendt. Så havde jeg også råd til en fed lejlighed, og en god telefon.
Jeg endte med at vælge den HTC jeg havde i hånden, telefonerne var alligevel næsten lige gode, så det gjorde ingen forskel hvilken en jeg valgte.
”Jeg vælger den her Harry,” sagde jeg glad, og viste ham HTC’en. Harry nikkede glad, og fulgte med mig op til kassen. Det skulle blive så rart at få en ny mobil, så man kunne få fat i folk. Når man før var vant til altid at have en på sig, var det mærkeligt ikke at have en.

Da vi kom ud af butikken, fik jeg hurtigt tændt min telefon. Det havde jeg bare ventet alt for længe på, og det var der ingen tvivl om. Der var blot en ting der stærkt irriterede mig, og det var den lille ting at jeg nu ingen numre havde overhovedet. Jeg ville sygt gerne skrive til Louis, og fortælle ham at jeg nu havde fundet en ny mobil. Og til mit store held, gik jeg nu lige nu rundt med Louis' bedste ven Harry.
”Haaaarry? Må jeg ikke få Louis nummer?” Jeg lød som et eller andet lille barn, der tiggede sin mor om et eller andet. Men det var bare super vigtigt for mig, at Louis vidste han nu kunne få fat i mig.
”Skal du allerede skrive til Louis nu?” det lød som en overraskelse for ham, men det tænke jeg ikke videre over Jeg nikkede bare ivrigt, hvilket også gjorde at jeg fik det med det samme.
#Hey Lou, har fået ny mobil nu, så nu kan vi skrive sammen igen!:)# Det gjorde mig glad, at kunne få lov at sende den besked. Jeg savnede det så sygt meget. Altså ikke det at skrive med Louis, men det at have en mobil i mine hænder. Okay det lød bare mega egoistisk det der, men.. Ja det var bare egoistisk.

Vi var på vej tilbage til bilen, da det værste der overhovedet kunne ske, skete. Jeg mener, jeg tror bogstavlig talt at jeg døde.
I hvert faldt, Harry og jeg var på vej over vejen, hvor der bare var så sygt meget trafik. Jeg mener virkelig, jeg har aldrig været i så meget trafik som der. Men pointen var, at Harry tog min hånd, og trak mig med fuldt hastighed gennem bilerne. Men ja vi kom over, så tak Harry. Eller tak Harry indtil jeg opdagede min splinter nye mobil var væk, som i helt væk. Jeg kiggede desperat efter den i alle mine lommer, men den var der bare ikke.
”Hvad sker der?” Harry lød helt panisk, og gloede bare dumt på mig. Det kunne seriøst bare ikke ske, min nye mobil.
”Avery, er det din mobil der ligger der?” min opmærksomhed blev hurtigt rettet mod Harry, da jeg hørte de gyldne ord – som til din orientering er 'din mobil'. Men da jeg opdagede hvor han pegede hen, ville jeg ønske han ikke havde sagt det. Min mobil lå total smadret midt ude på vejen. Ikke lige hvad jeg havde håbet, der ville ske. Nu skulle jeg jo til at spare op til en ny igen.
”Hey er du okay?” Harry forskrækkede mig, da jeg helt havde glemt han var der. Jeg var så fokuseret på min mobil, at alt andet omkring mig forsvandt. Jeg rystede kort på hovedet, og gik så stille hen og krammede ham.
______________________________________________________________________________________________
 

Såå er det nye kapitel ude:D Vil gerne lige sige tak til jer der læser den, det er så fedt! :D
 

Det var da trist det med hendes mobil, nu når hun endelig havde fået en ny -.-  Og hvad sker der lige med hende og Harry? :P

 

Xoxo Freja Payne 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...