Over Again {1D}

19-årige Avery Swanson er født og opvokset i storbyen London. Hun er lige flyttet hjemmefra, og arbejder tit i en lille Café, for at kunne dække huslejen. En dag besøger boyband medlemmet ,Louis Tomlinson, cafeen. Inden længe er det blevet en vane for ham at besøge cafeen ofte. Avery begynder at brøde sig mere og mere om hendes nye ven, men en dag vender det hele rundt. Louis er ikke mere den person hun mødte i caféen, og hun er ikke den eneste der lader til at bemærke det..

106Likes
191Kommentarer
7901Visninger
AA

16. Leave me alone

Klokken var godt og vel tolv, da jeg endelig bestemte mig for at stå op. Jeg havde ikke det store og se frem til i dag. Ikke så meget andet end, at jeg ville få snakket med Louis. Det gjorde mig ked af det, at se ham som han var i går, og jeg var nødt til at have en forklaring.

Jeg slentrede ud i stuen, for at se om Louis var vågen, og til min store overraskelse var han det faktisk.  Han lå godt nok stadig i sofaen, men efter som fjernsynet var tændt, gik jeg ud fra han var vågen.
”Godmorgen,” gabte jeg, og satte mig i enden af sofaen. Louis kiggede bare kort på mig, uden at trække en mine. Wow, han virkede da bare til at være glad.

Vi sad i stilheden noget tid. Den eneste lyd der var, kom fra det lille fjernsyn.
Jeg kunne mærke min mave begynde at brokke sig, og besluttede mig at rejse mig, og gå ud i køkkenet. Jeg spurgte ikke Louis om han ville noget med, da jeg regnede med at han nok skulle sige noget, hvis han manglede noget.
Og tænk engang, jeg havde ret. Bag mig kom en ynkelig lille lyd. I et kort sekund var jeg helt i tvivl om det var Louis.
”Vil du ikke tage en hovedpinepille med til mig,” hørte jeg ham gentage igen lidt efter, hvorefter jeg så han rent faktisk smilede. Jeg smilede selv som en idiot, da jeg var lige ved at dø af grin over hans stemme. Men da det ville være synd, nikkede jeg bare kort, og flygtede ud i køkkenet.

Hurtigt fik jeg mikset noget morgen mad sammen, og fik fat i en pille til Louis. Og så var det ellers bare tilbage, til den akavede stilhed.
”Louis, vi er nød til at snakke,” måske var det ikke det bedste tidspunkt at tage dette op, men jeg var nød til det. Louis var nød til at fortælle mig, hvad der skete med ham.
Jeg kunne godt se på ham, at han vidste hvad vi skulle snakke om, da hans blik fangede gulvet. Han virkede langt fra begejstret.

”Jeg har ikke noget at skulle have snakket med dig om, Avery”

Han sagde ikke mere, før han rejste sig, og skulle til at gå mod toilettet. Men han nåede ikke langt, før jeg grab fat i hans arm, og stoppede ham.
”Vi er nød til at snakke," sagde jeg en smule irriteret, og stillede mig overfor ham. Han trak vejret meget dybt ind, og gik helt hen til mig.
”Jeg sagde jeg ikke havde noget at snakke med dig om” Han skræmte mig lidt da han hævede sin stemme, og hans øjne bare udstrålede vrede. Men jeg ville ikke lade ham gå.
”Må jeg godt lige gå på toilettet?” sukkede han tungt. Jeg slap langsomt hans arm, og lod ham gå. Jeg måtte finde ud af hvordan jeg skulle få snakket om det hele, uden at virke som om jeg var sur på ham. For det var jeg jo ikke. Jeg var bare irriteret over han ikke ville fortælle mig, hvad det gik ud på – jeg var trodsalt hans kæreste.

Jeg hørte døren til badeværelset gå op, og ventede utålmodigt på han kom tilbage til stuen. Men da jeg hørte noget vælte ude i entréen, fik jeg løbet derud hurtigere end jeg nogle sinde havde løbet før.
Da jeg kom derud, så jeg en Louis fumle med hans sko. Hvilket, lige for at sige det, faktisk så ret så sjovt ud.
”Hvor tror du, du skal hen?” spurgte jeg. Et kort sekund mindede jeg mig selv om, sådan nogle mødre fra serier. Og det var lidt trist. Okay, tilbage til virkeligheden.  Jeg ventede stadig på svar fra Louis, men der kom ikke rigtigt noget, så jeg gik hen og slog ham på skulderen – Altså ikke hårdt, men så han ville ligge mærke til mig.
”Hørte du mig?” jeg virkede en anelse som diva lige nu, men han kunne da ikke bare gå.
”Ja, jeg hørte dig godt, og jeg vil bare gerne væk. Er det svar nok for dig?”

Det irriterede mig, han ikke kunne tale pænt til mig, når jeg bare prøvede at hjælpe, men det forstod han, af en eller anden grund ikke.

Jeg nåede ikke få sagt mere, før døren smækkede foran mig. Jeg skyndte mig at få nogle sko på, og sneg mig efter ham. Hvis han ikke ville fortælle mig hvad han havde gang i, så måtte jeg jo selv finde ud af det.


                                                                                             ***

Da jeg kom ned på gaden, fandt jeg Louis på vej den helt modsatte vej af hvor han boede. Hvor ville han dog hen?
Jeg fulgte ham et stykke tid, da han pludselig drejede ind til siden. Jeg skyndte mig at løbe hen til bygningen han var gået ind i, og så til min overraskelse at det var en lille bar.
Ville han nu drikke jeg fuld, igen?

Jeg ventede udenfor i 30 sekunder, hvorefter jeg slog den tunge trædør op. En tung lugt af sved ramte mig med det samme. Jeg satte mig ved et bord lidt væk fra Louis, men så jeg stadig kunne se ham. Jeg burde seriøst få et job som agent, jeg tror jeg kunne blive ret god til det. Jeg mener bare, han har jo ikke set mig endnu. Ej koncentrer dig Avery.

Et par fyre kom hen, og satte sig sammen med Louis. Jeg havde aldrig set disse fyre før, men bare fra deres udseende vidste jeg de ikke var gode venner for Louis.
De sendte diskret en lille pose hen over bordet til Louis, og Louis sendte nogle penge tilbage. Åh gud. Dette skete bare ikke.
Han nåede lige at få posen ned i lommen, da en tjener kom med en øl til ham. Var det virkelig hvad Louis gik og lavede? Brugte han alt sin tid på at drikke, og tage stoffer? Måske kendte jeg ham ikke, så godt som jeg troede. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, og jeg følte ikke for at gå hen til Louis og de fyre.

______________________________________________________________
Heey mennesker!! :D :D

Jeg er ked af det meget korte kapitel! Men det gode er at jeg så kan love jer et kapitel inden for de næste tre dage!! JAAAAA!!! 
Men håber i kan lide kapitlet. 

Når ja BTW god sommerferie til jer alle sammen! 
Hvor skal i hen?? Jeg tager selv til Croatien i morgen!! :D :D 

Knus Freja Payne

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...